Indspark

Grantræer og andre vigtige symboler

Michael Böss: H.C. Andersens julefortælling »Grantræet« er en fortælling, som jeg tror - og håber - at mange forældre stadig læser op for deres børn i juledagene;

ikke bare fordi den handler om højtiden, men også fordi den rummer et budskab, der rækker ud over den: Husk at skønne på dit liv her og nu! Lad være med at tro, at din lykke venter ude i fremtiden! Selv om fortællingen på overfladen handler om et grantræs korte liv, handler den således også om vor egen korte gang på jorden - og om, hvordan personlig forfængelighed kan stille sig i vejen for oplevelsen af den livsfylde, øjeblikket kan tilbyde. »Forbi! Forbi,« siger grantræet, da det til sidst i fortællingen ligger vissenbrunt i et hjørne af gårdspladsen: »Havde jeg dog bare glædet mig, da jeg kunne! forbi! forbi!«

Men fortællingen kan også læses på et andet niveau, som jeg dog ikke bilder mig ind, at fortælleren selv havde for øje: Nemlig som en fortælling om, hvad der sker, når symboler visner. Som Andersen fortæller, umiddelbart inden grantræet når til erkendelse: »I gården legede et par af de lystige børn, der ved juletid havde danset om træet og været glade ved det. En af de mindste for hen og rev julestjernen af. »Se, hvad der sidder endnu på det ækle, gamle træ,« sagde han og trampede på grenene. Så det knagede under hans støvler. »Grantræet havde mistet den glans og evne til at fortrylle, det havde haft både ude i skoven og inde i stuen juleaften. Og de »lystige børn« havde glemt dets tidligere betydning som symbol. Ja, de rev tilmed julestjernen af det. Træet var blevet af-fortryllet.

Sådan en af-fortrylning af vores samfund er vi i fuld gang med. Da medierne sidst i november var fulde af indlæg fra politikere, kommentatorer og læserbrevskribenter, der havde en mening om juletræssagen i Kokkedal, var der nogle, der rystede på hovedet over, at man kunne skabe en konflikt på grund af noget så »ligegyldigt« som et grantræ. Der var også en læser, der gjorde opmærksom på, at beslutningen om ikke at sætte et juletræ op slet ikke skulle ses som noget angreb på den kristne jul, da grantræet i virkeligheden var et gammelt hedensk symbol. Den slags reaktioner siger noget om, hvordan vi bliver stadig dårligere til at forstå symbolsprog. Ja, til at forstå, at hele vores mening med livet afhænger af, at vi kan udtrykke os i symboler om de sider ved tilværelsen og samfundet, som ikke kan måles og vejes og udtrykkes i et rationelt sprog, men ikke desto mindre er afgørende for os som samfundsborgere og mennesker. »Symbolpolitik« er således et ofte brugt skældsord på venstrefløjen over for politiske forslag og initiativer, der skal styrke samfundet som et »forestillet fællesskab«.

Men uden fælles symboler, intet fællesskab. Et samfund kan ikke bygge alene på lov og rationelle principper, men har også brug for fortællinger, forestillinger og symboler, vi som borgere kan identificere os med og finde mening i. Det samme gælder for vores almindelige menneskeliv. Og det kan den kristne jul heldigvis stadig minde os om. Så længe vi evner at forstå dens symbolsprog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.