Indspark

Helle Thornings »reform-amok«

På Davos-topmødet udtalte statsminister Helle Thorning-Schmidt: »Vi har gennemført så mange reformer sidste år, at jeg tror, det er uden historisk sammenligning. Vi er gået reform-amok det seneste år.«

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS
Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS

Jeg anerkender, at Thorning har gennemført nogle nyttige reformer, der øger den strukturelle vækst og beskæftigelse. Her vil jeg fremhæve skattereformen, der sænker skatten på arbejde og samtidig skærer i den årlige regulering af bl.a. dagpenge og kontanthjælp. Men Thorning har også gennemført tiltag, der reducerer arbejdsudbuddet. Finansloven for 2012 øgede verdens højeste skatter og afgifter med 6,5 mia. kr. Det trækker arbejdsudbuddet ned. Finansloven for 2012 fjernede også starthjælpen og kontanthjælpsloftet og dermed øgedes antallet af personer på kontanthjælpsydelser. Endvidere betyder energiforliget, at energiafgifterne øges med 3,5 mia. kr. frem mod 2020. Det reducerer også arbejdsudbuddet. På bundlinjen har Thorning gennemført reformer, der netto øger arbejdsudbuddet med ca. 12.000 personer frem mod 2020. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke reform-amok. Således mangler hun reformer svarende til 43.000 personer i forhold til sin egen målsætning i regeringsgrundlaget på 55.000 personer. Det er lidt svært at se, hvordan Thorning skal nå målsætningen. Regeringen har tilkendegivet, at den vil gennemføre reformer af SU og kontanthjælp. Det er nyttigt, men slet ikke nok til at nå regeringsgrundlagets målsætning.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Thornings reformer »er uden historisk sammenligning«, kan man sammenligne med de sidste to et halvt år under VK-regeringen, hvor Lars Løkke Rasmussen var statsminister. I denne periode gennemførtes reformer svarende til 96.000 personer. Reformerne, der øgede arbejdsudbuddet, var tilbagetrækningsreformen, dagpengereformen og Forårspakke 2.0, der sænkede marginalskatten med syv pct. Skattestigningerne i genopretningspakken fra 2010 reducerer arbejdsudbuddet.

I debatten fremhæves det, at hvis reformerne ikke gennemføres, vil det gå ud over den offentlige velfærd. Det mener jeg, er en unuanceret udlægning. I fravær af reformer frem mod 2020 kan OECDs største offentlige sektor vokse med 0,6 pct. om året. Hvis Thorning når sin reform-målsætning kan den offentlige sektor vokse marginalt mere, svarende til 0,8 pct. Det ikke sikkert, at denne ekstra udgiftsvækst giver øget oplevet offentlige velfærd i befolkningen. Min vurdering er, at bedre offentlig service skal nås gennem øget effektivitet i verdens største offentlig sektor. I stedet bør råderummet fra reformerne bruges på lavere skatter og afgifter. Manglende reformer vil derimod have stor betydning for den økonomiske velstand. OECD har vurderet, at Danmark får en velstandsfremgang frem mod 2030, der ligger i den pauvre ende blandt de 34 OECD-lande. Skal vi nå en økonomisk vækst som gennemsnittet af Sverige, Norge og Finland via øget beskæftigelse, skal reformer øge arbejdsudbuddet med flere hundrede tusinde personer. Det er en relevant udfordring, når det erindres, at der i dag er 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst. Thornings realiserede reformer på 12.000 personer vil på lang sigt øge beskæftigelsen med hvad der svarer til godt en halv procent af disse 2,1 millioner. Detkan ikke kaldes reform-amok. Der skal meget mere til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.