Forsørg mig!
Tom Jensen: Det falder os helt naturligt at lade os brødføde af »samfundet« – det vil sige millioner af mennesker, vi ikke har nogen direkte relation til, men vi kan ikke udholde tanken om, at vores nærmeste må sørge for os. Det er da en tankevækkende udvikling, som kontanthjælpsreformen altså tager et lille bid af et opgør med.














Kommentarer
Vi bliver ikke herre over fremtiden ved at forholde os passive.
Fremtidens verden er ikke alene afhængig af, hvilke valg og beslutninger fx. politikere, magthavere, mænd og kvinder indenfor videnskaben træffer, men dybest set også af, hvad enhver af os vælger i dag. - Gennem vore tanker og handlinger, valg og undladelser skaber vi vor egen fremtid og hér er vi ansvarlige.
Valg, ansvar og konsekvenser: Konsekvenserne af et valg kan være store og uoverskuelige og påvirker livet på alle områder. Livet konfronterer os med forskellige former for valg og udfordringer – somme tider, før vi føler os rede til at træffe en konstruktiv og vis beslutning. - Fejltagelser er uundgåelige og ofte nødvendige og værdifulde, da de netop er med til at fremkalde en udvikling af menneskets individuelle værdi, selvindsigt, viden og visdom.
Livets udfordringer tilskynder os til at træffe et valg. Udfordringer er ofte et billede af modsætningernes begær i vort indre, som styres af behovet for tilfredsstillelse.
Alle vore valg har konsekvenser på godt og ondt, for hvilke vi har det fulde ansvar. Uden at gennemgå denne, ofte smertefulde, ’indvielse’, som et valg kan være, er vi ude af stand til at forstå, hvordan vi selv har skabt og skaber vores fremtid, men skyder måske skylden på skæbnen, tilfældigheder eller en anden persons fejltagelser, frem for at erkende vor mulige mangel på erkendelse og forståelse af den rette sammenhæng.
Vejen til forståelse af vores liv, går over ansvarligheden. Så længe vi måske tror, at vort liv er en række af tilfældigheder, som vi ikke er ansvarlige for, forbliver fortiden et mysterium og fremtiden et endeløst drejende hjul uden mening. Vi må forstå, at vi og alle vore medmennesker bærer kimen til egen fremtid i os - ved vore tanker, ord, handlinger og undladelser
“Forskellen mellem fortid, nutid og fremtid er kun en illusion, hvor hårdnakket den end har bidt sig fast. Tiden flyder ikke kun i én retning, og fremtiden eksisterer samtidig med nutiden!” (Albert Einstein, tysk fysiker, 1879-1955)
Jeg påbegyndet at beskrive det sidste kapitel for 25 år siden
Det sidste kapitel
Skrevet for 25 år siden
Når Fredningsstyrelsen i bogen ”Status over den danske plante- og dyreverden” finder anledning til også at medtage grøftekanterne som værende af ikke ubetydelig interesse som ”naturområder” for den vilde flora og fauna, så er det blot endnu en tilkendegivelse af, at menneskenes ældgamle kamp mod de før så overvældende naturkræfter nu langt om længe er ved at være vundet. Naturen ligger i dag så at sige døende for vore fødder, i en sådan grad, at man i dag må medregne de sidste grønne strimler langs vejene, for derved at sikre naturens vilde dyr, fugle og planter steder, hvor de kan overleve!
Først nu i ellevte time er vi mennesker måske ved at forstå, at vi i kampens hede måske også har dolket os selv i ryggen. At vi mennesker som art i ét og alt er afhængig af naturen og dens vilde dyre-, fugle- og planteliv.
Nok er Skivholme og Skovby kun en lille del af dette langt større naturproblem. Men ”udviklingen” her, som så mange andre steder i øvrigt, understreger blot de afstedkomne naturødelæggelser og den udtalte mangel på forståelse for de økologiske sammenhænge i naturen. Måske har vi indtil i dag kunnet undskylde os med, at vi ikke vidste bedre, at grådigheden fratog os evnen til at tænke klart. Blot kan vi ikke længere bruge disse undskyldninger. For i dag ved vi, hvorhen vinden blæser, og hvilke udsigter vi har at se frem til! Faktisk synes nutidens mennesker på mange måder at være langt ringere stillet med hensyn til at kunne overleve, end det var tilfældet for oldtiden, ja, sågar urtidens mennesker. Dengang sloges man i det mindste med en natur i balance, mens vi i dag må slås med en natur, hvis økologiske grundlag efter alt at dømme er ved at skride menneskene af hænde!
Naturens tilstand i dag er bestemt af de dispositioner, som blev draget for år tilbage, hvorimod naturens tilstand i morgen er betinget af de dispositioner, som vi drager i dag. Vi står faktisk i dag, groft sagt, med valget mellem at kunne skrive det sidste kapitel om menneskehedens historie eller at kunne skrive en helt ny bog om et menneskesamfund i balance med omgivelserne. Et valg, vi alle har stor del i. Også vi, der i dag bor og levet i Skivholme og Skovby sogne!
