Hvis vi lige så nidkært ville undgå dræbte børn i trafikken, altså ikke misbrugte børn, men børn der bliver splattet ud over asfalten, hvad så? 20km/t zoner i alle byer? Forbud mod at medbringe børn i biler? Er der ikke et eller andet med proportionerne der er helt galt her eller hvad?

foregår blandt familie og nærtstående. Så det mest farlige sted er altså hjemmet, men altså også inst. og skole. Det sværeste er så faktisk at opdage, hvad der foregår i hjemme.

Indberetter man jævnfør ens pligt, og der ikke er mere set far en sagsbehandlergang - Ja, så er der ballade - og ikke bare fra forældrene.

Og jeg holdt så op, da jeg blev erhverstræt. Bægeret kammede over, da jeg fik en sådan sag og blev frikendt 2 gange.

Jeg var så åbenbart i en anden katagori. Der var ingen sag. Jeg blev gået i et forlig mellem fagforening og en skoleSFO. Det gør ganske mange med gode OG tåbelige begrundelser eller begrundelser om noget med klimaet - altså låg på.

Og dækker tallet så de andre personalegrupper. Der er jo andre end pædagoger.

Og min jobtype: Er den der mere. Jeg var Støttepædagog og gav en masse fysioterapi efter instruktion. Noget gjorde så ondt, at børnene græd( især spastiske småbørn. Der var også meget nære nødvendige ting omkring småbørn med beviselige kontaktproblemer. Dem kan en mand vel heller ikke nu.

Ud over dette, så er ca halvdelen af børnemisbruget foretaget af kvinder og jævnaldrende.

Man bør i den grad lukke mellemrummet mellem skyldig og uskyldig mere og sætte kraftigere ind.

Omvendt må man få lukket munden på de værste skræpperier og fx lave kraftige bødetakster og fængsel for dem, der fortsætter med at genere folk, som er kendt uskyldige.

Man må håndhæve dette principiellle kerneprincip i Vore love grundigt. Den med er der røg, gælder ikke altid.

Og så måske det værste for ofrene. Når børn eller voksne i den grad er blevet misbrugt - så burde det også være mindst strafbart, når folk pester dem til med, de er skadet for livet.

Selvom jeg ikke har tal for det, så er vidende om, at sådanne subjektive domme, som i så meget andet, ofte er selvopfyldende profetier med tilhørende dårligt liv eller værre.

Hvad er det dog for en mandlig rollemodel, man forsøger at fremtvinge. Kunne man få lov til at trøste eller skifte et barn med kyskhedsbælte og boksehandler evt. holde dem i håret og spule dem over en rist...med lukkede øjne.

Det er Islam indenom igen sammen med, man nu har lært børnene at brokke sig over, de skal være nøgne, når de vasker sig til gymnastik og i svømmehal.

Var det idag, så ville jeg aldrig starte som mandlig pædagog. Ja, var jeg homo, ville jeg iden grad ikke giftes i folkekirken eller kæmpe for det.

Og så er jeg ivrig ryger og har gået med for lang kniv i 40 år uden at slå ihjel og kunne godt få den mistanke, at en mindre gruppe yderst flabede danskere står for hele den smøre af mærkelige indstillinger og adfærdsændringer, der får en til at tænke:

Psykopater på speed tilsat lykkepiller og rhitalin.

Nogle har kaldt det ny-puritaner art nouveau. Men det er vel nærmere farisær eller hykler, og burde aldrig være en dansk kunstart, der ligefrem belønnes som nu.

Var børnemisbrug så almindeligt, så burde det vel nærmere legaliseres...

Snart er der vel traumecentre på alle gadehjørner undtagen for rygere. De er på havnemoler efter mørkets frembrud.

Et skolebibliotek har en avisstue og et foreningsbibliotek, valgt af bogudvalg i lokale hobbyforeninger, så skolen er et legecenter om sommeren og skolegården en skøjtebane om vinteren, se Torvet i Esbjerg, men en politisk valgt kredslæge administrerer pædofiliattester.

Tom Jensen, jeg er enig med dig i, at det er dybt beklageligt det er blevet nødvendigt at opstille så mange regler for begrænsning af muligheden for at foretage overgreb på vores børn i institutionerne. At det burde være nok at der var tillid til, at de pædagoger der bliver ansat i institutionerne er blevet checket så grundigt at der ikke er behov for yderligere begrænsninger. Tilliden burde være nok!

Men din pointe med at det er en ren heksejagt på pædagogerne for mig til at overveje om du ikke ser begrænsningerne i den forkerte kontekst. Disse regler er jo ikke til for at drive heksejagt på pædagogerne - de er til for at beskytte pædagogerne. Om de så er fornuftige eller ej, om de så er overdrevne eller ej.

Forestil dig lille Peter en aften ved middagsbordet fortæller far og mor at han var alene med pædagog X nede i kælderen og lege mørkeleg. Hvad tror du er den første tanke mor og far møder den udmelding med? Og hvor langt går der fra denne første tanke til der reelt er født en mistanke om at der er sket noget seksuelt i denne mørkeleg? Og hvilke muligheder har pædagog X for at forsvare sig?

Jamen, pædagog X er forsvarsløs i den situation og mistankens forfærdelige indhold taget i betragtning gør at pædagog X nu står i en meget sandsynlig risiko for at få sit liv ødelagt. Og først i den situation kan vi tale om "heksejagt". Heksejagt fra instiationens ledelse, fra lokalsamfundets medier, fra børnenes forældre.

At mange pædagoger godt vil indføre meget rigide og set udefra overdrevne regler for at beskytte deres ansatte for at få ødelagt deres liv med baggrund i en forkert beskyldning om overgreb kan jeg sådan set godt forstå. Og vi skal som udeforstående også passe på ikke at blive hykleriske i denne situation: Det er IKKE ok at tale om kønsfacisme og latterlige regler når man samtidig vil være blandt dem som vil fordømme og køre heksejagt på en pædagog som så står i den situation at være under mistanke for seksuelt overgreb. Det er bare ikke ok!

Skærmtrolde sidder gerne i bestyrelsen hos Red Barnet, helst som biskop, spørg kredslægen.