Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Hallo, jeg er død!

Henrik Lykkegaard: Det var faktisk min kones idé. Det var hende, der ved morgenbordet sagde: »Skat, hvorfor har vi egentlig en fastnet-­telefon - vi bruger den jo aldrig. Skal vi ikke bare sige den op?« Svaret var indlysende: »God idé, skat, jeg ringer til TDC i morgen«.

6 Kommentarer

Det var sådan det begyndte.

Nu har jeg som udgangspunkt ikke noget imod, hverken Elton John eller George Zamfir men når man i halve timer skal høre på deres musik, kun afbrudt af en automatstemme der, indimellem, minder én om, hvor langt nede i køen man befinder sig - så bliver man efterhånden en smule mørk i kødet.

Da jeg på tredjedagen endnu ikke var kommet igennem, vågnede min indre Dirty Harry op til dåd. Jeg sprang ud i min bil og kørte ind til Frederiksberg, hvor den store TDC-butik ligger - nu skulle der sateme siges op!

TDC-butikken på Frederiksberg ligger lige ved rådhuset, ved siden af en stor B&O-butik. Et pænt kvarter. Selve butikken er smukt indrettet, rundt på væggene hænger de nyeste telefoner og andet isenkram og frister. Der er roligt i butikken, man taler afdæmpet og høfligt med hinanden.

Jeg trak et nummer, og efter ti minutter var det så min tur. En ung pige med TDC-logo på skjorten tog imod.

»Hej, kan jeg hjælpe dig?«

»Ja, det håber jeg. Jeg vil gerne sige min fastnet-telefon op.«

»Det kan du ikke gøre her, du skal ringe ind.«

»Det har jeg prøvet i tre dage, det er umuligt at komme igennem.«

»Det ved jeg godt.«

»Nå, hvad gør man så?«

»Det ved jeg ikke.«

»Hør nu, dét her er en TDC-butik?«

»Det ved jeg godt.«

» ... Ja, det var et retorisk spørgsmål.«

» ... Æh, nå.«

»Undskyld, kan du ikke ringe ind herfra?«

»Nej, men vi har en direkte linie derovre.«

Pigen pegede over mod en telefon på en lille hylde ovre i hjørnet af butikken; ved siden af hylden stod en sød ældre dame, med håndtaske. Jeg gik over og tog røret. Der var optaget.

»Det nytter ikke,« sagde den ældre dame. »Jeg var her også i går, de tager den ikke. Min hjemmetelefon er gået i stykker, så jeg kan ikke ringe til hjemmeplejen, hvis jeg falder - det sker indimellem, og nu tør jeg ikke være alene derhjemme.«

Jeg forlod butikken i hast, og i de følgende dage forsøgte jeg i flere omgange at komme igennem. På et tidspunkt kom jeg igennem til et kontor, vistnok på Fyn, hvor man kunne melde dødsfald.

»Hallo, jeg vil godt melde mig død.«

»Så skal du ringe på hovednummeret,« lød svaret.

Efter fem dage lykkedes det så - jeg kom igennem til en dame, som tog imod min opsigelse ... og så var det slut.

Nu er det så, at jeg tænker ved mig selv: Hvorfor skal direktøren for TDC have 13 millioner kroner om året for at lede et telefonselskab, man ikke kan ringe til?

Og hvorfor skal TDC-direktører hæve op til 100 millioner kr., når de går af?

Hvorfor skal bankdirektører have 7-8 millioner om året, når deres banker ikke kan give mig noget i rente for mine penge? Og hvorfor skal de hæve endnu flere millioner, når de går eller stikker af?

Jeg ved godt, at jeg måske lægger mig ud med både Cepos, Asger Aamund og det hellige almindelige erhvervsliv, men hvem bestemmer, hvor meget man er værd?

Jeg ved også godt, at »markedskræfterne« er et helligt ord, og det er muligt, at det er dygtige folk, som kunne få endnu større honorarer i udlandet, men det er jeg ligeglad med - det er vores penge, de bruger, og vores telefoner, der ikke virker.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Er skuespil og kunst noget værd?

Alt det hersens skuespil og kunst er jo på støtten? Men det er da en slem oplevelse du har haft, forstår ikke lige hvor den med renteniveau og bank-direktørlønninger kom fra?