----
Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid
Jens Kongsted Lampe
Forlaget Chronos Århus
1987
ENDELIG EN REALISTISK MAND
- der klart har set, at vi er på fuld fart "ned-ad-slidsken" i hele den vestlige verden.
- årsagerne er flere, men bunder, hovedsageligt, i den totale degenerering af alt, hvad der har frembragt den vestlige civiliserede kultur til idag, hvor alt er til diskussion og hvor den egocentrerede persondyrkelse hyldes overalt i medierne. Et samfund kan aldrig bestå, i det lange løb, når man bevidst nedbryder respekten for alle autoriteter, instanser, myndigheder, uddannelsesinstitutioner samt forråder hele det kulturgrundlag samfundet er opbyget herunder dets historie, religion samt fælesskabet. Vore politikere er ansvarlige for dette - verdenshistoriens største forræderi - med deres
massive import af analfabetere ( fattigdomsflygtninge ) fra den 3. verden, der belaster de vestlige samfund med kriminalitet, kronisk arbejdsløshed samt total manglende vilje til at tilpasse sig vor kultur og normer. Fra nu af kommer det til at gå rigtigt stærkt indtil de massive jubelidioter, der selv har stemt for denne udvikling, endelig må se i øjnene, at de har fået ødelagt verdenshistoriens bedste samfundsstruktur og det eneste veludviklede civilsamfund med humanisme som grundsten, men da er det, uigenkadeligt,for sent og verden vil synke tilbage i barbarismen og den mørke middelalders destruktive mentale såvel som fysiske fattigdom. Vi får aldrig en fremgang igen, som vi tidligere har oplevet i årene efter den 2. verdenskrig - kun fattigdom, armod og total forfald.
Velkommen til fremtiden!
Forståelig pessimisme
Med import af flere hundrede tusinde bistandsklienter hvis kultur er forstenet i den mørke middelalder er fremtidsudsigterne mørke for det danske samfund.
Det bliver en fremtid i bakgear
Mennesket har overskredet naturens love, og det både de klimatologiske, de biologiske og de psykologiske, i en sådan grad, at der nu bliver en kæmperegning at betale i form af de dødelige konsekvenser, som disse overskridelser af lovmæssighederne allerede er ved at skabe i form af klima-rekorder, der står i kø. Og det er kun begyndelsen!
Men mennesket fornægter enhver logisk tænkning og sund fornuft, for mennesket er i virkeligheden ikke særligt begavet. Hvilket deres børn kommer til at beklage i takt med, at de om nogen, kommer til at betale prisen for deres forældres enfoldighed.
Det bliver for dem et vilkår!
De samme forældre tænker forsat på vækst, de stemmer på politikere, der vil vækst. For de er alle en del af et kapitalistisk system, der forudsætter evig vækst. Derfor er det ikke svært at forudse konsekvenserne, dersom man blot tænker lidt over tingene.
Men det evner mennesket ikke i dag. For mennesket evner i virkeligheden ikke at tænke udover abe-hjernes instinktive forståelse af virkeligheden. Hvilket jo i den grad understreger slægtskabet med primaterne. Der på lige fod med mennesket er underlagt naturens love. Vi tror, vi er klogere end primaterne. Men det er vi slet ikke.
For primaterne kunne aldrig finde på at overskride naturens love!
Nu er spørgsmålet, om mennesket overhovedet overlever sin medfødte primitivitet. Sker det, bliver det et fåtal, og det bliver på et stenalderniveau, som for de tidligste mennesker.
Og de vil stadig ikke være blevet klogere.
Fremskridt er ikke nødvendigvis mere materiel rigdom
Men penge og materiel rigdom er pt. de eneste parametre man skruer på.
Men rigdom er i langt højere grad frihed. Så lad være med at kalde det arbejdsløshed, men derimod arbejdsfrihed. Og så har vi pludselig kogt problemet ned til en rent fordelingsmæssig opgave.
Men her bliver det til gengæld frygtelig svært, fordi netop den ene procent af verdens befolkning, som besidder 99% af rigdommen, den vil de ikke dele.
Berettiget bekymring.
Vi magter ikke at råde unge mennesker med valg af en uddannelse, der sikrer dem beskæftigelse bagefter.
Den indrømmelse afslører, at vi langtfra kan forudsige, hvordan samfundet vil være om blot 5-7år.
Dette selvom vi kender samfundet, som det er nu, og selvom vi med vor politik efter bedste evne styrer mod et bedre samfund under hensyntagen til alle de faktorer, der har indflydelse på forløbet.
Den uundgåelige konklusion må være, at vor bedste evne ikke er tilstrækkelig.
Opgaven er for kompliceret – vi kan hverken overskue samfundet eller konsekvenser af ændringer – forløbet mellem A og B er følgelig rent gætteværk.
Politikerne er ikke kvalificerede til opgaven – vælgerne er slet ikke.
