Indspark

Fortielse er dårlig politik

Michael Böss: Udlændingepolitik har igennem de sidste 15 år været beskrevet som et »værdipolitisk« spørgsmål. Det er for så vidt rigtig nok, fordi den i 00erne kom til at handle om, hvilke værdier der skulle gøres gældende i det danske samfund. Men internationalt set er det lidt af en anomali.

Michael Böss, Lektor, Leder af Canadian Studies Centre, Aarhus Universitet
Michael Böss, Lektor, Leder af Canadian Studies Centre, Aarhus Universitet

Fra en samfundsvidenskabelig synsvinkel handler migration nemlig i høj grad om økonomi. At vi i Danmark ikke har forstået dette, har skadet udlændingedebatten. Den svage forståelse viser sig i en manglende skelnen mellem indvandrings- og flygtningepolitik og derved mellem økonomiske og humanitære hensyn. Problemet skyldes givetvis, at lempelserne af reglerne for familiesammenføring har udvisket grænsen mellem dem, hvilket har fået venstrefløjen til at tabuisere en åben debat om de økonomiske konsekvenser af asyldrevet indvandring.

Det seneste udslag er social- og integrationsminister Karen Hækkerups beslutning om at nedlægge den arbejdsgruppe, der siden 2010 har haft til opgave at udregne indvandringens økonomiske betydning. Derved røg Hækkerup en plads ned på min personlige karakterskala for politikere, hvor hun ellers hidtil har ligget højt. For én ting er ministerens gode vilje til at skabe bedre integration af indvandrere, noget andet er at kunne dokumentere, at den rent faktisk sker.

Lige før jul (3/12) offentliggjorde OECD en rapport, som sammenlignede de 34 medlemslandes evne til at integrere indvandrere og deres efterkommere ud fra en lang række indikatorer, deriblandt skolefærdigheder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, som jo hænger sammen.Her lå de nordiske lande et stykke under gennemsnittet og langt under de europæiske topscorere, Irland og Storbritannien. Helt i top lå Australien og Canada. Sært nok blev undersøgelsen ikke omtalt i de danske medier. Men i Frankrig, hvis integrationsevne er lige så ringe som Danmarks, udtalte den lokale repræsentant for OECD, George Lamaître, til Le Monde, at den dårlige score skulle forklares med »de gamle bølger af dårligt kvalificerede indvandrere«. Altså den form for indvandring, som Canada og Australien i det store og hele har undgået ved at udvælge indvandrere og asylansøgere ud fra et point-system og en vurdering af deres integrationsparathed.

Hvor den danske venstrefløj langt op i 1990erne nærmest var jubeloptimistisk, hvad angår Danmarks integrationsevne, har der siden meldt sig en større realisme og vilje til at gøre op med tidligere tabuer når man ser bort fra Enhedslisten og dele af de Radikale. Derfor må regeringens beslutning om at mørklægge indvandringens økonomi betragtes som et tilbageskridt.

I en delrapport fra 2011 fra den nu nedlagte arbejdsgruppe blev det oplyst, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere koster det danske samfund 15,7 milliarder om året. Dette tal anerkender ministeren i en udtalelse til dagbladet Information. Samtidig lover hun at bringe det ned. Alligevel nægter hun befolkningen adgang til at kontrollere, om det lykkes. Vælgerne ved dog godt, at udlændingepolitik både handler om værdier og økonomi og vil derfor sikkert straffe regeringen for sin fortielsespolitik ved næste valg. Fortielse vil som altid være udtryk for dårlig politik.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.