Kommentar

Frie børn, frie forældre, et frit samfund?

Hugo Gården: Debatten om skoler, lærdom, børnehaver og fri børnepasning rejser et kernespørgsmål: Hvor frit et samfund har vi, og svigter vi det vigtigste af alt - børnenes opvækst?

»Kineserne rører ved hinanden og flaskes op i grupper. Afrikanske børn lever aldrig adskilt fra deres nærmeste. Herhjemme i den ’udviklede’ verden sætter vi ungerne til at kigge på computer, iPad og TV, når de kommer hjem fra en skrigende børnehave.«
»Kineserne rører ved hinanden og flaskes op i grupper. Afrikanske børn lever aldrig adskilt fra deres nærmeste. Herhjemme i den ’udviklede’ verden sætter vi ungerne til at kigge på computer, iPad og TV, når de kommer hjem fra en skrigende børnehave.«

Når man bor på 14. etage i Shanghai, længes man måske mere end de fleste bedsteforældre efter at være sammen med børnenebørnene ved juletid. Men det er ikke kun nostalgi. Det er noget helt konkret, jeg længes efter, og som gentog sig før jul: at være med min sønnesøn i Brede Børnehave om morgenen.

Hér begynder dagen med at sidde i rundkreds, som børn har gjort siden tidernes morgen. Et barn tænder et lys, mens alle tier, og så hører børnene et eventyr, inden de slutter med en sang. »Barnets verdensbillede er magisk, kosmisk og religiøst. I barnets verdensbillede kan miraklerne ske. Det lever i en eventyrverden,« hedder det i den selvejende institutions idégrundlag.

For mig er det udtryk for, at der er nogle, der tager sig af børnene med varme og et solidt idégrundlag, som kombineres med udeliv i skoven langs Mølleåen. Der er en verden til forskel på en tidligere børnehave, hvor børnene fik at vide, at de skal sige lort om lort, og hvor der ikke er en fredelig rundkredsstart på dagen.

Det illustrerer de store forskelle, der er på børns opvækst, og som kan være afgørende for deres fremtidige liv. Den seneste debat handler om børnehave-tvang. Statsminister Helle Thorning-Schmidt taler om spild, når en veluddannet kvinde går hjemme og passer sine børn fremfor at være på arbejde. Det har fået Anne Kirstine Waage Beck - i Weekendavisen - til at sætte fingeren på et centralt punkt: Danske kvinder kan ikke selv vælge, hvordan de vil være mødre. De presses til at sende børnene i børne­haven, selv om de ønsker at passe dem hjemme.

Det er barokt at følge den debat fra Kina, hvor der er en tvungen étbarnspolitik. Hvis forældre ikke kan bestemme, hvordan opvæksten skal være i de første år, så er der ikke mere frihed end i et autoritært styre - og det vedrører altså menneskets opvækst.

Jeg vil ikke argumentere for, at kvinderne - eller mændene - skal gå hjemme, mens børnene er små. Men vi bør indrette samfundet og økonomien, så valget er frit. Desuden bør vi fokusere endnu mere på børnenes trivsel, uanset hvor de er. Trivsel har også noget med udviklingsfrihed at gøre. Vi kan let hæmme børns oplevelseslyst. Et par norske forskere mener, at børn er blevet for overbeskyttede. Mange børn opsøger risikofyldt leg, og det skal der være plads til, mener de.

Vi har den samme kløft i debatten om indholdet i folkeskolen, nemlig om lærdom kontra det sociale liv. Den kinesisk-fødte Yale-professor Amy Chua vakte furore med sin bog Tiger Mom, hvor hun detaljeret fortalte, hvordan hun pressede sine børn til at få topkarakterer og til at spille musik. Alle kinesere presser deres børn i dag, fordi de véd, det er afgørende at få topkarakterer for at klare sig godt i samfundet.

Bagsiden af medaljen, som selv kinesiske forældre taler om, er, at børnene ikke lærer kreativitet. Til gengæld får de fleste børn megen kontakt med bedsteforældrene, fordi forældrene har »outsourcet« meget af opsynet og opdragelsen til bedsteforældrene.

For et par år siden var jeg til sabbat-middag hos en tre-generationers jødisk familie i en kibbutz nær Nazaret. Den voksne søn kritiserede sine forældre, fordi han og hans jævnaldrende kun fik lov til at se forældrene tre timer hver dag som små. Kibbutznikkerne levede i troen på, at børnene havde bedst af mange forældre. Det ødelagde mange børn psykisk, sagde han, og moderen sad med tårer i øjnene.

Han er imod at give palæstinenserne deres egen stat, og han ønsker, at Israel bomber Iran, mens hans forældre ønsker fred og en to-statsløsning. Jeg er ikke i tvivl om, hvor uforsonligheden kommer fra. Men det er også slående, at den stridbare og forslåede søn - og mange jævnaldrende - i dag ønsker at bo i kibbutzer, der nu er omdannet til normale bo-steder, men inden for sikre rammer, så børnene frit kan løbe omkring.

Overalt i verden er der inspiration at hente om opvækst og uddannelser. Det er blot slående, at der er så få bestræbelser i Danmark på at give børnene den bedst mulige opvækst og lærdom.

Vi taler altid om konkurrenceevnen i erhvervslivet. Men i skolerne er børnenes undervisnings­timer blevet reduceret med næsten en tredjedel i de seneste årtier. På den baggrund kan vi ikke hamle op med den stærkt voksende konkurrence fra Asien. Vi bliver overhalet på alle niveauer, hvis vi ikke opper os med markant flere undervisningstimer og et bedre indhold.

Alt er bare ikke lærdom, især ikke i de første år. Tilværelsen handler også om trivsel, socialt samvær og kultur. Hvis vi forsømmer det under børns opvækst, bliver det svært eller umuligt at indhente. Kineserne rører ved hinanden og flaskes op i grupper. Afrikanske børn lever aldrig adskilt fra deres nærmeste. Herhjemme i den »udviklede« verden sætter vi ungerne til at kigge på computer, iPad og TV, når de kommer hjem fra en skrigende børnehave.

Vi bør ikke sætte friheden til at skabe de bedst mulige vilkår overstyr - uanset om opvæksten foregår hjemme eller i en børnehave.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.