Det er ikke de lavtlønnede der skal holde igen, det er mellemklassen der tjener for meget i forhold til deres værdi. Mindstelønnen er for lav her i landet men til gengæld er der lønninger i mellemklassen og i toppen der er helt ude af proportion. Og så er fradragsreglerne ødelæggende for samfundet. Renteudgifter burde aldrig kunne trækkes fra, har folk stiftet gæld må de selv betale den og ikke overlade en del af gælden til andre. Er det lige omkring 20 mill. fjolset får i løn om året? Det er vel omkring 18 mill. for meget. Mærsk gav os et operahus og fik fradrag for investeringen så i sidste ende blev det borgene der betalte for denne øjenbæ. Jeg pjævser ikke over at skulle betale min skat til alles fælles bedste, men jeg brækker mig over de der faktisk har råd til at betale skat hele tider prøver at slippe. Hykleri.

"Men indere er også dygtige. De er også innovative. De kan også finde ud af at producere kvalitet. Blot til en lavere pris, eftersom omkostningerne ved produktionen på næsten ethvert tænkeligt niveau er lavere end i Danmark."

Har du overhovedet været i Indien???
Gad vide hvorfor det tager op til 17timer, at komme 500km frem eller tilbage i tog og man sætter vitterligt sit liv på spil i den normale trafik. De ansatte har meget lav arbejdsmoral, ingen uddannelse og miljøet har set sine bedste dage. Sagt på pænt dansk så er deres infrastruktur den samme som i en krigszone i zulutid.......

Hvorfor skal Danmark med vold og magt dog forsøge at konkurrere med lande som vi ikke har en chance imod herunder lande som Kina, se dog på forholdende i Kina, i Kina ligger en gennemsnit lønning for en arbejder på ca 1000 kr pr månede og så har de nul rettigheder, der er også stadigvæk en kæmpe stor fattigdom i Kina.

En dansk arbejder kan jo ikke klare sig her i landet for en månedsløn på sølle 1000 kr det siger jo sig selv.

Hvis man Googler lidt om Kina om f eks menneskerettigheder, så finder man hurtig en masse dokumentation for at almindelige kinesiske arbejder der enten har brokket sig offenligt om dårlige arbejdsforhold, eller over de ikke har fået udbetalt deres løn, at disse personer bliver anholdt af det kinesiske politi og ført til et af de mange tusinde hemmeligefængsler som der findes i Kina hvor de bliver udsat for tortur.

Sådan nogle lande som Kina vil vi aldrig kunne konkurrere imod på andet end måske viden, med mindre vi selv laver Danmark om til Kina.

I tider hvor vi oplever danske top-chefer med meget store million-lønninger og diverse fratrædningsordninger langt oppe i million-klassen, så vil det måske virke lidt bedre hvis de danske top-chefer selv gik betydeligt ned i løn osv inden de krævede at alle andre skal gå ned i løn.

Det handler i bund og grund om moral, de danske top-chefer kan udemærket klare sig for en betydlig mindre løn og uden at få så uvirkelige mange millioner i fratrædningsordninger, men det ønsker de danske top-chefer ikke, så hvorfor skulle de lavt lønnede og uddannede så have lyst til at få endnu mindre i løn.

Men hvis både de danske top-chefer og vores folketingspolitikere selv gik betydeligt ned i løn og droppede deres kæmpe fratrædningsordninger, så ville resten af den danske befolkning måske også være langt mere motiveret på at gå ned i løn.

Velfærden er naturligvis ikke givet af Gud, ej heller stammer den fra naturen. Værdi skabes af menneskeligt arbejde, og velfærd handler i al sin enkelthed om hvordan vi fordeler værdierne, dvs. samfundsproduktionen.

Derfor er det ikke interessant, hvad Smedegaard siger. Videnskabsmand eller interesseret i det almene er han jo heller ikke. Han er købt og betalt af en klasse, og varetager (surprice, surprice) dens interesser.

