Da jeg i 70-80erne gik i skole fandtes de problemer ikke. Der var heller ikke invandrerbander af børn, der bankede afpressede og røvede de andre børn.

Der sad ikke lorteunger der ikke havde fået en anstændig opdragelse eller kunne indordne sig under almindelig disciplin.

Den gang blev skadestuer ikke invaderet af voldsbærmen, unge stukket ned for ingenting. Som de 4 indvandrere der stak ham successtudenten ned. De var nok nogle af de drenge der ikke kunne underordne sig disciplin og respektere det samfund de har valgt at bo i.

Jeg hylder også hende læreren fra Ejerlykkeskolen. Hun sagde sandheden, hun gad ikke føje sig en latterlig islamisk supremacisme, men sagde tingene som de er.

Hensynet til de her drenge skal ændres helt og aldeles. De skal ses som potentielle samfundskadelige elementer der skal under særlig oppasning. De skal ikke på nogen måde have lov at genere almindelige elever og deres læring.

De burde adskilles fra gode børn, og så må vi bygge flere fængsler og skærpe strafferammerne så vi kan sætte dem i fængsel for livet, i tilfælde at vanekriminalitet.

Retssynet skal væk fra resocialisering og i stedet for straffe mere præventivt og for at højne retsfølelsen hos skatteborgerne.

I fremtiden vil denne bærme skabe et utåleligt samfund, og fremtiden er her allerede. Politikerne står med præcis den katastrofe der blev forudsagt med muslimsk indvandring i 80'erne.

Et polariseret samfund med et importeret fremmedelement der kun kan ende, og allerede er, en uduelig og dyr underklasse danskerne ikke har fortjent at være belemret med.

Svært ærgeligt at se hvor godt det går for Indere, Vietnamesere, Kinesere og alle andre indvandrere uden muslimsk baggrund. De får høje uddannelser, gode jobs og høje lønninger.

Muslimer koster næsten 30 milliarder om året for det danske samfund. På sigt vil koste mere end penge.

Føj hvor skulle de skamme sig alle de forældre til lorteungerne. Jeg føler foragt. Despekt for dem der betaler for deres livsophold.

Mange danskere er konfliktsky.
Skolelærere som gruppe er formodentlig mere konfliktsky end gennemsnittet – mindst halvdelen er venlige og søde piger - der er ikke meget ”macho” over folkeskolelærere.

Mentalitets- og temperaments-forskellen mellem dem og muslimske drenge er meget stor.
De søde piger minimerer kontakten, når de oplever aggressive reaktioner.
Hysteriske raserianfald og voldstrusler én eller to gange skaber angst for gentagelser.
De står værgeløse overfor ubeherskede vredesudbrud.

Yderligere ved de, at de risikerer hævnaktioner eller karrieren, hvis de konfronterer sådanne aggressive elever.
Meget apropos kan forfatterne af dette indlæg heller ikke beherske deres aggressioner overfor den famøse skoleleder, der vovede konfrontationen?

Hvis de endelig er så kvalificerede, at de under disse betingelser kan løse opgaven, er de formodentlig i stand til at få et bedre betalt job.

- tænkte jeg da jeg læste artiklen....dette det er de andres skyld.

Nej det må sendes tilbage til forældrene, og det må det det, fordi det logiske spørgsmål ligger lige for:

Hvis det er skolens skyld, hvorfor har indvandrepigerne så ikke samme problem???? - for det har de ikke!!!

Én ting er at alle indvandrebørn nødvendigvis skal gå i børnehave, så de er forberedet på skolen -på sprogligt, kulturelt og socialt niveau. Den næste hurdle ligger i kulturelle opdragelses forskelle -at pigerne holdes i stram snor og skal være hjemme og læse lektier, mens drengene render rundt og "udvikler" sig i mindre kvalifiserende sammenhænge, på gader og stræder - og i bebyggelsen.
I visse dele af islam, må man heller ikke opdrage før ved det 6 år -på drenge...og her er personligheden skabt (den kan ændres, men det bliver en skolestart op af bakke).

Statistikken taler sit tydelige sprog, siger I - ja men ikke nødvendigvis til Jeres konklussion. -for havde I ret, så ville pigerne have samme problemer!!- og det har de ikke!!!

- men fejlet er der - for der har været al for meget berøringsangst og stilet for få klare forventninger og krav til forældrene....som åbentbart selv har ladet stå til.

