Opinion:

Gymnasiet modvirker social mobilitet

Marie Krarup: »Så er skoleferien ved at være ovre,« sukker en bekendt, der er mor til en elev i 3. g. »Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på alle de eksamener, vi skal til det næste halve år! Men jeg tror, vi får en god karakter i SRP (en selvstændig skriftlig opgave, der udarbejdes før jul)!.« Ja, sådan kan det lyde, når moderne teenage-forældre fortæller om deres børns gymnasieskolegang.

1 Kommentar

Men forældrene havde faktisk ikke behøvet at være så udmattede i julen efter SRPen, for den kan ifølge rygterne købes på det sorte marked for 15.000 kr. Og de penge havde den velhavende akademikerfamilie såmænd nok kunnet mobilisere. Til gengæld vil det nok blive svært for dem at komme udenom anstrengelserne i foråret. Her kan de involvere sig i AT-opgaven, der er en mundtlig eksamination på baggrund af en tværfaglig problemformulering, som eleven selv vælger i samarbejde med sine lærere (og forældre?).

Emnet vælges og beskrives i marts, og eksamen aflægges i juni. Her er veluddannede og begavede forældre en stor force for eleven. Når eleven skal til studentereksamen i historie og samfundsfag, bør forældrene tage fri fra arbejde for at bistå med 24-timers-eksaminationen. Man trækker nemlig en tekstsamling, der har noget at gøre med emner, man kender fra undervisningen, og så har man 24 timer til at lave en god mundtlig fremstilling over teksterne og relevant baggrundsmateriale. Her er veluddannede og begavede forældre igen en stor force for eleven.

Det siger sig selv, at det er hårdt for veluddannede og begavede forældre at have børn i gymnasiet. Men hvordan mon det er for de børn, der ikke har veluddannede og begavede forældre? Hvad med dem, der har forældre uden uddannelse eller fra en fremmed kultur? De må nøjes med den hjælp de kan få i undervisningen. Og i dagens gymnasieklasser sidder der mange, der ikke har den store interesse i undervisningen og derfor desværre også nogle, der gør undervisningen dårligere for andre - ved at larme eller ved at sænke ambitionsniveauet ved deres manglende bidrag i undervisningen. Mange får lov at blive i gymnasiet, fordi skolen får penge pr. elev i klasserne - det såkaldte taxameter. Derfor kan man opleve, at undervisningen ikke er god nok, og derfor kan det blive så vigtigt med forældreinvolvering for de ambitiøse børn, der drømmer om at komme ind på de studier, der har de høje adgangsbarrierer.

Lykkes det for børnene ved forældrenes hjælp at få det høje snit og at komme ind på jura, økonomi eller statskundskab, kan børnene måske opnå en dag at blive embedsmænd i undervisningsministeriet eller politikere, hvor de kan sikre, at SRP, AT og 24-timers-eksamen overlever, så de kan sørge for, at deres egne børn får en bedre eksamen end alle arbejderbørnene og indvandrerne. Så kan også 3. generation sikre sig en plads i toppen af samfundet - og undgå at blive udkonkurreret af nogen »nedefra«.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Skræmmende indlæg

Jeg er ikke helt tryg ved dette indlæg - det er første gang, jeg har været enig med Marie Krarup. Som halvdelen af et par akademikerforældre med tre børn enten gennem eller på vej gennem gymnasiet, kan jeg ikke undgå at have bemærket, hvor meget hjælp, mine børn har haft af vores baggrund. Tilsvarende kan jeg jo ikke undgå at tænke på de af mine børns klassekammerater, som ikke er så heldigt stillet. Disse opgaveformer står efter min opfattelse i grel kontrast til den højt besungne ambition om at øge den sociale mobilitet. Afskaf dem!