Indspark

Fremtidens mand

Lars Östman: »Piger er bedre end drenge. Fremtidens svage køn er manden. Kvinderne tager over. Patriarkatet er faldet. Berlingske spørger i denne artikelserie: Hvem har bukserne på?«

Lars Östman, filosof
Lars Östman, filosof

På vej til Italien er det første man mødes med fra danske mænd: »Wooow Italien, der er så mange lækre damer.« Vel ankommet er det første man mødes med fra italienske mænd: »Wooow, Skandinavien, jeres damer er så lækre.« Græsset er altid grønnere på den anden siden. Et ordsprog, der desuden eksisterer i begge lande.

I Danmark - for slet ikke at tale om i Sverige - er enhver rituel handling reduceret til den materialitet, der gives. Det var jo bare en drink. Han fulgte hende jo bare hjem. Men sådan er det jo ikke. Vi ved det alle sammen godt. Men ligestillingsfascismen, der for længe siden har forladt den politiske arena for at trænge ind i socialsfæren fra soveværelset til baren, har på en eller anden måde fået bildt os ind, at det ikke er sådan. Dette er derfor en verden, hvor mænd ikke taler med kvinder på barer og på disco, fordi de vil score eller flirte. Nej. De er bare søde. Eller ligeså grotesk: De vil bare være venner. Mænd følger ikke en kvinde hjem, fordi de i døråbningen satser på en sidste charme-offensiv. Nej. De er bange for, at hun skal falde i sneen. Og ikke desto mindre må vi mænd acceptere, at dette er den verden, vi i Skandinavien lever i.

Det er et øjensynligt faktum, at ligestilling og den tilhørende debat om samme, ikke handler om at give kønnene lige muligheder. Det handler om kvinder, der vil have mændenes job. Om kvinder, der må opføre sig som mænd for at få mændenes job. Man hører sjældent om malere og svejsere med kønspolitiske problemer. Nej, det er advokater, læger og professorer. Et overklasseproblem. Et teoretisk problem. Også forskningen svulmer af dette i alt fra kønsspecifikke stillinger og endnu et projekt om kvinder, undertrykkelse og islam.

Efter at kvinderne har stjålet vort tøj, vore barer og vore job melder spørgsmålet sig derfor uundgåeligt: Hvad er der i det hele taget tilbage af os mænd? Frelsen ligger ligefor: Italien.

Italien er et land, hvor vi mænd ved, hvad vi skal sige på baren og kvinderne, hvad de skal svare. Her begynder man ikke at »dusse«, men fortsætter at »desse«, hvis man ikke er interesseret; kvinder tager ikke imod en drink, hvis de ikke er interesseret, og så videre, og så videre ud i det uendelige. Dette betyder (desværre) ikke, at den er hjemme efter et par hurtige rituelle finter. Blot at muligheden nu foreligger. Måske. Måske ikke.

Der ligger meget sandt i opfattelsen, at italienske mænd er en besynderlig blanding af mors lille dreng og don Juan. Hverken italienske mænd eller kvinder drikker sig fra sans og samling, når de går ud. Og så gør de noget ud af sig selv - som moden nu engang måtte foreskrive. Alle taler pænt og høfligt. Tager hensyn. Viser interesse. Spørger interesseret. Ingen kommer med lumre kommentarer eller dårlige vittigheder. Ingen mænd forsøger at opfinde den dybe tallerken i en spektakulær scoring, som skal slå benene væk under hende.

Det er der ingen grund til. Alle spiller et spil, hvis regler alle kender, og som alle derfor blindt følger. Sådan har man altid gjort. Traditionen foreskriver, forpligter og instruerer. Traditionen opdrager. Støtter. Beroliger.

Dette »livet som teater«, som man kalder det, har naturligvis sin pris i denne svæven mellem fantasi og virkelighed. Men, som vi læser, »bedre godt hængt end slet gift.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.