Kommentar

Gymnasiet trænger til en justering

Antallet af studenter, der har fået de rette fagkombinationer i forhold til, hvad der er brug for på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, er gået den helt forkerte vej siden gymnasiereformen fra 2005. Alt for mange må tage GSK.

»I 2006 måtte 2.680 studenter tage et suppleringskursus for at blive opgraderet til den videregående uddannelse. Opgørelsen for 2014 viser, at ikke færre end 15.817 unge mennesker måtte tage et gymnasialt suppleringskursus for at være optagelsesberettigede,« skriver forfatterne til dagens Kommentar. Billedet, som er fra Frederiksberg Gymnasium, er taget af Asger Ladefoged
»I 2006 måtte 2.680 studenter tage et suppleringskursus for at blive opgraderet til den videregående uddannelse. Opgørelsen for 2014 viser, at ikke færre end 15.817 unge mennesker måtte tage et gymnasialt suppleringskursus for at være optagelsesberettigede,« skriver forfatterne til dagens Kommentar. Billedet, som er fra Frederiksberg Gymnasium, er taget af Asger Ladefoged

Det politiske spil på Christiansborg om, hvordan en kommende gymnasiereform skal se ud, starter snart, og der er ingen tvivl om, at flere ting skal justeres eller ændres, hvis det almene gymnasium (STX) skal tilbage på sporet og medvirke til, at det danske samfund og arbejdsmarked bliver klar til den 4. industrielle revolution.

I Danmark og over hele verden får ny teknologi og naturfaglig viden stadigt større betydning for vækst og velstand. Det sker med en hidtil uset hastighed og spiller en stadigt større rolle på stadigt flere typer arbejdspladser og i vores dagligdag. Det stiller nye og store krav til danskernes kompetencer, ikke mindst til unge på vej ind på arbejdsmarkedet.

Mængden af STX-studenter, der har fået de rette fagkombinationer i forhold til, hvad der er brug for på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, er gået den helt forkerte vej på grund af gymnasiereformen fra 2005. Konsekvenserne har været fatale, og har stik mod intentionerne skabt en almendannelse, der ikke i tilstrækkelig grad retter sig mod det fremtidige private arbejdsmarked, der skal sikre fortsat velstand, og det lader meget at ønske, hvis Danmark skal være med fremme.

Allerede i dag er der en kritisk afstand mellem de forhold, som erhvervslivet oplever og de kendsgerninger, som vi må erkende på uddannelsesområdet.

Vi har brug for flere optagelsesberettigede studenter og brug for, at dygtige studerende har lyst til at vælge ingeniørstudierne eller de naturvidenskabelige studier. Vi har også brug for, at flere unge har lyst til at tage tekniske erhvervsuddannelser. Om ti år mangler Danmark mere end 9.000 ingeniører, 4.000 naturfaglige kandidater og 44.000 faglærte.

De unge har brug for større teknologisk og naturvidenskabelig forståelse – eller dannelse – hvis vi som borgere fortsat skal forstå det samfund, der omgiver os. Den forståelse skal naturligvis skabes allerede fra barnsben, men det bør være soleklart, at teknologisk og naturvidenskabelig forståelse skal være et fast element i det almene gymnasium. Det gælder selvfølgelig for de elever, som er orienteret mod tekniske og naturvidenskabelige studier, men i den grad også for de elever, som er orienteret mod humanistiske, samfundsfaglige, sundhedsfaglige eller kunstneriske studier.

De utallige retninger, STX i dag rummer, er endt som et tag-selv-bord og har haft den kedelige sideeffekt, at antallet af studenter, der er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser (GSK) for at kunne komme ind på den ønskede videregående uddannelse, nærmest er eksploderet.

I 2006 måtte 2.680 studenter tage et suppleringskursus for at blive opgraderet til den videregående uddannelse. Opgørelsen for 2014 viser, at ikke færre end 15.817 unge mennesker måtte tage et gymnasialt suppleringskursus for at være optagelsesberettigede til deres videre studium.

En stigning på næsten 600 procent i suppleringskurser er ikke bare ensbetydende med en milliardudgift i perioden til noget så bemærkelsesværdigt som efteruddannelse af studenter, men er i den grad også et billede af, at tiden i gymnasiet ikke bruges optimalt. Den 4. industrielle revolution er ikke et science fiction – den er i fuld gang. 2016 er en tid, hvor nyudvikling af materialer, bioteknologi, automatisering og digitalisering skaber helt nye muligheder på tværs af fagområder, brancher og sektorer. Det stiller øgede krav inden for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde, men også et generelt krav til hele befolkningen om at have en vis grundviden og basisforståelse for områderne.

Vores opfordring til samtlige politiske partier er derfor, at en kommende gymnasiereform har blik for, hvor samfundet allerede er i dag, og ikke mindst i hvilken retning, det skal bevæge sig, hvis Danmark skal være en del af 4.0.

Conni Simonsen, direktør Ingeniørhøjskolen AU; Eskild Holm Nielsen, dekan AAU; Martin E. Vigild, dekan DTU; Henning Andersen, uddannelsesdirektør SDU og Konstantin Lassithiotakis, direktør, VIA University College står sammen med Frida Frost (IDA) bag Kommentaren.

 

 

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.