Herredømmefri samtale
Mikkel Vedby Rasmussen: Lørdag aften så jeg op fra min iphone og opdagede, at de faktisk sendte melodi grand prix i fjernsynet. For mig og 2.400 andre mennesker var mediet, hvor igennem vi oplevede Emmelie de Forests triumf, ikke DR1, men #escdk på Twitter.
Kommentarer
Tjener intet formål
Hvad skal vi med dette ligegyldige debatindlæg? Hvis det havde været en kommentar til et tv-program og ikke en række kronikker og klummer, så ville jeg have sagt: "hvis du ikke kan lide udsendelsen, så sluk for fjernsynet og læs en bog, men spar os andre for dine ligegyldigheder" når kommentarenikke i sig selv bidrager med andet end at give udtryk for, at forfatteren er uenig me med Eva Selsing, så er det inderligt ligegyldigt for alle andre
Stil til dumpekarakter.
Det er ikke nemt at genkende Eva Agnete Selsings indsigstfulde, omend ofte noget provokerende, skriverier i dit indlæg. Du reducerer en gennemført argumentation til tre ords banalitet, og dette skal stå for en kvalificeret kritik. Et velkendt trick i de flade modbydeligheder, men ikke noget, der gør dig, og især vi andre, bare en anelse klogere. I modsætning til Eva Selsing, der har en ide om hvilke ideer og samfundsfænomener udgør en fare for vores videre udvikling, og formår at formidle den retorisk til vi andre, kan du ingen af delene. Denne stil er til dumpekarakter.
Pas. Nye kort, tak
Indlægget er en reaktion på en artikel, der kategoriserer 100% af alle parforhold. Hvis vi bare ser bort fra virkeligheden. Selvfølgelig trives voksne og børn i harmoniske forhold, men virkeligheden er jo en anden for brudte familier. Så hvad kan man bruge Selsings indlæg til? Hvad kan de harmoniske familier bruge indlægget til og hvad kan de brudte familier bruge det til?
Kan man nedbringe skilsmisseprocenten ved at dunke folk oven i hovedet med Selsings artikel?
Nedenstående kommentar spørger efter en løsning og det er jo fristende at gentage dette til Selsing også: Hvad er løsningen?
Enig
Eva Selsing er uden for pædagogisk rækkevidde. Når man læser hendes groteske indlæg, ved man næsten ikke om man skal le eller græde. Tanketomme værdier og paranoide fjendebilleder vælter ud af skabene og fjerner ethver ansats til omtanke og argumentation. Alt hvad der er godt i Eva Selsings lyserøde verden - marked, kærnefamilie, hjemmegående husmødre mv. - er naturligt, mens det onde - velfærdsstat, daginstitutioner, regulering af økonomien - er unaturligt. Hvor må det dejligt at leve i så enkel en verden.
Af uransaglige grunde giver Berlingske Eva Seling ubegrænset spalteplads. Selvom Berlingske ikke just er belemret med de største skribenter, udgør Eva Seling alligevel bunden, som ganske rigtigt er langt under lavmålet.
En enkel verden ?
Er det ikke velfærdsstatens forløjede ambition at gøre dit liv enkelt og tryg fra vugge til grav ( og måske hensidan)?
Er det ikke forenkling af livet af melde sig ud af tosomheden og de mange besværlige forpligtigelser et parforhold indebærer? er det ikke en "lettelse" at aflevere sit 1-årige barn i institutionen og give karrieren, selvrealiseringen, det bekvemme og uforpligtende kærlighedsliv en fuld skrue? er det ikke en løgnagtig og bekvem forenkling at slutte sig til dem der tror, at det skal nok gå alligevel og vi sagtens kan få mere velfærd ud af det stadig mindre, værdiskabende segment? Det kalder jeg et forenklet syn på samfundslivet og en bekvem naivitet.
Samfund og tryghed
Hele ideen med et samfund er jo at give tryghed for, at vi kan få dækket basale behov. Vi behøver ikke at være bange for ikke at få noget at spise i morgen, hvis vi bliver syge kan vi blive behandlet, hvis vi mister vores arbejde eller arbejdsevne kan vi få en offentlig ydelse osv. Det kalder jeg ikke en forløjet ambition, men sund fornuft.
Hvad får dig til at tro, at parforhold og kærnefamilie er den bedste måde at indrette sig på? Historisk set er kærnefamilien er ganske ny konstruktion, og den er allerede i dyb krise. Noget tyder på, at konstruktionen har visse mangler.
Jamen, så kom da ..
med løsninger?