Klumme

Gudgiven velfærd?

Tom Jensen: Hvorfor er det en vigtig debat, Mærsk-chef Nils Smedegaard Andersen forleden rejste her i Berlingske om lønningerne på det danske arbejdsmarked, særligt den del, der beskæftiger lavt- eller ikke-uddannet arbejdskraft?

Tom Jensen, Chefredaktør
Tom Jensen, Chefredaktør

Som forventet faldt den moralske hammer hurtigt; her var endnu et forsøg fra de privilegerede klasser på at øge uligheden i samfundet og undergrave den sociale tryghed, herunder et anstændigt lønniveau, som er velfærdssamfundets kendemærke. Problemet er, at denne form for argumentation har et hurtigt udløb. Hvis man ønsker et velfærdssamfund, er man pinedød nødt til at være i stand til at svare på, hvorfra pengene til det skal komme. De materialiserer sig nemlig ikke af sig selv. Velfærd er ikke en gudgiven opfindelse, som lige præcis danskere kan nyde godt af fra nu og til evigheden. Vi har haft den i dens nuværende form i adskillige årtier. Om yderligere nogle årtier kan den være forduftet, medmindre noget sker.

For hvis de danske virksomheder ikke har råd til at ansætte dansk arbejdskraft til at udføre helt almindeligt arbejde, som der er brug for, men som ikke kræver de store færdigheder eller lange uddannelser, så kan disse virksomheder i længden forenklet sagt vælge at gøre to ting. Enten at flytte til udlandet. Eller at ansætte udenlandsk arbejdskraft til den form for arbejde, hvor danskerne er for dyre. Begge dele forekommer, hvis nogen skulle have overset det, og begge dele medfører udtørring af den kilde, hvorfra fremtidens velfærd skal komme.

Men hvad så med de lavtlønnede? Skal vi virkelig, som nogle påpegede efter Nils Smedegaard Andersens udmelding, konkurrere på løn med Indien og andre lande, vi bestemt ikke plejer at sammenligne os med? Ja og nej. Lønnen er ikke det eneste parameter i den internationale konkurrence. Men indere er også dygtige. De er også innovative. De kan også finde ud af at producere kvalitet. Blot til en lavere pris, eftersom omkostningerne ved produktionen på næsten ethvert tænkeligt niveau er lavere end i Danmark. Det kan vi lukke øjnene for, mens grundlaget for fremtidens velfærd forsvinder. Omvendt kunne vi også konfrontere den globale virkelighed, som heller ikke Danmark og den danske lønmodtager og velfærdsborger kan undslippe, selv om vi morderlig gerne ville.

Sagen er jo ydermere, at ingen nødvendigvis i længden bliver fattigere, hvis lønningerne, skatterne og de offentlige udgifter bliver sænket. Som det var tilfældet, da Venstres Claus Hjort Frederiksen før jul var ude med en lignende melding, fokuserer kritikerne ofte kun på den del af diskussionen, der handler om løncheckens størrelse. Men tingene skal ses i sammenhæng. Opskriften på en fattig fremtid kan meget vel være lønninger så høje, at ingen gider betale dem, kombineret med en skat så høj, at det ikke kan betale sig at producere noget, kompletteret med en offentlig sektor med så lukrative ordninger, at det knap kan svare sig at røre en finger og søge et ærligt arbejde. Den danske velfærdsstat er en i teorien smuk, men ikke uovervindelig konstruktion. Hvis vi tror os usårlige, kan det hænde, at det bliver andre og overraskende lande, som om 20 år ikke har nogen lyst til at sammenligne sig med os.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.