Indspark

Har vi råd til ikke at sænke topskatten?

Jo bedre, vi indretter vores skattesystem, jo bedre muligheder får virksomhederne for at skabe vækst og arbejdspladser. Her kommer en lavere topskat ind i billedet.

Jens Klarskov og Karsten Dybvad.
Jens Klarskov og Karsten Dybvad.

Inden debatten om skattereformen for alvor tager fart, er det vigtigt at slå en afgørende pointe fast: Indkomstskatten er et helt centralt konkurrencevilkår for danske virksomheder, fordi det har stor betydning for, om vi kan få de dygtige og motiverede medarbejdere, vi er så afhængige af.

Jo bedre, vi indretter vores skattesystem, jo bedre muligheder får virksomhederne for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derfor er det i alle danskeres interesse, at vi med skattereformen for alvor tager fat på at få nedbragt topskatten. Det vil være den mest effektive vej til at give danske virksomheder bedre vilkår for at tiltrække og fastholde de dygtigste udenlandske og danske medarbejdere – og give de medarbejdere, der er så vigtige for virksomhedernes vækst og dermed også for hele Danmarks velstand, lyst til at yde en ekstra indsats.

Selvfølgelig er der også perspektiver i at lempe skatten i bunden af indkomstskalaen. Forskellen mellem at tage et job og at være på overførselsindkomst er i for mange tilfælde for lille. En målrettet skattelettelse kan bidrage til at gøre den større. Men topskatten bør have et særligt fokus, fordi det helt utvetydigt er den personskat, som det krone for krone giver størst værdi for hele vores samfund at sænke.

Lavere topskat er det naturlige næste skridt i den lange række af personskattereformer, der de seneste tre årtier løbende har ændret den danske indkomstbeskatning, så den er blevet mere konkurrencedygtig med landene omkring os – og dermed mere orienteret mod at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. For lav- og mellemindkomstgrupper er skatten på den sidst tjente krone gradvis blevet sænket, så den i dag er konkurrencedygtig med de øvrige 33 OECD-lande. Det gælder, selv når man inkluderer effekten af de høje danske forbrugsafgifter.

For de højtlønnede er der også sket fremskridt med beskatningen, men ikke så store. Når man indregner forbrugsskatter, beskatter kun fem OECD-lande højtlønnet arbejdskraft hårdere end Danmark. Årsagen til den uheldige placering er topskatten, der fortsat rammer omkring en halv million danskere. Den høje topskat hæmmer deres lyst til at yde en ekstra indsats; til at udskyde pensionen et par år; og til at uddanne sig, så langt evnerne rækker. Det er en skam, for det er alt sammen noget af det, Danmark har brug for, hvis vi skal skabe fornyet vækst og velstand.

I regeringsgrundlaget er ambitionen ikke til at misforstå. Regeringen ønsker »at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere«.

Denne ambition er det afgørende at fastholde i den endelige aftale. Konkurrencen om de dygtigste medarbejdere, der spiller en nøglerolle for virksomhedernes mulighed for at udvikle sig i Danmark, er hård. Får vi ikke lettet den øverste marginalskat, vil det uundgåeligt betyde, at flere af vores højt kvalificerede medarbejdere og iværksættere vil vælge at udfolde deres talenter i udlandet. For de dygtigste danskere har mulighederne for at arbejde i udlandet aldrig været bedre, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder kan tilbyde disse personer mere attraktive vilkår end i dag.

Danmark er kun lige er ved at få varmen igen efter den voldsomme finanskrise, mens lande omkring os – som vi normalt sammenligner os med – har oplevet et langt stærkere økonomisk opsving. Væksten øger velstanden, og det er netop velstanden, som er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores velfærdsstat. Lavere topskat er forholdsvis billigt for statskassen, men vil have en stor effekt på både beskæftigelse og på BNP.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at lette topskatten. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. Det mener vi ikke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.