Der er naturligvis karikaturen tilbage af den oprindelige maskuline mand.

Noget, der ligner, men som slet ikke er det, som det skal give indtryk af at være. En feminiseret mand. Et produkt, skabt af en kvinde, som han kender som sin mor. Der valgte et pjok af en mand, der ikke kunne true hendes mindreværd. En mand, der så skulle være drengens far og rollemodel. Hvorfor drengen ikke kunne vide bedre, end at en mand, var en forklædt kvinde. Hvorfor Simon Emil Ammitzbøll i Politiken, den 2. maj 2012, under overskriften, ”Jeg vil ikke kvoteres, fordi jeg er homoseksuel!”, med tilfredshed kunne berette, at der på hans arbejdsplads, Folketinget, var en fjerdedel af gruppeformændene homoseksuelle.

Derfor er mor ikke den bedste i verden. Men den absolut farligste. Hun kan nemlig ændre naturligheden til sin egen modsætning.

Hun ikke blot kan det – Hun gør det!

Støttet af et stadigt mere abnormt Folketing, der intet kender til naturligheden i tingene. Hvorfor de støtter op om det unaturlige. Som var det noget af det mest naturlige i verden.

Og det i en verden, der ifølge den britiske biolog Aarathi Prasad, står overfor en reproduktiv revolution, hvor moderne teknologi gør jomfrufødsler sandsynlige, også for mænd. Fra mandlige stamceller er det nemlig lykkedes at fremstille både æg og spermatozoer, mens det fra kvindelige stamceller kun er lykkedes at fremstille æg. Hvis manden kan benytte sig af en kunstig livmoder eller en surrogatmoder, så har han alle de ingredienser, det kræver at producere et barn.

På den måde kan far nu blive til mor. Kvindekampen er vundet. Manden er ikke længere en trussel mod den farligste i verden - Drengens mor!