Godt brølt løve!

Ja, det er fuldstændig absurd, og man føler sig nærmest hensat til en Kafka roman, når som betalende kunde i et firma ikke er i stand til at komme i kontakt med samme, hvad enten det er for at få foretaget en reparation, få et råd eller sige sit abonnement op. Man kan henslæbe halve og hele timer med at lytte til slet vedligeholdte optagelser af al slags muzak (jeg selv har udviklet en stor aversion mod Glockenspiel på den konto) og kan nå at opbygge et så stort raseri, endnu inden man får nogen i tale, at man kun med største besvær ikke giver den stakkels person, som man så endelig får fat i og som med stor sandsynlighed ikke kan gøre for det hele, en mega skideballe.
Der er blevet talt uendelig meget om kundeservice i tidernes løb samtidig med at vi får mindre og mindre af den.
Telefoncomputere, som opfodrer os til at vælge imellem 6 muligheder og dernæst mellem 3 andre muligheder og så igen mellem 6 nye, og så tilsidst beder os om at indtaste vores kundenummer, hvorefter vi kommer igennem til en telefon-M/K, som spørger hvem vi vil tale med, kun for så at fortælle os at der ikke er nogen på kontoret, er en af de mere skjulte måder at fortælle os på, at man ikke gider tale med os. Eller at have et firmanummer til nye kunder, der bliver taget inden første ring er ringet ud og et til eksisterende kunder, hvor man kommer ind i en ventesløjfe. Den mest ærlige er nok de firmaer, der har en hjemmeside uden telefonnummer og adresse, og hvor der, når man klikker på "Kontakt" blinker en e-mail-adresse op i nederste venstre hjørne. Det er lige så godt som et skilt med "Skrub af".
Måske bør man, i stedet for at gå efter pris og farve på en ting, gå efter, hvilket firma giver den bedste service, når først tingen er købt. Tænk, hvor megen irritation man kan spare sig selv for.
Med venlig hilsen

Glæder mig til næste udgave af Cirkusrevyen, Henrik

Der har du jo mulighederne for med humor at kickstarte en "Occupy Wall Street-dille" i Danmark, så vi får almindelig borgerlig anstændighed tilbage i finansverdenen.

Drop TDC!

Der er en lys og lykkelig fremtid for dig EFTER tiden med TDC.

Efter jeg forlod TDC fuldstændigt og totalt for 4-5 år siden, er mit blodtryk faldet, jeg er sluppet for de tilbagevendende raserianfald, mit mavesår er forsvundet og jeg har set lyset og fået stabile forbindelser til omverden, via diverse mobile tjenester som mange andre end TDC udbyder.

Mht. aflønning af diverse ansatte direktører skal du vide, at jo højere løn, jo bedre hoveder får man frem.
Hvad du måske ikke lige tænker over, så er det ikke et spørgsmål om at lede virksomhederne på en for kunder og aktionærer god måde. Næh det handler om at udplyndre virksomheden til egen personlig vinding og til sidst opføre sig så destruktivt, at man bliver sparket ud som andet utøj, når selv den døvblinde bestyrelse kan indse, at det er en vildmand, man har lukket ind i butikken. Når man bliver smidt ud, skal man jo have det store gyldne håndtryk, så man ikke behøver ødelægge flere virksomheder i fremtiden, men kan leve fedt at sit bytte.

Og i øvrigt er det en skrøne, at disse lokaldirektører er efterspurgt i udlandet. Det har en officiel undersøgelse lige klarlagt. I udlandet har man ikke brug for at få destrueret flere virksomheder end nødvendigt!!

Tragisk

Der er godt nok tragisk. Men ellers en meget fed joke med at du gerne vil melde dig død.

Nu har jeg aldrig haft TDC. Har pt. telenor og har haft Telia førhen, og deres kundeservice er bestemt godkendt.'

Mvh Morten

Med vilje

I TDC-tilfældet er det med vilje, at de er vanskelige at komme i kontakt med. Mange opgiver, og TDC tjener jo også tykt på opkaldene. TDC var allerede et råddent selskab, da de hed KTAS.