Lighed er det eneste gyldige politiske mål overhovedet. Alle andre mål handler om at rage mest muligt til sig selv og foregøgle andre, at det er et sundt, ja, guddommeligt princip.

Det er sørgeligt, at der ikke er et parti med kampen for lighed som det bærende element. Ingen kan have undgået at bemærke at kampen for større ulighed medfører øgede stridigheder, krige og nye former for kriminalitet.

Den højre-vredne propagandamaskine har med forbløffende resultater arbejdet på at indoktrinere påstanden om, at ulighed er et "naturligt" og derfor rigtigt gode, som det gælder om at beskytte og bevare i al evighed.

Ensretningen må koste dyrt, men dem har højrefløjen jo netop tjent - på krige.

Er ved at skrive nogle bøger om fraser, ammestuesnak og demagogi.

I sin sidste del af sin walkabout blandt kænguruer og kaninhuller skriver han om det dårlige i den lige fordeling af goderne.

Jamen, det har aldrig været alle goder Kurrild.

Det drejer sig om kerneydelser som tilstrækkelig mad, tag over hovedet, lige ret for alle og lige muligheder for at kunne blive til noget fx med en høj indkomst.

Kurrild ønsker bevidst at mene, der ikke er en række sammenhænge omkring økonomi. Mna har fx det yderst kendte men i borgerlige kredse ilde hørte, at trækprocent intet har med levefod at gøre og på samme måde, at det er fløjtende ligegyldigt og en produktion af en vare eller en tjenesteydelse er offentlig eller privat - bare den wer effektiv. Men det hører vel under religion i Kurilds verden.

Og jo, den GINI koofiesent. Idag er vi idag rent ud sagt pestet til med mængder af borgerligt indførste kontrolforanstaltninger. At man så kan harmes over nogen benytter en nogenlunde lødig metode til at måle forskelle i levefod, er mig en gåde.

Og hvor lødigt er det hele tiden at gå tilbage i historien og henvise til gamle dages tanker og socialismen. S har forladt det meste af det langt før Thorning. Det er sikert sandt, vi har flere socialister her end gode folk med Burkaer, men hav dog lid proportionssans. Hvad er formålet - at stemme af med de konservative fra 1905.

Næh, hovedfejlen er man netop er inddoktrineret til DREAM-modellens pandeflade væksmodelmed tilhørende og forpesten mængder af politter med tilhørende troende, som man ikke fatter ikke holder, når der ikke er vækst.

Den anden hovedfejl er, man ser menenskene som indtægter, udgifter og især objekter og helt glemmer, vi er et samfund.

De såkaldte liberale ser med distanceret sindsro på hungersnød, naturkatastrofer og folkemord, men hvis man tror der er røvere i Sherwood, så farer man straks til både sheriffen og i blækhuset. Dette er den anden kronik i Berlingske, hvor man iler de nødstedte millionærer til undsætning i strakt karriere efter udviklingministerens kronik i sidste uge, hvor han formastede sig til at argumentere for lighed med den hellige The Economist i hånden, og man har også været fllittigt i gang ovre hos Kurrilds våbenfæller blandt Punditokraterne, hvor forargelsen heller ingen grænser kender.

Det hele bliver ikke mindre morsomt af, at man ifølge veletableret tradition dyster mod udviklingsministerens vindmøller og egne stråmænd snarere end mod hans ord. Hvis man formåede at læse om skræmmende emner som Lighed med den samme objektive kølighed, man lægger for dagen, når det blot drejer sig om civile tab under bombekampagner i diverse muslimske lande, ville man måske have opdaget, at ministeren siger meget lidt, der er kontroversielt.

Det han forholder sig til, er et udsagn om, at vi har "brug for mere ulighed for at øge den økonomiske vækst i Danmark." Altså at ulighed skulle være nødvendig for vækst. Det mener han i stigende grad bliver modbevist i nyere forskning - også i den svagere formulering, at ulighed skulle være om ikke ubetinget nødvendig for vækst så bedre end lighed. Det kan man nok slås lidt om, hvis man er nervøst anlagt, og det er de rige og priviligerede som bekendt.

Man kan også slås om, hvorvidt ministeren kan tage The Economist til indtægt for sine synspunkter, hvis man synes, det er en hellig ko. Det er ganske klart, at The Economist plæderer for mere lighed, ikke bare fordi de rige og selvfede er bange for revolution men også af rent økonomiske årsager:

"as our special report this week argues, inequality has reached a stage where it can be inefficient and bad for growth. ... Even the sort of inequality produced by meritocracy can hurt growth. If income gaps get wide enough, they can lead to less equality of opportunity"

Men intetsteds påstår ministeren det modsatte, at lighed er nødvendig for vækst i alle tilfælde, og han siger da slet ikke, at lighed skal forstås som (skræk og rædsel!), at vi blot skal tage fra de rige og give til de fattige. Derimod taler han om at investere i sundhed og uddannelse, hvilke er to grundforudsætninger for lige muligheder. Og den slags lighed foregiver de liberale Don Quixoter og deres Sancho Panzaer i kommentatorskaren vistnok at gå ind for, selvom det ikke er så ofte, man farer til sherif og i blækhus for at forsvare den.

I dette tilfælde har de liberale riddere på grund af de tyndslidte nerver siden 2008 vist blot taget deres egen skygge for en røver i Sherwood til morskab for pøblen.

Det mest vigtige i et samfund er at der er lige MULIGHEDER for alle, uagtet social baggrund, til at bruge hvad de har af evner..

Feks bør det være muligt for en person der kommer fra en fattig familie, hvor de sidder på sulte grænsen, at få en fuld uddannelse som læge, ingeniør eller hvad de nu lyster, baseret på deres egne personlige evner...

Dette er langt mere vigtig for samfundet end at en der sidder på sine flade røv og bare forlanger får det samme i indtægt som en der slider røven ud af bukserne.

Jeg vil ikke leve i et samfund hvor dovenskab belønnes og flittighed straffes - aka Danmark - men jeg vil leve i et samfund, hvor folk der vil yde indsatsen også får belønningen, både fra samfundet men også økonomisk, mens hvis folk ikke gider lave noget, jamen så må de også lide afsavn... (med den mente at reelt syge og handicappede skal hjælpes til et værdigt liv).

Det der er vigtig er at alle får muligheden for en stærk uddannelse - hvis de magter den - eller for mulighed for at arbejde i et hverv hvor de har talenter.. Derfor er den ensidige satsning på videns jobs, et af Danmarks største problemer fordi nogen folk har ikke evner til disse jobs, men er fantastisk gode til manuel produktions arbejde, og det skal vi sørge for også eksistere her i landet.

Lige muligheder, ikke øknomisk lighed, men desværre fatter de røde ikke forskellen.

Folkeoplysning for Peter Kurrild-Klitgaard og andre krøllerede hjerner.

Læs kommentaren: “Den liberale model og deres bagmænd” til artiklen i Berlingske: “Et frit marked skaber dynamik og vækst”

http://www.b.dk/kommentarer/et-frit-marked-skaber-dynamik-og-vaekst

Så vidt jeg ved, forsøgte Lenin med den totale lønmæssige lighed lige efter bolshevikkernes magtovertagelse.
Derpå kunne en del jobs ikke besættes, og Lenin indførte igen ulige løn.

"I de kapitalistiske lande er goderne ulige fordelt.
I de socialistiske lande er fattigdommen lige fordelt."

Altså, lighed giver ikke økonomisk vækst.