En go´ ny´ år og et barn er født optimist; det begynder med sanselære, læs bogen om Sanselære af Britta Holle, et barn går fra sans til samling med modellervoks, læs bogen Hemmeligheder om modellervoks af Rony Oren, dernæst marcipan og dej; læs bogen Lær at tegne med dit barn af Erik Schrader, børn går fra sans til samling ved at tegne med bagepapir lagt over et blad, bladet farvelægges og sættes ind på venstre side i et herbarium med 3-5 hovedpunkter, der tegnes/skrives på højre side om de 3-5 hovedpunkter med en formskrift, li´ som en lærer bruger en tavle, læs hæftet af Christian Clemens Håndskrift – hvordan og hvorfor? Børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser.

Du synes altså ikke om, at bruge den rigtige betegnelse på nydere af børnemishandling?

Du har ret i, at børnene i Danmark blev svigtet fra 60-erne. Lillableerne.

Du bemærker, at drengene i nutidens børneinstitutioner er 'overbeskyttede'.?
De præges af homofile pædagogmedhjælpere. Er det det, du forveksler?

Børn er dejlige, og forskellene så små, at man med den samme psykologi, dem alle kan forstå. Hvilket gør det meget lettere, hvis man en helhedsforståelse vil begår, der ubesværet alle børnenes naturlighed kan nå.

Ja, ja! Det er i dag, den 1. januar 2013, ganske rigtigt, dagen derpå!

Lad mig her, den første dag i året 2013, tage hatten af for Journalist, Hugo Gården. Der tydeligvis er en bedstefar fra en tid, hvor livet var til at forstå. Men det forudsætter jo, at man er fra den tid. For de, der er fra tiden efter 68', vil kun svært begribe den dengang fremherskende normalitet i tingene. Som min kære mormor og malkepige var en del tvivlende overfor, da ej heller min mors generation var helt, som min mormor kunne ønske sig. Der selv havde mere tilfældes med sin mor, end min mor, havde det med min mormor.

Jo længere tilbage i tiden man går, jo mere vil man opdage, at forskelligheden fra generation til generation kun bliver mindre. For så at forblive at være helt ens, og det hele vejen tilbage til primaterne. Der er menneskehedens nærmeste slægtninge, og fra hvem mennesket har medarvet den selvsamme psykiske struktur, som mennesket, denne, den første dag i året 2013, fortsat er underlagt med de samme konsekvenser, som også var gældende for de tidligste mennesker.

Det betyder, at psykologien ikke har ændret sig siden de tidligste mennesker. Men det til trods, så har den menneskelige adfærd og naturlighed alligevel ændret sig. Hvilket kun kan betyde, at der er sket noget, der ikke burde være sket. Menneskets medfødte naturlighed har forvredet sig. Hvorfor mennesket i dag, og det i stigende grad, oplever disse stadig større generationskløfter mellem generationerne. En iagttagelse, der så her på Berlingske danner baggrund for Hugo Gårdens søgende et svar på et spørgsmål, om naturligheden i tingene.

For at genfinde naturligheden i tingene, må vi søge tilbage til de generationer, hvor forskelligheden mellem generationerne var stort set ikke eksisterende. Det gøres lettest ved at tage en tur i zoologisk have. Hvor vi finder vore nærmeste slægtninge spærrede inde. Disse vidunderlige skabninger har vi 97 % gener tilfældes med, og 100 % psykologisk struktur tilfældes med. Derfor skal vi ikke skal hæfte os ved udseendet, men ved den bagvedliggende adfærd. Menneskets basale psykologi. Som vi ikke tænker over, da den for både aben og mennesket er ubevidst.

Siden de første mennesker, og frem til i dag, har primaterne i naturen ikke ændret adfærd. De er, som de var, da de første mennesker så verden. Hvor menneskets adfærd i de tidligste stadier ikke var meget anderledes, end primaternes. Men med tiden blev vi klogere i takt med de evolutionære lovmæssigheder udviklede mennesket fysisk i en anden retning. Nemlig menneskeslægtes. Men psykologien forblev at være den samme ubevidste.

Menneskeaben er så at sige psykologisk kun blevet til abemennesket

Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.

Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Ligeledes er det en kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.

At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.

Hjernen er med andre ord blevet menneskets største trussel. Så skal menneskeheden overleve sig selv, må den påtvinge sig selv at søge tilbage til det stadie i udviklingen, hvor mennesket levede et liv, hvor psykologien og naturen gik hånd i hånd. Det vil sige bondesamfundet før industrisamfundet. Hvor børnenes naturlighed var afgørende for familiens overlevelse.

