Kommentar:

Giv folkeskolen et science-fag

Anja C. Andersen - Keld Nørgaard og Rune Christiansen: Det står skidt til med naturfag i folkeskolen. Hvis vi ikke gør noget, vil det danske samfund lide et alvorligt blodtab af de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Et nyt science-fag kan vende udviklingen.

»Det er med andre ord vigtigt, at vi alle besidder en naturfaglig forståelse som en del af vores almendannelse. Uden den er det vanskeligt at forholde sig til eller deltage i de vigtige demokratiske debatter omkring klima, pesticider, partikelfiltre, rygning, fedme, flysikkerhed m.m.«
»Det er med andre ord vigtigt, at vi alle besidder en naturfaglig forståelse som en del af vores almendannelse. Uden den er det vanskeligt at forholde sig til eller deltage i de vigtige demokratiske debatter omkring klima, pesticider, partikelfiltre, rygning, fedme, flysikkerhed m.m.«

Skolen er igen et hedt debat-emne, og med god grund, for det er i skolen, at fundamentet skabes for, at vi kan opretholde og forbedre uddannelsesniveauet og dermed grundlaget for Danmarks velfærd. Desværre er naturfagsområdet i den danske skole hårdt ramt på flere fronter, og der er en reel risiko for, at Danmark bliver hægtet af den internationale udvikling, bl.a. fordi vi ikke skaber nok naturvidenskabelige kandidater på universiteterne.

I dag afholder Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank en konference om danske og udenlandske erfaringer inden for naturfagsundervisningen i skolen. Blandt emnerne er muligheden for at skabe et nyt fag, science, der skal dække alle naturfagene. Science-faget vil nedbryde faggrænser og give naturfagene en høj prioritet.

Men hvilke udfordringer er det, et science-fag skal hjælpe med til at løse?

Folkeskolens opgave må bl.a. være at give eleverne naturfagligt overblik, engagement og motivation som oplæg til gymnasiets naturvidenskabelige grundforløb. Det kræver velkvalificerede naturfagslærere, hvilket - især i fagene biologi og geografi - er en stor mangelvare. I 2007 svarede 1.255 naturfagslærere fra 341 skoler på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen dokumenterer bl.a., at for biologis vedkommende havde 43 procent af underviserne ikke dette som linjefag, og 51 procent havde ikke fået efteruddannelse i faget. For geografis vedkommende viste det sig, at hele 64 procent af underviserne ikke havde linjefag i geografi, og 65 procent havde ikke nogen efteruddannelse i faget.

Muligheden for på sigt at få dækket den naturfaglige undervisning i folkeskolen med linjefagsuddannede lærere ser desværre ikke lys ud, tværtimod! For at sikre, at mange lærerstuderende valgte et naturfag som linjefag, blev det med den nye læreruddannelseslov bestemt, at lærerstuderende skal vælge ét af de obligatoriske linjefag: dansk, matematik eller naturfag.

Det viste sig at være en katastrofe, idet kun 216 studerende i 2007 på landsplan valgte naturfag, som endda kun vil kvalificere de kommende lærere til at undervise i enten natur/teknik eller fysik/kemi. På adskillige seminarier betød det, at antallet af studerende på naturfag var for lille, så linjefaget ikke blev oprettet, og endnu værre: I dag er mange af underviserne fritstillet.

Meget tyder på, at fravalget af naturfag som linjefag hænger sammen med fagets fragmenterede struktur i skolerne og den meget nærliggende risiko for enten at skulle undervise mange forskellige klasser i sit linjefag eller kun i begrænset omfang at få lov at undervise i det fag, man har specialiseret sig i. Koordinering af reformerne på hhv. læreruddannelsen og i skolerne kunne helt sikkert have været bedre!

Der er hårdt brug for en visionær handleplan for natur og teknologi i uddannelsessystemet. Det er alt for uklart, hvad samfundets mål er med de fag i uddannelsesforløbet. Hvad vil vi? Og hvorfor skal børn og unge egentlig undervises i disse fagområder?

For det første er det helt essentielt, at eleverne bliver rustet til at kunne begå sig som borgere og forbrugere i et samfund som det danske. For det andet skal eleverne tilegne sig redskaber for at kunne forholde sig til vigtige samfundsmæssige spørgsmål. For det tredje er det afgørende nødvendigt for det danske samfund, at det er velforsynet med borgere, som har naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence om arbejdspladser, vækst og velfærd.

Det er med andre ord vigtigt, at vi alle besidder en naturfaglig forståelse som en del af vores almendannelse. Uden den er det vanskeligt at forholde sig til eller deltage i de vigtige demokratiske debatter omkring klima, pesticider, partikelfiltre, rygning, fedme, flysikkerhed m.m.

Vi bør skabe en vision for, hvordan naturvidenskab og teknologi bliver en del af danskernes almendannelse, hvordan vi øger rekrutteringen til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, hvordan vi skaber god og engagerende undervisning for børn og unge. En sådan vision kan fx indeholde en ambition om at skabe ét science-fag i folkeskolen. Et fag som går på tværs af de nuværende kunstige faggrænser, og som rummer fagenes kernestof. Folkeskolens opdeling i tre-fire naturfag er ikke naturgivet. Virkeligheden uden for skolen er ikke opsplittet i disse isolerede naturfag, tværtimod. Forventningen om, at eleverne selv kan sammensætte elementerne fra de forskellige naturfag og skabe meningsfulde helheder i deres hoveder, holder ikke. Elever oplever i helheder, og det skal udnyttes til at engagere dem.

Et højtprioriteret Science-fag vil naturligvis stille store faglige krav til lærerne i det enkelte fag, men også til, at lærerne besidder overblik over de faglige sammenhænge mellem fagområderne, som den aktuelle problemstilling forudsætter. Samtidig stiller det krav om at kunne samarbejde på tværs af fagskel. Netop evnen til at samarbejde på tværs af forskellige fag og forstå de forskellige fagsprog, er en central kompetence, som fremtidens elever skal indstille sig på at kunne mestre i deres kommende arbejdsliv.

Oprettelsen af et nyt fælles teknik- og naturfag i skolen vil løfte to udfordringer: På læreruddannelsen vil det blive mere attraktivt at vælge naturfag som linjefag, fordi sandsynligheden for at få et sammenhængende skema, og dermed et godt lærerliv, vil blive større. På skolerne vil det blive lettere at udvikle en teknisk- og naturfaglig identitet og koordinering, når flere lærere er engageret i det samme fag - en koordinering som ifølge de seneste undersøgelser i dag er fraværende på 74 procent af landets skoler!

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.