Opinion

Frie bogpriser efter en karensperiode

Grethe Rostbøll: I virkeligheden er bogen ikke i krise; der bliver skrevet, udgivet, distribueret og læst masser af bøger. Læserne flokkes om bogmesser og oplæsningsarrangementer, senest i Bogforum.

Grethe Rostbøll, Forfatter, Tidl. kulturminister
Grethe Rostbøll, Forfatter, Tidl. kulturminister

Diskussionen om frie bogpriser er kompliceret, fordi kæden af forudsætninger, før læseren sidder med bogen i hånden, er lang. I et kultursamfund som det danske behøver vi alle led i den kæde for at sikre, at kvaliteten fortsat er til stede i de mangfoldige udgivelser.

Kvaliteten sikres først og fremmest af gode og forskellige forfattere, der udgives på seriøse forlag, hvor redaktører gennemlæser og vurderer værkerne. Første led i kæden er det samarbejde, der stort set fungerer problemfrit mellem forfattere og redaktører. Næste led er distribu­tionen, der i Danmark har en hæderkronet historie gennem forlæggerforeningen og boghandlerne.

Når krisen i bogbranchen kradser, er det i distributionsledet. I den digitale verden er der ingen landegrænser og måske heller ingen sproggrænser. Forlagene opruster og bruger store investeringer på at være med i den digitale udvikling. Samarbejdet med bibliotekerne om e-reolen er ikke lykkedes efter hensigten, og forfatterne er med rette urolige for, hvilke midler der bliver til dem.

De frie bogpriser er en væsentlig årsag til, at ingen rigtig har styr på distribu­tionssiden. Selvfølgelig er det ligegyldigt, om man køber kogebøger og mainstream krimier i supermarkeder eller på posthuset, men når det gælder kvalitetsværker, betyder udvælgelsen og omgivelserne noget væsentligt. Jens Christian Grøndahl skriver kloge ord om kvalitet og om bogens unikke muligheder i et samfund, der fortsat mener, at dannelse og uddannelse er vigtige elementer. Skal den dimension fastholdes, må den nye kulturminister lytte til de branchefolk, der ønsker de bedst mulige vilkår for bogen i alle led.

Det lyder som gru og gysen at vende tilbage til faste bogpriser. Frankrig gjorde det i 1981 af kulturpolitiske grunde efter få år med frie bogpriser. De fleste lande i Europa har faktisk faste priser, og flere nabolande har en differentieret moms, der næppe kommer på tale i Danmark.

Der er ingen vej uden om en fornyet diskussion om de frie bogpriser, en diskussion som forlæggerne allerede har taget op.

En ny model kunne være: en karens­periode på tre-fire måneder, før prisen gives fri. Man kan sammenligne med film- og musikbranchen, hvor en karensperiode fungerer uden de store problemer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.