Fortsætter vi den nuværende udvikling, vil mennesket på grund af det psykisk afvigendes opformering, udslette sig selv. Det skal de tænke over, der evner at tænke fri af det ubevidste. Som mennesket har naturligt medarvet fra primaternes verden.

Starter processen mellem forhåbentligt to voksne mennesker M/K, der måske ovenikøbet elsker hinanden. Hvis de to >inden det dejlige aftræk< gør sig nogle overvejelser om forløbet af deres barn/børns opvækst, gerne fase/leddelt, skolevalg, oma. så er de nået langt! Og Danmark har meget at tilbyde dem i alle faser.

Men, -både de, og senere rollingerne, har en alenlang stribe pligter og ansvar de løbende skal levere!

Sker det, så er basis for en dejlig opvækst, barndom og skolegang tilstede, både for hjem og lærere i skolen.

Den her beskrevne levevis virker, uanset Mølleåen eller Lumby Mølle n. for Odense. (Sådan gjorde min viv og jeg, -det er stadig årsag til gode minder,smil og latter).

Periodisk må der fravælges de helt store fester, udskiftning af bil, smøger og bajere:), men kvitteringen fra de klare, glade blå øjne - er sliddet værd!

Så hank op i underkæben og giv ungerne en solid, sjov og lærerig opvækst! Alternativt: Lad være med at formere dig, hvis du alligevel er ligeglad, eller sågar en "sjoskerøv".

Som leder er jeg igennem mine ansatte med børn blevet bevidst hvor ringe den danske folkeskole efterhånden er. Børnene lærer ligegyldigheder i mange mange år, og de ender uden selvsikkerhed og kompetance som kan bruges i et internationalt og moderne samfund. De uddannes til et industrielt samlebånds-samfund, og de uddannes til at indgå som tænder på tandhjul til store maskiner. Jeg opfordrer derfor mine ansatte til at benytte en privat-børnehave hvor børnene undervises og afprøves i virksomheds-ledelse, allerede fra første klassetrin. Disse børn bliver vindere, det man i amerika kalder "Winning Buisness Kids" og de vil vinde stort over deres venner fra folke-skolerne. Disse vinder-børn vil som voksne erhvervs-ledere reelt være iblandt de danske forretningsmænd som leder landet i kulisserne, hvor de igennem lobbyisme og spin styrer politikerne og dansk politik, og indkasserer måneds-gager som ligger langt over 300.000 Kroner. "The Winners" er fremtidens egentlige ledere af Danmark !

Kære Hugo Gården

Jeg er grundlæggende uenig i, at folkeskolen bliver mere statsstyret, og derved får fjernet noget af diversiteten... det mener jeg regeringens nye tiltag vedr. folkeskolen lægger op til.

Du efterlyser diversitet i din klumme, og det mener jeg bliver fjernet ved en mere direkte indblanden i den daglige ledelse fra statens side.

Derved ikke sagt, at jeg er uenig i undervisningsformen, der er lagt op til, er simpelthen uenig i metoden.

I dit indlæg mangler jeg også noget andet - pligt.

Det er lige som om, at det endelige mål for mange - herunder også din ide om at skulle indrette samfundets økonomi efter frit valgs princippet - grundlæggende er en forkælet holdning.
Du nævner selv både Kina og Israel som samfund uden mange frie valg - du kunne vel egentlig også nævne USA med en ekstremt høj egenbetaling til børnepasning, som et samfund uden de store frie valg for majoriteten af befolkningen.

Pointen er, at ingen lande eller stater har disse frie valg du taler om.

Jeg mener DK er opbygget på lige dele pligt og lige dele frihed... Hvis pligten forsvinder, forsvinder fundamentet for dette samfund.

Og - vi vil selv være ude i at få mennesker med endnu bedre og tillige menneskelige præstationer, helt af sig selv -FORDI:

Vi glemmer, fordi vi tror bedst, at BØRN AF SIG SELV GERNE V I L LÆRE - og vi siger, at de SKAL, fordi vi forudsætter, at det vil børn da ikke, hvorfor vi griber ødelæggende ind, hele tiden - og Arne Tud er inde på et med at tegne og skrive - jeg kender ikke lige helt, hvad han siger (Joh, Britta Holle, som jeg dog kun har mødt privat) - men vi gør børn til efterlignere, når de fx skal sidde og bare udfylde tegnede figurer i forvejen, fremfor den fri hånds muligheder.

