Om ikke andet har interviewet skabt metaforen En dobbelt Krasnik med baglæns salto og dobbelt skrue.

Jeg er klar over, at Martin Krasnik ikke har en eksamen fra en journalisthøjskole, for hvis han havde, ville han også have lært, at gæsten er inviteret, fordi pågældende har en historie at fortælle eller har noget på hjerte og at intervieweren er en biperson, der ikke skal eksponeres men blot være til stede for at få snakken til at gå i den rigtige retning. Og at interviewerens private opfattelser kan luftes i private sammenhænge og ikke i selskab med gæsten.

Det er overordentligt interessant at konstatere, hvem, der synes, at Krasnik leverede et gedigent stykke håndværk, og hvem der med det samme gennemskuede, at Krasnik havde en dagsorden, han ikke havde orienteret sin gæst om forinden.

Jeg var vidne til skandalen søndag aften. Det blev hurtigt klart, at Krasnik havde en personlig dagsorden: et kulturradikalt angreb på den nationalliberale Hedegaard. Krasnik er kendt for ikke at have nogen veneration for dansk kultur, og i en Muhammedkrise-metafor at identificere sig med muslimerne, hvilket vel er naturligt i betragtning af Krasniks jødiske baggrund. Et udpræget umage par.

Det får være; menneksenes børn er forskellige, og har forskellige verdensbilleder. Hvad der derimod ikke er i orden, er at en journalist via sine spørgsmål er forudindtaget med hensyn til hvad seerne skal konkludere. Og det var det vi oplevede. En interviewers udlevering af et verdenssyn, han ikke bryder sig om. Vi troede ellers at Krasnik havde lært journalistik i New York. her må han have lært sloganet: Show, don´t tell. Men åbenbart ikke.

Jeg mener ikke at DR kan forsvare at lade en så uprofesssionel optræde i primetime. Hvis ikke Krasnik kan hænge sine personlige holdninger i garderoben sammen med sit overtøj, bør han ikke arbejde i DR, men i sladderpressen.

Stop dog piveriet Hedegaard, Du har været med i dette game i mange år og ved så udmærket, hvad du går ind til. Det var det samme hyleri, da du blev "fanget" af Asger Trier Engberg på den famøse video. Jeg kunne jo ikke vide og bla bla bla....Du har selv været chefredaktør og havde det været Frank Aaen eller en anden fra venstrefløjen, som blev rundbarberet, ville du have syntes, at det var fremragende journalistik. I er nogle mimoser på højrefløjen og piver, når der er lidt modstand.
Må jeg sige, at professionelle folk som chefredaktør Pierre Collignon og Lasse Jensen synes, at det var et fremragende interview, og noget man ser i BBC´s Hard Talk hver uge.

Havde det været f.eks. forfatteren Carsten Jensen, der havde været udsat for et mordforsøg og siden et karaktermordforsøg i tv, så ville der på nuværende tidspunkt have været afholdt de 10 første støttekoncerter i København, arrangeret af selvgodhedssegmentet bestående af totalitærsocialister fra Enhedslisten samt radikalere.

Vær sikker på det.

Der var intet galt i at hive Zions Vises Protokoller ind interviewet. Den serbiske konspirationsteori, som historiker og journalist Lars Hedegaard ukritisk anvender som kilde i sin bog, er blot en moderne parallel, der skal retfærdiggøre forfølgelse og etnisk udrensning.

Og så var der al Hedegaards tidligere flammende opfordringer til at bruge modstandskampens metoder imod magthavere og medier med bomber og likvideringer, der pludselig bare handlede om at åbne privatskoler og lave egne nyhedssider.

Lige meget hvordan Martin Krasnik har fået overtalt Lars Hedegaard til at komme i studiet, så ændrer det ikke på, at Hedegaard ikke er andet end en gammel mand, der synes, det er sjovt at puste sig op, når han er blandt venner, som klapper, men stikker fejt af, så snart han bliver sagt lidt imod.

Længere er den ikke.

Helt kort. Det er et tydeligt tegn på manglende integritet, når man med den ene hånd kan beskylde en hel befolkningsgruppe for at ville overtage verden, og med den anden hånd mener, at det er helt forkert, at en journalist stiller kritiske spørgsmål om beskyldningerne. Du (Lars Hedegaard) havde ikke belæg for dine påstande. Godt at Martin Krasnik kunne belyse dette!

Ordet "tøsedreng" prikker i mit baghoved og minder mig om mit ståsted. Lars Hedegaard er en erfaren rotte qua sit formandsskab i Trykkefrihedsselskabet, og burde være sværere at få ud af kurs. Krasniks form kan diskuteres, men at Lars Hedegaard famler rundt og leder efter ord der kan beskrive fornuften i hans fantasier er så afslørende, at han forlængst har stemplet sig selv som et fattigt offer for sit eget absurde tankespind.

Det er muligt at Hedegård forventede at få al sympatien på sin side, pga attentatforsøget, men hvor er det dog befriende, at Krasnik ser bort fra det og går ind til kernen, Hedegårds absurde synspunkter og forholder sig kritisk til dem.
Og hvor er det ynkeligt, at han ikke kan stå til mål for egne synspunkter og udtalelser - det siger det alt.
Jeg ville til enhver tid ønske at journalister var lige så direkte, uanset hvilken farve en politiker måtte have, det er jo i virkeligheden det vi har brug for, at nogen afkræver svar på holdninger og udtalelser, så vi kan forvente, at man står til ansvar for det, og det ikke blot er holdninger der altid blæser samme vej som stemningerne hos vælgerne.