Fremtiden er forbi

I et par hundrede år har vi ment, at vi gjorde fremskridt mod en stadig bedre fremtid. Men en stor del af danskerne ser pessimistisk på de næste 50 år. Spørgsmålet er: Skal vi opgive fremskridtstroen? Ja, mener den bogaktuelle konservative politiske tænker John Gray.

Troen på en lys og bedre fremtid, som samfundet skrider frem mod, ser ud til at være på retur. Da Berlingske ved årsskiftet spurgte til danskernes syn på fremtiden, tegnede der sig et pessimistisk verdenssyn. Mange tror ikke, at deres børn får en bedre tilværelse, end de selv har, og mange ser et samfund, som bliver mere utrygt og mindre medmenneskeligt. Og et flertal tror ikke, at politikerne kan gøre noget ved det. Ifølge den engelske filosof John Gray, der i sin kommende bog The Silence of Animals – On Progress and Other Modern Myths karakteriserer troen på fremskridtet som en farlig myte, er det en langt mere realistisk opfattelse af virkeligheden og historien.

»Jeg siger ikke, at vi ikke har gjort fremskridt. Jeg siger, at historien ikke er en trappe, vi konstant stiger opad mod et stadig bedre liv, hvor ens børn får et bedre liv end én selv, og deres børn et endnu bedre liv osv. Den forestilling er en myte. Altså, hvor mange i 1910 kunne have forestillet sig masseslaveriet i Sovjetunionen eller nazisternes folkemord? Meget få. De ville have sagt ’videnskab og teknologi gør fremskridt, handel gør fremskridt, krig er uprofitabelt’.Alt det siger vi jo også i dag,« siger Gray.

»De fleste vil sige ’vi tror ikke på utopier’, men de tror på, at fremskridtet altid er muligt. Det mener jeg er helt forkert – fremskridt er næsten aldrig muligt. Og de fremskridt, vi rent faktisk gør, kan altid tabes igen, og historien viser, at de altid vil blive tabt igen. Og når det sker, sker det hurtigt.«

Selvom han er blevet kaldt det tætteste, England har på en »window smashing« fransk intellektuel og endda »brandstiftende«, er den tidlige professor på London School of Economics britiskimødekommenhed selv. Han ser danskernes dunkle fremtidssyn som udtryk for gryende erkendelse.

»Der er en underliggende angst i den måde, folk ser på deres liv. Bare for fem-ti år siden ville man sige ’måske taber jeg mit job, men jeg får et nyt, det bliver ikke en katastrofe for mig, fordi økonomien vækster’. Det er ikke sikkert længere. De fleste indser vel nu, at krisen ikke bare er en ’almindelig’ lavkonjunktur’, men noget meget større.«

For Gray er fremskridtstroen farlig, fordi den gør, at vi i stedet for at værne om fred, tryghed og frihed sætter vores civilisatoriske goder over styr.

»Hos politikere og meningsdannere hører man en nærmest hysterisk hævdelse af, at fremskridtet sker eller vil ske lige om lidt. Og det er farligt. Handler man efter en tro på, at krisen er et forbigående fænomen inden væksten vender tilbage, kan man skabe en situation, der er meget værre end det, der ville ske alligevel. Vi ser allerede nu, at gældskrise, enorm arbejdsløshed og den deraf følgende sparepolitik, der har gjort det hele værre for en hel generation af almindelige mennesker, har genoplivet de gamle politiske gifte – antisemitisme, racisme, forfølgelse af homoseksuelle – i lande som Grækenland og Ungarn. «

John Gray, der er vokset ud af en konservativ engelsk tradition, er en fremherskende og kontroversiel public intellectual. Bogen False Dawn fra 1998 forudsagde på lange stræk det, der ti år og en bristet vækstboble senere blev navngivet »den globale finanskrise«. Og i 2007 udgav han Black Mass, som er en sandblæsende kritik af Irak-krigen, der satte borgerlige politikere og intellektuelle på anklagebænken for at have overtaget venstrefløjens utopier om at gennemføre store politiske forandringer for enden af revolutionens riflede geværløb. Jeg spørger ham, om de sidste 100 års udvikling ikke modbeviser tesen om fremskridtet som en farlig myte.

