Kommentaren

Frederiksens ulidelige hykleri om købesex

Fatma Øktem: Mit ønske er, at denne debat kalder til en refleksion på venstrefløjen om det absurde i at gøre ligestillings-politikken til et spørgsmål om at være gode og dårlige mennesker.

Da Mette Frederiksen stod på den socialdemokratiske kongres og svang den moralske krabask, var indvendingerne mod et forbud velkendte. De øvrige nordiske landes erfaringer med et forbud har ikke været positive – tværtimod. Det har vi vidst i årevis . Arkivfoto.
Da Mette Frederiksen stod på den socialdemokratiske kongres og svang den moralske krabask, var indvendingerne mod et forbud velkendte. De øvrige nordiske landes erfaringer med et forbud har ikke været positive – tværtimod. Det har vi vidst i årevis . Arkivfoto.

I Venstre har vi årevis været modstandere af et forbud mod køb af sex. Ikke fordi vi mener, at nogen har ret til at købe andre mennesker, sådan som venstrefløjen har karikeret de borgerliges holdning i årevis. Nej, vi har været modstandere af et forbud, fordi vi aldrig har troet på, at det ville hjælpe de prostituerede, medføre mindre prostitution eller være et effektivt værn imod menneskehandel.

Men vi er blevet svinet til af en venstrefløj med den moralske overhøjhed Mette Frederiksen i spidsen, og af hele ligestillingsmiljøet anført af det evigt partiske og venstreorienterede Kvinfo samt hele hæren af gamle rødstrømper. Svinet til af alle dem, der i enøjet konsensus nåede frem til, at løsningen på et kompliceret socialt problem var et simpelt kunstgreb – forbud – og at alle vi, der tillod os at være skeptiske, således måtte bære ansvaret for hvert enkelte overgreb og ulykkelige skæbne i prostitutionsmiljøet.

Som Mette Frederiksen med sin vanlige, ulidelige, bedrevidende patos udtalte på den socialdemokratiske kongres i 2009: »Jeg stod ikke her i dag og anbefalede et ja, hvis jeg ikke havde talt med så mange kvinder, talt med dem og set deres forslåede kroppe. Så kan man ikke træffe et andet valg, end at vi vil beskytte dem. Vi skal forbyde kunden at købe sig til sex.«

Underforstået, når vi andre ikke ville forbyde køb af sex, så måtte det jo være fordi, vi sagtens kunne acceptere overgreb og udnyttelse af kvinder.

Derfor er hykleriet, der udfolder sig i disse dage, næsten heller ikke til at holde ud. I sidste uge kom Straffelovrådet med sin juridiske vurdering af effekten af et forbud mod køb af sex. Og ikke overraskende var sagkundskabens konklusion ganske klar: Straffelovrådets undersøgelse viser, at et forbud mod købesex ikke kan forventes at føre til et fald i prostitutionen eller i udnyttelsen af prostituerede, men tværtimod må forventes at have negative konsekvenser for de prostituerede. Det bliver sværere at efterforske kriminalitet begået i relation til prostitutionsmiljøet, og et forbud risikerer at medføre en øget stigmatisering af de i forvejen mest udsatte prostituerede.

Problemet for Mette Frederiksen og alle de andre moralister, der nu har travlt med at lægge afstand til deres tidligere synspunkter er bare, at Straffelovrådets synspunkter og indvendinger ikke er nye. Da Mette Frederiksen stod på den socialdemokratiske kongres og svang den moralske krabask, var indvendingerne mod et forbud velkendte. De øvrige nordiske landes erfaringer med et forbud har ikke været positive – tværtimod.

Det har vi vidst i årevis. Talrige undersøgelser og eksperter fra både universitetsverdenen, politiet og de prostituerede selv har gennem årene forsøgt at nuancere fremstillingen af forbuddet mod køb af sex som et vidundermiddel, der vil løse prostitutionsproblemet fra den ene dag til den anden. Men alle saglige indvendinger mod forbuddet blev affejet af venstrefløjen med den moralske triumf, at hvis man ikke støttede forbuddet, så var det, fordi man mente, at kvinder havde pligt til at stille deres krop til rådighed for liderlige mænds begær.

Det udstiller en rådden politisk debatkultur på ligestillingsområdet. En debatkultur, hvor venstrefløjen i årevis har fremstillet ethvert ligestillingspolitisk spørgsmål som et etisk valg, hvor man kan vælge mellem at være et godt eller dårligt menneske. Hvis du er imod et forbud mod købesex, så støtter du overgreb og betragter kvinder som en vare. Og så er du et dårligt menneske.

Hvis man er imod øremærket barsel, så mener man, at kvindens plads er i hjemmet – og man har et forstokket kvindesyn. Og så er man jo et dårligt menneske. Og når man er imod kvoter i bestyrelserne, kan det naturligvis kun skyldes, at man mener, at kvinder slet ikke er ligeså gode som mænd eller bør have samme plads i samfundets top. Ellers burde ens moralske habitus vel have påbudt én at følge ligestillingsmoralisternes taktstok.

Gudskelov slipper de prostituerede nu for at få forværret deres hverdag af hensyn til Mette Frederiksens moral. Men mit ønske er, at denne debat kalder til en refleksion på venstrefløjen om det absurde i at gøre ligestillingspolitikken til et spørgsmål om at være gode og dårlige mennesker. For det bør være klart for enhver, at det umuliggør en ordentlig og seriøs politisk debat, hvis den ene part tager patent på at repræsentere det eneste moralsk legitime synspunkt.

Det vil nok være for meget forlangt, om Mette Frederiksen ligefrem skulle erkende, at hun gik for vidt i sin moraliseren. Som med privatskolerne er hun nok bare blevet klogere. Eller også har synet af de forslåede kvindekroppe måske bare fortonet sig bag de mørke ruder i ministerbilen? Hun må jo selv give svaret.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.