Klaus Kjøller: Helle Thorning-Schmidt er ikke den politiske vårhare som Anders Fogh Rasmussen dystede med.
12. september 2011, 22:30
Når Helle Thorning i dag klædes ud og får ordnet frisuren til en TV-debat med Løkke, så ligner hun fuldstændig en kvindelig politiker i en svensk filmatisering af en af Hanne-Vibeke Holsts romaner om grufuld kvindeundertrykkelse i politik.
Men Thornings påklædere og stylister gør regning uden vært, for ingen kvindelige vælgere kan se en fæl kvindeundertrykker i Løkke. Da lille, korpulente Lars forlod sin pult og rokkede frem mod høje, slanke fru Thorning med sin gule seddel, så lignede han overhovedet ikke en slem mandschauvinist. Han lignede en trofast butler, der hjælper sit rodehoved af en frue med en vigtig dosmerseddel om, hvordan hun kan redde landet. Derfor var det også en stor fejl, at Thorning ikke bare tog imod sedlen med et taknemmeligt: »Tak, James«. I stedet ydmygede hun sin butler med ordene: »Det er på din vagt, Lars - ikke min - at tingene er blevet værre.« Det sendte ikke kun butlere, men også mange kvindelige vælgere over til Løkke.


































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten