Stoltheden tilbage!
Når man følger den igangværende debat om de unge uden uddannelse, må jeg som håndværksmester og næstformand i Dansk Byggeri undre mig over den store f...
Gør skolerne selvstændige, skriver Lars Hvidberg. »Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os.« – Og lad pengene følge barnet. Foto: Steffen Ortmann
Lars Hvidberg, forfatter og journalist
Kommentar::
Folkeskolen er død. Den fri skole leve!
Seneste TV
Seneste infografik
Aktuelle job
Forsiden lige nu
Seneste nyt på B.dk
- Corydon efter dagpengeaftale: Det er meget tilfredsstillende
- Haldor Topsøe er død
- SF-formand kalder ny dagpengeaftale »tryghedsskabende«
- Zuckerberg i audiens hos Thorning
- Enhedslisten er lettet over ny dagpengeaftale
- Regeringen og Enhedslisten er enige om dagpengeaftale
- To formodede terrorister dræbt nær Moskva
Mest læste på B.dk
- 16Kronik: 9.z er kommet på universitetet
- Kinder-æg er ulovlige, men ikke en AK-47
- Stjerne for en aften – eller to
- 9Kommentar:Danmark er verdens Christiania
- Medie: Derfor risikerer Mette Frederiksen en fyring
- 75 år:Manden, enhver erhvervsjournalist drømmer om at interviewe
- Ny dansk Cannes-stjerne: Det er jo bare bryster
Kommentarer
Total ansvarsfralæggelse
Det er udtryk for total ansvarsfralæggelse, når nogle lærere gang på gang giver Bertel Haarder skylden for folkeskolens middelmådige faglighedsniveau.
Bertel Haarder har fra første færd kæmpet for højere faglighed. Først på det sidste har ledelsen i lærerforeningen indset, at højere faglighed er folkeskolens redning. Men en del menige medlemmer kører fortsat videre på rygmarvsreaktionen om deres ungdoms hadefigur.
Folkeskolen, længe leve.
Tja Lars Hvidbjerg, du er nok lige så dum som ham den læspende ordfører for V, så er det vel sagt.
Folke skolen i sin idé, er vel noget af det bedste der er sket
i vore oplysnings samfund. Nu drejer det sig ikke om at fokuserer på alternativer, men at fokuserer på hvordan man får folkeskolen til at være trimmet til at undervise børn ano 2010, men vi skal stadig også have gode alternativer, ikke alle børn passer 100 % ind i en folkeskolen, heldigvis, men nedsabel ikke folkeskolen, fordi det vil gå ud over noget grundlæggende.
Endnu en "ekspert" udtaler sig...
...om alt andet end fakta.
Her er lidt fakta til dig, Lars Hvidbjerg:
Helle Thornings to børn går begge i folkeskolen - den ene er lige startet og den anden har gået der de sidste otte år. Nu brokker den ældste datter sig så over at alle hendes venner er flyttet over på en anden skole som tilfældigvis er en privatskole, hvorefter HTS vælger at
1) Sige til datteren "glem det, jeg er formand for S, og i S har vi et princip om ikke at sætte vores børn i privatskoler, så du må bare være ulykkelig"?
eller...
2) Sige til datteren "naturligvis må du flytte skole, også selvom det er en privatskole du flytter over til - befolkningen går vel næppe i så små sko at de ikke vil kunne forstå det?"
Mit svar til HTS ville være: Jo, der er nogle (journalister) som enten har konkluderet uden at bekymre sig om fakta, eller som godt ved at beskyldningen er ude i hampen, men alligevel misbruger sagen til at fremme en dagsorden.
Med andre ord er det noget decideret nonsens du fyrer af Lars Hvidberg når du skriver at "Folkeskolen ikke er god nok til dem"
Synes godt at man med rimelighed kan hæfte beskyldningen på Mette Frederiksen, men at du sidestiller hendes situation med HTS's vidner om venstrehåndsarbejde fra din side.
Til Lars
Spændende at du vil give skolerne helt frit råderum til at prioritere og tilrettelægge deres egen profil.
Jeg synes dog du overser hele det værdisæt der ligger bag skolekulturen i DK. Skolerne er ikke værdineutrale enheder eller virksomheder hvis formål er at tjene penge. Hvorfor skal en skole skabe profit? Til rejser og fester og flotte bygninger? Vi taler om almen dannelse. Skolerne er et spejl af det samfund vi gerne ser at eleverne bliver opdraget til at begå sig i. Hvis linerne kappes til Christiansborg hvilke værdier skal skolerne så bygge på? Jeg er i tvivl om hvor frit du faktisk mener skolerne skal have det.
Udover det samfundsopdragende element er en helt anden problematik vel rigtig nok at man vil få enklaver af prangende eliteskoler visse steder, medens der andre steder vil være nedslidte skoler der har det svært økonomisk og som har en skæv social sammensætning af elever (meget mere end idag.) Dette skaber ikke homogenitet i samfundet men måske misundelse og mindreværd.
Jeg kan dog stadig godt lide aspekter ved din friheds-tanke, men jeg hælder mere til at opgradere folkeskolen med en universitetsuddannelse til lærerne fx. Måske er det slet ikke så meget der skal til.
Hvorfor skal der kun være én værdi, der styrer skolen?
Kære Stig
Der ligger allerede nu ikke kun ét værdisæt bag skolekulturen i Danmark. Valgfrihed er en del af modellen og det er det aspekt, vi skal udvide. Allerede nu går 15 % i andre modeller end folkeskolen, og de har vidt forskellige værdier. Jeg mener, at resten af skolerne også skal sættes fri til det. Ønsker forældrene at vedligeholde den gældende folkeskole-tankegang, er der naturligvis intet i vejen for det. Så fortsætter skolen bare, som den hidtil har gjort, men som selvstændig institution. Christiansborg skal kun kontrollere det mest generelle (primært fordi der er skattekroner involveret).
At nogle skoler vil klare sig godt og andre vil klare sig dårligt, er sådan set pointen. Ideen er at få sorteret de dårlige skoler og undervisningsmodeller fra, og i stedet lade de gode modeller blomstre og blive kopieret Hvis du tror, at gode skoler kun er for gode børn, så læs eksempelvis denne artikel fra Information: http://www.information.dk/230528
Jeg kan ikke se, hvilken forskel en universitetsuddannelse til lærerne vil gøre. Det er organiseringen af skoleformerne og ansvaret, den er gal med.
Rystende menneskesyn
Kære Lars
At vores børn har bedst af at omgåes andre børn, der ligner dem er udtryk for et menneskesyn, hvor lighed og frihed kun gælder for ligesindede.
Tag til stort set alle andre dele af verden uden for Norden og oplev prisen i kæmpe ghettoer (for rige som fattige), hvor man udlever lighed og frihed bland ligesindede, som du taler for.
Hvad enten du er barn af filminstruktør på Vesterbro, højesteretsdommer fra Holte, murersvend fra Rødovre eller Imam i Nordvest bliver man et mere helt menneske af at opleve, hvordan andre mennesker lever og ånder.
Og, ja, det kan da godt ske, man bliver overrasket, måske lige frem udfordret nogle gange af de andre levemåder, men det skal vores små poder sgu nok klare - måske lige frem blive større mennesker af.
Nu ved jeg ikke om dit udfald skyldes en 'hård' barndom i en folkeskolen, men der er noget i dit indlæg, der siger mig, at du aldrig selv har sat fødderne på en folkeskole. I hvert fald er der i dag masser af mulighed for forskellige pædagogikker, forskellige måder at undervise på og forskellige måder at se børnene på.
I al sin enkelthed tilbyder folkeskolen det eneste alternativ, der er til et meget opdelt samfund, nemlig nogle rammer, hvor børn med al deres forskellighed kan prøve sig selv af i og forhåbentlig udvikle sig til nogle rummelige og demokratiske individer. Og det kan så godt være en stor mundfuld for nogle moderne børn, der er vant til at få opfyldt deres behov og blive set hele tiden, at de lige pludselig skal indgå i et fællesskab (Det hedder vist socialisering), og til alle disse stakkels børn, der ikke tåler lidt modstand og blive sagt i mod, kan man da godt tilbyde nogle særlige, beskyttende rammer i form af privatskoler.
Sådan er verden nu engang.
Kære Thomas. Det er jo sådan et klassisk rygmarvsargument, der kun forholder sig til, hvordan verden burde være i stedet for, hvordan verden er. Så er den gal med menneskesynet, og man er sikkert psykologisk skadet, osv. Det må du kunne noget bedre.