Det er svært at være uenig i, at en lærer skal vise "tolerance, respekt, interesse og empati", og det er godt at læse et input fra engagerede lærere, som vil noget med deres fag.
Men det kunne være godt at høre nogle konkrete bud på, hvordan man møder børn med tolerance, respekt,interesse og empati, hvis de bruger udtryk som f.eks. "fucking luder" om en lærer.
Muligvis mødes ikke alle lærere med sådan en holdning. Muligvis er det især de, som er relativt svage pædagoger, som mest er modtagere.
Men ligesom ikke alt er forældrenes skyld, har de vel også deres del af ansvaret for relationen mellem lærer og elev, i og med en relation går begge veje, og forældrene må tænkes at være de, som står nærmest til at præge deres børn til grundlæggende respekt for de personer, som i hvert fald har som deres job at hjælpe børnene til at få de bedst mulige forudsætninger for at klare sig i arbejdslivet.
Det er forældrene, som bedst kan se, at det på længere sigt vil være godt for deres børn at klare sig godt i skolen, og man klarer sig immerhen bedst, hvis man ikke aktivt bidrager til et konfliktfyldt forhold.
Det er grundlæggende opdragelse at holde en ordentlig tone i forhold til andre mennesker, og hvor er forældrene henne i det spil?

Helt enig i indholdet. At forældrene har et ansvar er logisk, men det er nok de færeste som kan hjælpe med indlæringen. Derimod må man forlange at forældrene følger med i skolens krav og sørger for opdragelse m.v. Vi selv oplever store forskelle med de unge i familien i forhold til hvilken land de går i skole i. De danske børn har sjældent lektier for og får sjældent prøver og karakterer. Andre har lektier for hver dag, prøver hver uge og mindst karakterer hver måned samt rangfølge i forhold til de andre i klassen. Vi er ikke i tvivl om, hvem der lærer mest, men en dansk skolelærer ville nok protestere. I udlandet er en lærer i folkeskolen tit en respekteret person og højt lønnet - er det tilfældet i DK? - og hvorfor mon ikke? I alle andre tilfælde i tilværelsen får man i forhold til hvad man betaler, hvorfor er den danske folkeskole så den dyreste?

Statistikkens sprog er slet ikke klart.

Tallet 55 % kan findes ved lidt forholdsregning på PISA København 2010 tabel 4.4 side 31. Tallet fremgår ikke af rapporten, her kan man kun se, at 42% af 742 elever - både drenge og piger - læser under niveau 2 i PISA.

Problemet med tallene er, at man rent faktisk ikke ved hvor mange der fået et pointtal under niveau 2 (407,5 p).

I PISA testen løser eleverne ikke de samme opgaver og heller ikke det samme antal opgaver. Derfor kan man ikke rigtigt bruge testresultaterne, med mindre man først sikrer sig, at opgaverne fungerer ens i forhold til alle elever og elevgrupper. Den skala som opgaverne danner, skal altså være ensartet uanset hvilke elever den bliver brugt på. Man ved fra undersøgelser af PISA 2000 læseskalaen, at det kan man ikke regne med - se
http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Books/WEB%20Pisa%...

Det ser ikke ud til at man i PISA Kbh. 2010 har sikret sig at man kan sammenligne eleverne fordi de måles på en ensartet skala. Det eneste man derfor kan sige noget om er udviklingen over tid, men at begynde at slutte noget på grundlag af konkrete testresultaterne vil svare til at bygge et hus ved måle på en perspektiv tegning fremfor en arbejdstegning.

Så konklusionen af PISA Kbh. 2010 er:
Indvandrereleverne klarer sig bedre i 2010 i matematik og naturfag sammenlignet med i 2007, hvorimod der er tale om status quo i læsning.
De danske elever klarer sig hverken bedre eller dårligere i matematik og naturfag i 2010 sammenlignet med i 2007, mens der for læsning er tale om en tilbagegang (side 77).
Denne konklusion er selvfølgelig ikke politisk korrekt, men sådan er det, jo.

Dansk lærer man af ordsprog, sange og salmer ved arbejde og fest; Noesgaards stavelister inderholder 95 procent af håndværkersprog, resten er fagsprog; en skolegård har brug for tavler og en byggelegeplads med legoklodser på størrelse med en mælkekarton, boldbaner, terrasseskak og friluftsscene til folkedans, alsang og cirkus.