Nå - jeg må holde inde; men forsøger mest muligt at være omkring mig i dette øjemed. Tak for nu:-) Mvh Birgit Hviid Lajer

kan sikkert give præstationer - men minder mig om 'kæft, trit og retning' - og det har vi vist tidligere set nok af i Europa, denne kolde og rigide mennesketype - bag facaden, dette følelseskolde og kyniske.

Starten i livet er med til at forme et menneske - og det lige fra lærdom og forholdet til dette, senere job, socialt samvær, familie og børn, forældre - parforholdet ikke mindst og især! Det hele hænger sammen - og selv det tidlige forhold med moderen er med til at afgøre X'et på stemmesedle!

Så - tror jeg, at jeg har sagt nok om, hvorfor, hvor og hvornår folk sætter deres X, hvorfor også den megen oursourcing af pasning kan tilgodese mennesker, hvor deres potentiale bliver formindsket og er blevet reduceret eller helt ødelagt.

Det er med til at udvikle en 'fåmentalitet' hos det enkelte menneske, der kan være ganske uhensigtsmæssig, og hvor alt andet i tilværelsen går op i røg for den enkelte, hårdt sat op, og så skal andre bare makke ret eller have samme 'behandling' - uden bevidsthed om, at så synker skuden, Danmark!

Men - forsvaret er for stort - set under et ligestillingsøje, der nægter at se, hvad jeg fx har skrevet på også mange blogge om, at ligestilling giver sig selv, hvis barnets behov i en pasning tilgodeses, først moderen - indtil barnet kan slippe hende naturligt - og så faderen, hvis han ønsker orlov med sit barn, hvd jeg vil hilse velkomment, ud fra barnets synspunkt i første række.

Men -NEJ, det er mig, mig, mig, det er blevet mig, mig,mig og atter mig - og den førte familiepolitik, som naturligvis hænger sammen med det også ovenfor sagte her, den er og har været med-ødelæggende for børns tidlige forhold med deres forældre, muligheden herfor.

Mere end katastrofalt - og det kan ikke gentages nok! Men - bedre, hvis nogen ville forstå i betydningen FATTE det - og så tage det til sig for at ændre til det bedre!

Fordi det måske ikke umiddelbart set, så sker der små katastrofer her i større el mindre omfang!

Dette med i skyndingen.

Mvh
Birgit Hviid Lajer

PS. Jeg er optaget ugen ud, så jeg når ikke at komme igen. BHL

Blot dette: børn lærer utroligt 'af sig selv' og 'om sig selv' i de første år. Det er dét, vi OGSÅ forstyrrer!

Alle er ligeglade - især politikerne!

Og - netop får de for mange 'mødre' og for mange 'søskende' i en vuggestue - og på én gang! Og - forældrene ved ikke, hvordan der tages af børnene, med hvilken indsigt og kvalitet!

Man har stjålet/frarøvet barnet dette eksklusive forhold med moderen i de første leveår, der er så altafgørende for også lærdom, tillid og det hele følelsesliv.

Børn handler ud fra, hvordan de er blevet opflasket - og vi vil se større behov for 'ting og sager', materielle, som kompensation for de 'huller', der har været i en barndom mmm

Jeg kan desværre ikke nå mere nu - me har prøvet at råbe op siden 1977 om alt dette! Hidtil forgæves, ser det ud til! Og - deligt, at en mand tager ordet her. Tak for det.

Mvh
Birgit Hviid Lajer

Jeg synes hverken det er relevant eller god tone i debatten, at beskylde - jeg ved ikke hvem - for at være psykopater..?

I øvrigt rejser Gårdens kommentar væsentlige problemer, som i for høj grad har været tabuiseret i Danmark. Alt har handlet om kvinders rettigheder og undertrykte muligheder etc. etc. Børnene har været den store taber i udviklingen siden den såkaldte kvindefrigørelse i 60'erne og 70'erne. De er blevet svigtet af både forældre, der først og fremmest ville deres eget bedste og politikere, der systematisk har forringet og nednivelleret skolens undervisning.

På det seneste er børnene - og vel især drengene - i børneinstitutioner blevet overbeskyttet i en grad, der ikke levner mulighed for at udvikle den selvstændighed og robusthed, der er nødvendig i tilværelsen.