Kommentar:

Folkeskolen er død. Den fri skole leve!

Lars Hvidberg: I stedet for at rase over hykleriet, bør vi være glade for afsløringerne. De viser, at politikerne er i stand til at prioritere andre end sig selv - nemlig deres egne børn. Og de viser, at folkeskolen er på vej mod sin stille død gennem forældrenes fravalg. Lad os hjælpe processen på vej - til glæde for alle danske børn.

Gør skolerne selvstændige, skriver Lars Hvidberg. »Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os.« – Og lad pengene følge barnet.
Gør skolerne selvstændige, skriver Lars Hvidberg. »Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os.« – Og lad pengene følge barnet.

Først var det Mette Frederiksen, så Helle Thorning-Schmidt og nu Henrik Sass Larsen. Hvad gør de? De sender deres døtre i privatskole. Folkeskolen er ikke god nok til dem, og når ikke selv Socialdemokraternes ledelse tror på projektet, hvorfor i alverden skulle vi andre så?

Hykleriet er naturligvis åbenbart fra det parti, der mere end noget andet har stået for den konsekvente enhedsskole og ikke bare håber - men decideret kræver - at de såkaldte »ressource­fulde« forældre ofrer deres børn på integrationens alter - den være sig etnisk eller social. Bare ikke deres egne børn, naturligvis. Der gælder særlige hensyn for dem, for de har særlige behov. Men det har alle børn jo!

I stedet for at bruge så meget tid på at rase over hykleriet, bør vi faktisk være glade for afsløringerne. For det første viser de, at politikerne er i stand til at prioritere andre end sig selv - nemlig deres egne børn frem for deres politiske karriere. For det andet viser Mette, Helle og Henriks skolevalg endnu en gang, at folkeskolen er på vej mod sin stille død gennem forældrenes fravalg. Godt det samme. Lad os hjælpe processen på vej, til glæde for alle danske børn.

Den socialdemokratiske idé om en enhedsskole, hvor alle sociale grupper mødes, er et fatamorgana. Enhedsskolen har aldrig virket, og den kommer aldrig til det. Det er der to grunde til: Den ene er, at børn er forskellige. Den anden er, at den sociale sammensætning har stor betydning for, om et barn trives i skolen.

Børn har forskellige behov i forhold til skolegangen. Og her mener jeg ikke, at nogle børn er gode til matematik, mens andre er mindre gode, og der derfor kan være behov for niveau­deling. Nej, børn har radikalt forskellige behov for pædagogiske metoder, indlæringsbetingelser, fagudbud, frihedsgrader i undervisningen og så videre og så videre. Børn er lige så forskellige som deres forældre. Kunne vi forestille os, at der var én arbejdsplads, som passede til alle voksne? Nej. Den diversitet i udgangspunkt og behov kan folkeskolen som institution overhovedet ikke imødekomme. Det er ikke et spørgsmål om politisk vilje. Det er et spørgsmål om virkelighed.

I realiteten foretrækker vi desuden, at vores børn går i skole med nogle, der ligner os selv. Kan vi ikke opnå det ved at betale for det, så opnår vi det ved at flytte. Det gør vi ikke, fordi vi ikke kan lide »de andre«, men fordi vi ved, at det er bedst for vores barn at gå i skole med børn, de deler værdier med. De ressourcefulde forældre i København skriver fra dag ét deres børn op til de »rigtige« skoler (eksempelvis Ingrid Jespersens, Zahles Skole eller Bernadotteskolen), og får de ikke pladsen, så flytter de nord for byen.

Kræver konklusionerne et mentalt opgør med fantasien om folkeskolen, hvor bankdirektøren møder smedens søn? Ja, bestemt. Men den gode nyhed er imidlertid, at det vil være relativt nemt at gennemføre ændringerne i praksis. Det kræver nemlig ikke store, forkromede planer fra Undervisningsministeriet - men præcist det modsatte:

1) Gør skolerne helt selvstændige. Stop med detailstyring af undervisningen fra Christiansborg. Lad skolerne organisere sig som selvstændige, almennyttige organisationer, eller lad dem tjene penge på skolegangen, hvis de ønsker det. Muligheden for at profitere på valgfriheden vil få skolerne til at stramme sig an og tilpasse sig børnenes behov i stedet for politikernes og bureaukraternes. Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os. Der er i øvrigt en lang og god tradition for fri, selv­reguleret læring i Danmark, og den skal vi bygge videre på.

2) Lad pengene følge barnet. Giv hvert barn (det vil sige forældrene) en øremærket pose penge, der svarer til et gennemsnit af de nuværende, enorme skoleudgifter. Lad forældrene helt frit vælge, hvilken skole de vil betale til. Når Mette Frederiksen, der ikke er den hurtigste skovløber i Hareskoven og kommer fra en ganske almindelig familiebaggrund, kan finde ud af at vælge, så kan de allerfleste overkomme det.

Individuelle, skattefinansierede skolepenge - som blandt andet er gennemført i Sverige - vil frigøre børnene fra deres forældres økonomiske baggrund og vil samtidig give forældrene ejerskab over beslutningen. Prisen vil - overraskende nok - ikke blive dyrere, men snarere billigere, hvis erfaringer fra USA med såkaldte »charter schools« kan over­føres til Danmark. Kvaliteten vil helt sikkert blive langt højere.

De 10 procent, som vitterlig ikke kan finde ud af at varetage deres børns tarv, kan man finde særlige ordninger for. Man kan eksempelvis give skoler et særligt stort tilskud for at modtage vanskelige elever. Det er jo i øvrigt ikke sådan, at systemet i dag forhindrer børn i sat falde igennem, for vores nuværende skolesystem skaber tabere på samlebånd. Mere frihed til forældrene og en sund konkurrence mellem skolerne kan ændre på det forhold.

Bliver mangfoldigheden i uddannelsestilbuddene så store, at Undervisningsministeriet ikke kan kontrollere andet end de mest grundlæggende principper? Ja, og det er skam også meningen! Vores børns uddannelse er alt for vigtig til at overlade til politikerne. Det ansvar må vi selv tage.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.