»Hvad tænker folk på, når de tænker på fremskridt? De tænker på, at deres mobiltelefon bliver bedre hvert halve år, eller at hovedpinepiller koster mindre, de tænker på, at teknologi og vores materielle livsvilkår forandrer sig med stor hast og på mange måder forbedres. Men hvad der ikke vokser med videnskaben og teknologiens udvikling er menneskets fornuft og etik – vi bliver ikke bedre mennesker, og vores civilisation bliver ikke ustoppeligt bedre og bedre. Hvad end der sker i videnskaben, vender vi ikke tilbage til alkymi eller astrologi, men vi kan let få et etisk tilbagefald – til forfølgelse af minoriteter, undertrykkelse af kvinder, til slaveri, til tortur. «

I Grays analyse blev fremskridtstroen dominerende i Vesten som en udløber af især kristendommens opfattelse af historien som ét samlet forløb, der bevæger sig imod et slutpunkt – enten som en slags vandring mod lyset, hvor mørke tider forlades, eller mod en apokalyptisk dommedag.

»Det historiesyn blev sekulariseret i løbet af det 18. århundrede i Europa. Dommedag blev forvandlet til utopier om revolutioner, der skaber helt nyt og paradisisk samfund. Og vandringen mod lyset blev til idéen om historien som en gradvis udvikling, hvor fremtiden ikke bare kan blive bedre end den nære fortid, men bedre end noget som helst andet i fortiden,« siger Gray.

»Den forestilling finder man fx ikke hos antikke græske og romerske historikere. De har et cyklisk historiesyn, hvor opgang og sammenbrud afløser hinanden.«

Men leder din position ikke frem til overdreven politisk passivitet?

»Nej. Det er fx en interessant pointe, at den generation, der voksede frem efter Anden Verdenskrig, både var gammel nok til at huske krigene og ung nok til at handle og genopbygge civilisationen. Den generation opnåede virkelig store fremskridt som genopbygningen af Tyskland og Japan, skabelsen af et stabilt Europa og Bretton Woods-systemet, der skabte rigdom i store dele af verden i 30 år. Det var netop ikke utopiske tanker om fremskridtet, der prægede dem og fik dem til at handle, men bevidstheden om civilisationens skrøbelighed.«

Så hvilken politik er det, du taler for?

»En mere nøgtern politik, når det kommer til ambitionerne om at skabe en bedre verden. Politik burde ikke være et projekt om universelle menneskelige fremskridt og forbedring, men midlertidige forsøg på at håndtere tilbagevendende onder. For uanset hvor mange teknologiske og økonomiske fremskridt vi gør, er vi stadig mennesker. Vi kan inddæmme vores biologiske anlæg for destruktion og aggressivitet og reducere det inden for civilisationens rammer. Men vi kan ikke overvinde dem én gang for alle. Hvis man erkender det, kan man være på vagt over for det, værne sig imod det, udsætte det. Den mulighed mister man med fremskridtstroen, som er forestillingen om en rejse, hvor mennesket efterlader sig selv og sin medfødte ondskab i lufthavnen. «

Og hvad betyder det mere konkret?

»Det handler om at forlade en hybris-politik, som fx EU-projektet er gået hen og blevet. Og som det ikke altid var. Jeg så gerne, at Storbritannien havde et mere løst forhold til EU end nu. Der er et forsøg under opsejling i Europa på at tvinge mere integration igennem, og det har til dels været succesfuldt for bank- og finanssektoren, men med kolossale omkostninger i forhold til realøkonomien og for hele generationer i Sydeuropa. Mit gæt er, at det vil bryde sammen inden for 10-15 år. Hvorfor skulle Storbritannien være en del af det? »

Så en slags konservatisme?

»Ikke 100 procent. Man kan sagtens udvide sine mål, som når David Cameron foreslår ægteskaber for homoseksuelle. Det er upopulært hos mange konservative, men det vil være en civilisatorisk gevinst. Jeg forsvarer en ’tarvelig’ politik, der sætter sig ydmyge mål og kun tager store skridt, når de er uundgåelige. Troen på fremskridtet er kun muligt, hvis man gør sig immun over for historien, hvilket mange politiske ledere gør i dag. De tror, at denne besindelse på historien gør folk desillusionerede. Men den desillusion er god. Den kunne have forhindret katastrofer som Irakkrigen eller projektet om en fælles mønt i hele Europa. Der findes sådan noget som god desillusion.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.