11. januar 2010, 22:30

Vil man finde kernen i USAs politiske sjæl, kan man nøjes med at gå til nationens grundlæggere. Thomas Jefferson - landets tredje præsident - skrev som hovedforfatter til Uafhængighedserklæringen, at alle mennesker har visse selvindlysende og umistelige rettigheder, »iblandt hvilke er retten til liv, frihed og efterstræbelsen på lykke« og at det kun er med det formål, at »staten er skabt blandt mennesker«, og at overskrider politikerne disse beføjelser, har borgerne ret til at gøre oprør. Jeffersons nære åndsfælle, Thomas Paine, erklærede uden forbehold, at »Samfundet er altid en velsignelse, men statsmagten er, selv når den er bedst, intet andet end et nødvendigt onde, og når den er værst, et ubærligt ét«, og at »den stat er bedst, der regerer mindst«.

Mere end 200 år efter Jeffersons og Paines død lever mange af de samme tanker forbavsende stærkt hos amerikanerne. Derfor kunne Ronald Reagan da også i sin indsættelsestale som præsident i 1981 lægge ud med at erklære, at »staten er ikke løsningen på vores problemer - staten er problemet«. Meningsmålingsfirmaet Rasmussen Reports har de seneste år med mellemrum spurgt et udsnit af vælgerne, om de er enige eller uenige i Reagans udsagn. I den seneste måling er 59 pct. enige, mens kun 28 pct. er uenige. Spørger man, om amerikanerne foretrækker en markedsstyret eller en statsstyret samfundsøkonomi, siger 72 pct. det første.

Ganske bemærkelsesværdigt er amerikanernes skepsis over for statsmagten vokset under finanskrisen. En Pew-måling fra oktober viste, at andelen, der foretrækker en »mindre offentlig sektor med færre opgaver« i forhold til en »større offentlig sektor med flere opgaver«, er steget fra 42 pct. i 2008 til 51 pct. i 2009. I december viste meningsmålinger i Wall Street Journal, at kun 23 pct. stoler på staten »altid eller størstedelen af tiden« - hvilket er den mindste andel i 12 år. Gruppen af vælgere, som synes, at staten skal »gøre mere for at løse problemer og opfylde menneskers behov«, er skrumpet med 5 procentpoint, siden Obama for et år siden blev præsident, mens andelen som synes, at staten skal overlade mere til erhvervslivet, er steget med 8 procentpoint. Udviklingen er mest udpræget hos de uafhængige midtervælgere: Da de stemte på Obama, syntes et lille flertal, at det offentlige skulle »gøre mere«, mens de nu med en overvældende margen på 17 procentpoint mener, at politikerne skal »gøre mindre«.

Hvorfor nu det? Er amerikanerne vilde anarkister, der vil privatisere hær, politi og retsvæsen? Nej, men de har som helhed - i det omfang det er et meningsfuldt begreb - en langt stærkere tro på individuel frihed, en begrænset statsmagt og et frit marked end måske noget andet folkefærd. Det er for dem det politiske modstykke til en »standardopsætning« - og der skal noget afgørende til at rokke ved den som helhed, i hvert fald når der tales generelt og abstrakt. Men bliver det konkret og kommer de enkelte politikker tilpas tæt på dem selv, kan amerikanerne såmænd blive nok så pragmatiske. Derfor ser man jævnligt amerikanske politikere tale heftigt imod højere skatter - hvorefter de øjeblikket efter stemmer for højere udgifter. På det punkt er amerikanerne, når det kommer til stykket, måske ikke så meget anderledes end danskerne.