At vi kan opnå fuld beskæftigelse ved at sætte lønningerne så lavt, at der kan spindes guld på at ansætte selv den svageste arbejdskraft er der intet nyt i. Den ide er over 200 år gammelt (det overraskende er mere, at et par medarbejdere på Berlingske springer ud som flipproletare, og bliver fornærmede, fordi nogen tillader sig at kritisere deres dyrkelse af Smedegaard som en guddom).

At globaliseringen sætter velfærdsstaterne under et vist pres er naturligvis rigtigt, og derfor må vi gøre hvad vi kan for at bevare samfundets skatteindtægter, da det er dem, der er nøglen til omfordelingen og dermed til velfærden, og det mere retfærdige samfund.

Situationen er imidlertid ikke så akut som visse ideologer, under dække af den nuværende krise, forsøger at give det indtryk af. På den lange bane må vi derfor globalt gøre hvad der er muligt for sikre, at Smedegaard og hans lige ikke får magt som de har agt, og på afgørende vis får held til at spille de enkelte samfund (særligt de svage og dysfunktionelle samfund) ud mod hinanden, og igangsætte et globalt race to the bottom f. s. v. a. lønninger og skatter.

Vi har rigeligt råd til at forsørge de relativt få, der ikke kan klare sig selv, når blot vi har det store flertal af arbejdsduelige i gang. Det er denne gruppe vi skal koncentrere os om. Vi skal have hjemflaget den tabte produktion.

Uddannelse og viden er fint. Man skal blot ikke tro, at hele befolkningen består af Einstein´er. Og man skal være på vagt overfor blåøjede fantaster, der spejder ud i universet efter videnstunge og grønne job. Og - tror at ingen andre på kloden får øje på åbenbaringerne.

Hvis vi ikke vil hænge på forsørgelsen af flere og flere arbejdsløse, må vi tilrettelægge samfundet på en sådan måde, at der også bliver beskæftigelse til de ufaglærte - de vi før kaldte masserne. Vi må gøre noget så gammeldags som at skabe grundlag for, at vi i Danmark igen kan drive virksomheder, der kan klare sig i konkurrencen med også med den mere enkle produktion.

Ned med omkostningerne, op med beskæftigelse, så vokser beskatningsgrundlaget og tingene løser sig. Smartest er det, at begynde med at lette virksomhederne for alle tyngende skatter, afgifter og bureaukrati. Lad os alene beskatte de midler der tages ud af virksomhederne til privat forbrug. Vi skal holde fingrene fra virksomhedernes overskud - for det er lige så dumt at beskatte kapitalapparatet som produktionsmidlerne. Fjerner man penge fra virksomheder svarer det helt enkelt til at fjerne de fysiske produktionsmidler - noget der, hvis vi gjorde det, ville afsløre idiotien.

Her i Bistands-Danmark er problemet at både lønningerne og de alt for høje og alt for mange overførselsindkomster er alt for høje og at vi har verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som er gift for jobskabelsen og konkurrenceevnen! Det er så dejligt bekvemt for de alt for mange samfundsnassere som ligger på sofaen dagen lang at fornægte den økonomiske virkelighed og skyde på budbringeren - men selvfølgelig har Smedegaard Andersen ret! Det er vist kun de populistiske politikere fra det udemokratiske parti Enhedslisten - som vil afskaffe Politi, den private ejendomsret m.m. - som ikke forstår de økonomiske mekanismer men de har jo også Nordkorea som forbillede hvor alle er lige fattige!

Med 810.000 bistandsklienter og andre samfundsnassere i den arbejdsdygtige alder på alt for høje overførselsindkomster så er det blevet sådan for lavtlønnede at det ikke kan betale sig at arbejde.

