Indspark

Forskellen er ens

Søren Hviid Pedersen: Er der afgørende forskel mellem Det Radikale Venstre og Liberal Alliance? Jeg tror det ikke. De deler de samme grundlæggende værdier, de værdier, der bestemmer de respektive partiers daglige politiske stillingtagen.

Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.
Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.

Begge er de liberale partier, der tager udgangspunkt i begreber som menneskerettigheder, løsere tilknytning mellem kirke og stat, alle eller flere af EU forbeholdene afskaffet, en mere lempelig flygtninge- og indvandrerpolitik, en mere åben eller tolerant holdning til anvendelse af hash etc. Begge partier appellerer også til nogenlunde de samme segmenter i samfundet, nemlig de unge, veluddannede, og meget internationalt orienterede vælgere.

De deler kort sagt en grundlæggende kulturradikal livsindstilling, en indstilling, der gennemsyrer deres politiske holdninger og udmeldinger. I den forstand kan det jo ikke overraske, når partiets to spydspidser, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, begge har en lang fortid i Det radikale Venstre, som folketingsmedlemmer m.m. Så de er jo rundet af den kulturradikale ideologi. Den fornægter sig sandelig ikke. På det værdimæssige og kulturpolitiske område er LA, i lighed med Det Radikale Venstre, langt til venstre og derfor i skarp modsætning til enhver national og rodfæstet liberal borgerlighed.

Den store forskel er såmænd ikke ideologisk men snarere det forhold, at Det Radikale Venstre rent faktisk har taget et parlamentarisk ansvar. Et ansvar der bland andet har betydet, at De Radikale har siddet i en regering, der giver lettelser i indkomstskatten, endda i en grad, der ville gøre en borgerlig regering misundelig. Her glimrer LA jo ved sit manglende parlamentariske ansvar i hvert fald på landsplan. Her har man hovedsaglig ligget i hængekøjen og løftet den ideologiske fane så højt, at man helt forsvandt fra andre partiers synsfelt. Hermed overlod man det hårde politiske arbejde, med kompromiser og forhandlinger, til de rigtige borgerlige-liberale partier.

Det er selvfølgelig så meget desto lettere efterfølgende at kritisere, at andre borgerlige partier tager medansvar på bekostning af den rene ideologiske politiske profil. Her udstilles LA som et rent ideologisk parti, der har rene ideologiske hænder, men næsten ingen konkrete resultater at fremvise. På lokalt plan, f.eks. her i København, har man jo forsøgt at få indflydelse. Og man kan roligt sige, at der blev indgået et budgetforlig, der vil noget, bare ikke til det bedre, set med borgerlige-liberale øjne. Man skal altid ønske sig, at borgerlige stemmer arbejder, men hvis budgetforliget i København skal være model og pejlemærke for LA’s fremtidige virke, kunne man måske ønske sig en borgerlig arbejdsløshed! Her kunne man ligefrem ønske sig lidt af den ideologiske kant, LA ellers udviser i ekstremt overmål i Folketinget.

Uanset hvad man ellers mener om De Radikale, er det det liberale parti, der har stået som garant for en nogenlunde borgerlig-liberal økonomisk profil i regeringen, endda i en sådan grad, at man som borgerlig må knibe sig selv i armen i forbavselse over, at man har en rød socialdemokratisk ledet regering, der, mere eller mindre, fører blå økonomisk politik. Det kan vi altså takke De Radikale for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.