Opinion

»Går det virkelig så fint med ungdoms­kriminaliteten, Mads Kastrup?«

Det går fint med ungdomskriminaliteten, skrev Mads Kastrup på bagsiden af Berlingskes udgave af Politiko forrige lørdag. Kastrup refererer til tal fra Justitsministeriets rapport: »Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012«, som påpeger, at sigtelser/mistanker mod de 10-14-årige er faldet med 62 pct. Kastrup anklager samtidig en del politikere for en populistisk agitation for en nedsættelse af den kriminelle lavalder, da han mener, at de ikke forstår sammenhængen, siden de går ind for dette. Spørgsmålet er, om Kastrup ikke gør sig selv skyldig i præcis det samme?

Han burde i stedet forholde sig kritisk til, hvad de tal dækker over, og samtidig spørge sig selv, hvad disse tal og en nedsættelse af den kriminelle lavalder egentlig har med hinanden at gøre? For selv om de samlede tal viser en nedgang, vil der stadig være en gruppe unge, som er uden for rækkevidden af det etablerede pædagogiske system, og som udelukkende kan nås ved, at den kriminelle lavalder bliver sat ned, da de unge ikke frivilligt ønsker forandring i deres liv.

Fra 2001 til 2012 er den generelle ungdomskriminalitet faldet. Men de, der trækker dette tal ned, er de ikke-personfarlige kriminelle forhold såsom hærværk, butiks- og brugstyveri samt indbrud. Derimod var de personfarlige overtrædelser de samme i 2001, som de var i 2012. Dvs. kriminalitet som røveri, vold og trusler var der ingen fald i.

Derudover er der nye tal, som skal med i det samlede billede: Tal fra de tre største politikredse viser, at fra 2011 til 2013 er der sket en markant stigning i røverier begået af unge: 13 pct. på Fyn, 16 pct. i Århus og ikke mindst 22 pct. i København.

FOR DET FØRSTE: Politiet har generelt fået færre ressourcer til rådighed siden 2001. Dette medvirker selvfølgelig til, at indsatsen over for de unge bliver nedprio­riteret til fordel for indsatsen over for de voksnes meget alvorligere kriminalitet. Og derfor bliver der selvfølgelig fanget færre unge i forhold til, hvor stor den egentlige kriminalitet reelt er.

For det andet: Med det faktum, at de unge mellem 10 og 14 år ikke kan straffes for deres lovovertrædelse – netop fordi de er under den kriminelle lavalder – giver det ikke den store mening for politiet at bruge tid på disse unge. For reelt er der ingen konsekvens for dem i det pædagogiske system.

Når snakken går på, om en nedsættelse af den kriminelle lavalder er nødvendig, behøver en nedgang i det samlede billede af ungdomskriminaliteten ikke at føre til at udelade det faktum, at der er en gruppe unge, som det pædagogiske system ikke kan nå.

UANSET OM EN statistik viser et fald eller ej i ungdomskriminaliteten, er der stadig et bekymrende antal unge, som begår ualmindelig farlig, rå og ødelæggende personfarlig kriminalitet over for andre mennesker. Og det kan vi ikke sidde overhørigt, uanset om der er et samlet fald i ungdomskriminaliteten. Så bland ikke en nedsættelse af den kriminelle lavalder ind i denne diskussion.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.