Vi styrer i blinde – den sunde fornuft er sat ud af funktion på grund af for store krav.
Tilbage er troen som alternativ.
Vi tror ikke længere på Gud, så vi må tro på politikere, der må tro på ”gode hensigter” og ”luftkasteller”, da deres sunde fornuft heller ikke rækker.
Folk fornemmer, at samfundet er forlist som et skib, der har mistet både ror og orientering.
De har god grund til bekymring.
Ingen job i fremtiden, vi erstattes af super computere/robotter.
Jeg synes vi Danskere og andre nationer er blevet decideret dårligere mennesker. Årsagen er at vi ikke længere forstår at være mennesker og distancere os fra virkeligheden via. alverdens elektroniske ting og overfladiske sensations medier.
Jeg synes ikke vi som mennesker har udviklet os, nok nærmere er vi blevet dårligere og dummere mennesker sammenlignet med f.eks. 1930-40-50-60 generationerne.
Men det har noget noget at gøre med at man var nød til at lære at huske ting da det var besværligt at slå dem op. Man lærte også fra barns ben at slå sig over fingrene og til tider gå sulten i seng. I dag er vi så distancerede at børn knapt nok må have madpakke med i skole, eller på skole få en leverpostej mad hvis ikke køkkenet er godkendt i hoved og røv.. Mig bekendt har vi mennesker da overlevet i generationer og med færre livsstil sygdomme pga. ovenstående. Egentligt tror jeg at samfundet før 1970'erne var bedre og passede bedre til mennesker end her i 2013 hvor folk altid er på, og blive bombarderet med alt muligt konstant.. Jeg tror slet ikke at vores hjerner og fysik er gearet til den moderne verden.
Jeg er bekymret for Danskernes fremtid da vi bliver værre og værre over for hinanden, og selv naboer kan knapt nok huske hinandens fornavne fordi de aldrig kommer hinanden ved. Alene det at spørge et familie medlem om vedkommende har brug for lidt praktisk hjælp pga. sygdom kan mange slet ikke finde på at spørge om i vore dag. Folk er overfladiske og fungere ikke ordentligt som et fællesskab. Dette er en skam da fællesskabet er den bedste forsikring vi alle har fra A-B her i livet.
Arbejdes medsigt så går det kun en vej, og det er mere elektronik/automatisering robotter / selvkørende maskiner osv. For at være helt ærligt tror jeg at rigtigt mange mennesker selv om de har uddannelser får store problemer med at bevare et job indtil de skal på pension. Selv højt uddannede vil blive erstattet af f.eks. IBM's super computer som via. snedig selvtænkende og selv lærende software han betjene millioner af brugere på en gang, både i skrift og tale inden for de fleste brancher. Jeg tror helt seriøst af efter 2050 er størstedelen af borgerne i et moderne samfund overflødige pga. teknologi. Vi bør også modernisere det økonomiske system og lave en totalt omstrukturering, for distancen imellem rig og fattig vil før eller siden resultere i borgerkrig. Og ikke at forglemme hvis største delen af samfundet ikke har et job og kan betale for et sted at bo osv.. så ryger det finansielle system helt på røven og smadre verdens økonomien hvilket vil betyde gameover for selv de rigeste.
Teknologi og udvikling er godt, men med viden kommer også et stort ansvar.. Måske skulle man sætte farten lidt ned og lade være med at fokusere på det nyeste nye hele tiden.
Udviklingen er godt, men der er en enorm pris.
Før eller siden hopper kæden af globalt, og så falder det hele sammen som et korthus, enten pga. ovenstående eller pga. krige omkring ressourcer... Det sker nok ikke i min tid at alting falder fra hinanden, men derfor kan man da i det mindste started ved at bibeholde eller reducere mængden af mennesker her på jorden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at vi alle f.eks. lever som amerikanerne. Selv hvis vi halvere mængden af ressourcer vi bruger over et helt liv så vil der stadig ikke være nok til alle som skal leve samme leve standard. Der er sikkert nok de næste 100 år, men hvad med 200-300 år når teknologien reelt kan erstatte alle mennesker...
Men til den tid tvivler jeg faktisk på at folk er så avancerede. Jeg tror tredje/fjerde verdenskrig har sendt os retur til stenalderen, men måske er det positivt at viske tavlen ren og starte forfra... Men det store problem er og vil altid være vi menneskers grådighed/magt/jalusi, og alting vil nok før eller siden gentage sig selv igen og igen. Måske er menneskeheden allerede dødsdømt pga. vores egen succes.
Uden skoleskibe ingen ungdomsskole.
En ungdomsskole er et skoleskib som "Jensine af Haderslev", hvor elever sejler efter stjerner og lærer at ro i takt gennem en brænding; søfolk pejler på sort og hvidt horisontenom, de sejler afsted på skumklædte bølger, så tre fisk og en vandmand i mit kølvand mig følger, til styrbord en måge med kurs mod mit ror om agter den flakser og drejer mod nord, mod stævnen den glider langs bagbordens kant, om skuden i kredsløb et fast punkt den fandt.