De jeg for mange år siden begyndte at arbejde regnede jeg med at jeg indgik en kontrakt med Folketinget om at vores land ville blive regeret effektivt så skatterne og den offentlige sektor ville blive holdt i ro og så det kun var de værdigt trængende som skulle på offentlige ydelser. På den måde kunne vores lille land forblive konkurrencedygtige, vi kunne have et velfærdssamfund, de fleste mennesker kunne have et produktivt job og være selvforsørgende og vi kunne beholde de fleste af vores surt tjente penge til os selv!

Siden da er sket meget - desværre i negativ retning. I denne uge er vi for 10. år i træk blevet "kåret" til at være den nation som har verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk, arbejdspladserne fosser ud af landet, grænsehandlen stiger, vi mister konkurrenceevne og vi bliver mere og mere forgældede. Samtidig er der opstået en godheds- og indvandringsindustri som klientgør flere og flere mennesker og importerer titusindvis af fattigdomsflygtninge til lille Danmark til evig bistand istedet for at hjælpe dem i deres nærområde!

De produktive er nu i mindretal og samfundsnasserne er flertal. Vi er ved at grave vores egen grav og ingen politikere tør gøre noget ved de grundlæggende problemer som er at alt for få mennesker er selvforsørgende medens alt for mange har snablerne i de offentlige kasser!

Den moralske synsvinkel:

Den nationale afgrænsning af velfærdsstaten bunder i egoisme.
Følgende udsagn har bred tilslutning i Danmark: ”Danmark kan ikke være socialkontor for hele verden!”
De mindst velstillede i Danmark har følgelig samme moral som de mest velstillede, der heller ikke vil dele med andre.
Men de kan ikke fordrage egoister?

Den økonomiske synsvinkel:

Kapitalister er egoister, der vil drive deres virksomheder, hvor profitten er størst.
Højt kvalificerede arbejdstagere er egoister, der søger hen, hvor deres kvalifikationer og flid belønnes.
Lavt kvalificerede og ikke-kvalificerede er også egoister, der vil samles der, hvor deres mangel på kvalifikationer og flid belønnes.

Hvis afgrænsningen af velfærdsstaten med de nuværende ydelser forsøges opretholdt, vil de egoistiske virksomhedsejere og de egoistiske kvalificerede altså rejse bort, så der intet er tilbage at leve af.
Ophæves afgrænsningen, vil egoister uden kvalifikationer strømme til fra hele verden, så processen går hurtigere.

Det kaldes moralisme, når egoister bebrejder andre egoister for deres egoisme.
Moralisme har ringe udsigter til succes, når de ukvalificerede vil narre de kvalificerede.

Man kan også stille spørgsmålet: hvem skal så købe de produkter, som virksomhederne fremstiller??

Når vi skærer i lønnen for de laveste lønninger betyder det også at de holder op med at købe så mange produkter, og dermed er der mange virksomheder, som ikke længere løber rundt.

Var det ikke den gamle Henry Ford, som betalte sine arbejdere ca. 3 gange så meget i løn som andre i branchen, fordi, som han sagde, - så havde de råd til at købe en af hans biler.

Da der sidste år var overenskomstforhandlinger havnede mange af dem på et rundt nul.
Men i mellemtiden havde man på chefgangene en lønstigning på op til 13%.

Hvor kommer pengene til chefernes lønstigning fra??

De kommer selvfølgelig også fra prisen på produkterne, som dermed bliver dyrere.

Da der jo ikke har været lønfest hos lønmodtagerne, må faldet i konkurrenceevne skyldes at cheferne får for høj løn.

Og da cheferne blandt andet får sin gode løn for at holde og styrke firmaets konkurrenceevne, og tage ansvar herfor. Det vil sige at chefen får sin gode løn for, at når det brænder på, er det chefens forbande pligt at gå til sin bestyrelse og sige: vi kan ikke længere klare konkurrencen, jeg får for høj løn, I må sætte ledelsen løn ned!!

Men gør chefen det?? Også selv om det er det, chefen får sin gode løn for!!