Groft sagt to myter om vindmøllestrøm

Hans Mogensen: Fordi man ikke kan sælge sine tomater et par dage om året, stopper man jo ikke med at dyrke tomater. Det samme gør sig gældende med den danske udbygning af vindmøller. Nye initiativer skal ikke måles op mod det bestående, men perspektiveres i forhold til den politiske vision.

I dag ser det måske ud som galmandsværk med store havvindmølleparker, men om få årtier giver det god mening.
I dag ser det måske ud som galmandsværk med store havvindmølleparker, men om få årtier giver det god mening.

I snart mange år har vi solgt vindmøllestrøm til udlandet med enorme tab, fordi vindmøllerne producerer mest, når efterspørgslen er mindst, og for ret kort tid siden er der oven i købet indført negativ afregningspris, således at vi nogle gange ligefrem har skullet betale for at slippe af med vindmøllestrømmen, skriver Claes Kastholm Hansen 15. juli i Groft sagt, og kalder det et galmandsværk. Desværre baserer denne argumentation sig på mindst to meget udbredte myter om vindmøllestrøm. Myter som giver en meget enkel - men forkert - forklaring på noget meget kompliceret.

Lad os starte med de negative afregningspriser. Strøm er en meget letfordærvelig vare, der skal bruges i samme øjeblik, den produceres. Det skyldes, at det i dag ikke er muligt at køre el i store mængder på lager til senere brug. I nogle få timer om året sker det, at det blæser så meget, at elproduktionen fra både vindkraft og kraftværker er så stor, at den overstiger forbruget. Da produktion og forbrug altid skal balancere, så elsystemet ikke bryder sammen, kan man beordre kraftværker til at skrue ned og vindmøller til at stå stille. Eller man kan indføre negative elpriser, så det er elmarkedet, der selv regulerer elproduktionen i forhold til efterspørgslen. Når det koster penge at komme af med en vare, så tilskynder det producenterne - både kraftværker og vindmøller - til at sænke produktionen. Negative elpriser er derfor et nyt og godt, markedsbaseret værktøj til at håndtere situationer, som kun opstår i relativt få timer om året. Bare fordi man ikke kan sælge tomater et par dage om året, stopper man jo ikke med at dyrke tomater.

Så er der myten om de enorme tab, vi har ved at sælge vindmøllestrøm til udlandet. Denne myte baserer sig på den antagelse, at når det blæser, så eksporterer vi det hele til udlandet, og at når elprisen samtidig er lav, så forærer vi det hele væk.

Det er ganske vist rigtigt, at der er en sammenhæng mellem stor vindkraftproduktion og stor eksport. Men der er den samme sammenhæng mellem stor produktion fra centrale kraftværker og stor eksport. Det, der afgør, om Danmark eksporterer strøm, er derfor ikke mængden af vindkraft, men prisen på el på det internationale spotmarked. Og da danske kraftværker er nogle af de mest effektive i Europa, kan de levere billigere strøm end fx de tyske kraftværker. Hvis prisen på el derfor er højere i Tyskland end i Danmark, så eksporterer vi strøm til tyskerne. Førende energiforskere fra bl.a. Risø DTU, CBS, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har i en analyse fra tidligere i år konkluderet, at det kun er en lille andel af vindkraften, som eksporteres, mens resten anvendes i Danmark. Vi forærer derfor ikke vindmøllestrøm til udlandet. - Og det gør vi heller ikke med kraftværksstrømmen. For selv om markedsprisen i Danmark fx skulle være 0 kr. for strøm, så betaler tyskerne den tyske - og højere - markedspris for strøm. Prisforskellen - handelsgevinsten - tilfalder hverken køber eller sælger. Den tilfalder derimod ejerne af elforbindelserne mellem landene. Det er for Danmarks vedkommende det statsejede Energinet.dk, og dermed elforbrugerne, som får glæde af indtægterne.

Det er derfor en myte, at vi har enorme tab ved at sælge vindmøllestrøm til udlandet. Og negative afregningspriser er ikke galmandsværk, men et positivt, markedsbaseret redskab til at sikre en fornuftig håndtering af situationer, der opstår få timer om året.

Et stærkt elnet med stærke forbindelser til udlandet og negative elpriser hører til i den store værktøjskasse, som i de kommende år skal i spil, for at vi bedst muligt kan udnytte den store ressource, som vindkraften er. Det er to blandt mange nye værktøjer, vi skal tage i brug. Det er en af Energinet.dks kerneopgaver på samfundets vegne at være med til at sikre, at Danmark og danskerne får størst mulig værdi ud af vindkraften - både samfundsøkonomisk og miljømæssigt.

Danmark er næsten lige begyndt på en meget lang rejse, som markant vil forandre vores energisystemer i kommende årtier. Der er bred politisk opbakning til visionen om, at Danmark på lang sigt skal være uafhængig af fossile brændsler. Vindkraften udgør sammen med biomasse de største vedvarende energiressourcer i Danmark. Udnytter vi den vedvarende energi, får vi større forsyningssikkerhed, fordi vi bliver mindre afhængige af import af energi fra fjerne egne; vi får nye, grønne teknologier, som giver nye arbejdspladser og grøn eksport; og vi nedsætter vores udledning af CO2 og bidrager dermed til at bremse den globale opvarmning og klimaforandringerne.

Men udviklingen sker langtfra af sig selv. Der skal tages beslutninger og initiativer allerede i dag, som først for alvor får effekt mange år ud fremtiden. Der skal træffes beslutning om store investeringer, for det koster penge. Mange penge. Og derfor vil der være kritik af mange af de nye initiativer, og enkelte vil måske også kalde nogle af dem for galmandsværk. Fordi de måler initiativerne op mod det eksisterende - den måde tingene fungerer på i dag, og i forhold til den teknologi vi bruger i dag. Ser vi derimod perspektiverne i initiativerne, og måler dem op i forhold til den politiske vision for, hvor vi vil hen i Danmark, så giver tingene en helt anden mening.

Investeringerne i en markant omstilling af energisystemerne, i nye havvindmølleparker, i elbiler og varmepumper og i initiativer som negative elpriser giver god mening. Bare spørg igen i 2050, når efterspørgslen efter energi ifølge det internationale energiagentur er steget til det dobbelte og energipriserne har nået en helt anden højde, end den der i dag er noteret på det internationale spotmarked. I det perspektiv begynder det, der måske tilsyneladende kan se ud som galmandsværk, pludselig at give god mening - både for samfundet, for miljøet og for dig og mig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.