Nej, jeg går ind for frihed og lighed for alle, ikke kun for de velhavende (som det er i dag). Hvis du har lyst til at sende dine børn i skole med børn med en helt anden baggrund, så er du naturligvis velkommen til det. Der er i mit forslag plads til masser af enhedsskoler,hvor høj møder lav, for dem, der har lyst til den slags skolegang. Problemet er imidlertid, at du prøver at diktere, hvilken skolegang, der gavner andre. Og det ved du bare ikke noget om.
Hvad med eksempelvis at forholde dig til det faktum, at dem der har valgmulighederne flygter fra de offentlige skoler? Og det er ikke kun de "etniske" skoler det gælder, og det er altså ikke kun fordi de er ømskindede. De fleste offentlige skoler _er_ bare ikke særligt gode sammenlignet med de private. Det opdelte samfund er en realitet, og det har det altid været. Det som jeg gerne vil med mit forslag er at give "resten" - de ikke-ressourcefulde - bedre mulighed for at præge deres skolegang og stille større krav.
Til din oplysning kan jeg fortælle, at jeg både har gået i friskole og folkeskole, så jeg kender til begge verdener. Men skoler er jo meget forskellige, så det betyder jo ikke så meget.
Oplys mig!
Kære Lars
Det er virkelig old school at hævde, at det er de riges børn, der går på privatskole. Jeg har selv undervist på en privatskole, der agerede skraldespand for alle de socialt belastede børn, der var blevet opgivet i folkeskolen - enten af forældrene eller lærerne.
Desuden er der mange velhavende, der tilvælger folkeskolen, fordi de synes det er en vigtig institution i det danske samfund. Gudskelov er virkeligheden anderledes, end du anskuer den, for det ville da være synd for børnene, hvis virkeligheden var sådan.
Hvordan forestiller du dig i øvrigt rent praktisk, det skal foregå i dit forslag: Skal vi have 10 forskellige skoler i et lokalsamfund, der udbyder 10 forskellige slags skoler? Det lyder nemlig meget realistisk. Alternativet er vel, at børnene skal ud på timelange transporter for at komme på den rigtige skole til lige præcis dem - langt væk fra deres lokalmiljø. For jeg går ud fra, at du ikke kun indtænker Hovedstaden i dit forslag.
Og apropos rygmarvsargumentation, så bliver jeg helt nervøs for det overarbejde rygmarven kommer på i dit indlæg, som er en slags CEPOS formand i frihedsrus møder SAXO Banks direktør på coke. Skal vi ikke smide de gamle ideologer væk, og så se på det en gang til med helt friske øjne?
PS. Når nu du er så vis i modsætning til mig som intet ved: Hvordan måler man, at de private skoler er bedre, når det er så forskellige tilbud, og når de adspurgte som regel ikke har prøvet begge del?
Det praktiske skal og kan ikke planlægges
Ang. det praktiske i mit forslag, skal der ikke gøres andet end de to ting jeg nævner: Resten klarer "markedet" i form af tilvalg og fravalg fra forældrene. Uddannelse er alt for vigtig til, at den kan detailplanlægges fra Christiansborg. At der bliver udbudt 10 forskellige slags skoler i et lokalsamfund lyder da fint, det har jeg ikke noget imod. Nogle af dem vil lukke, nye former vil komme til. Det er fint for mig. Og hvis folk har lyst til at fortsætte i deres gamle kommuneskole er de naturligvis også velkomne til det, det er ikke sværere end at den omdannes til en selvejende institution. Profit behøver ikke være en del af modellen.
Hvis folk har lyst til at transportere børn langt for en særlig slags skolegang, skal de naturligvis være velkomne til det. Det gør de jo allerede i dag. Jeg tror sådan set, at min model kan medvirke til at modgå den tendens der er i dag mod at samle børn på meget store og meget få skoler, fordi kommunerne skal spare penge, men ikke kan finde ud af at skære ned de rigtige steder på grund af politiske hensyn.
Hvis du har lyst til at blive inspireret til, hvilken model, jeg forestiller mig, kan du bl.a. læse denne artikel i Information: http://www.information.dk/230528
Oplys mig!
Kære Lars
Det er virkelig old school at hævde, at det er de riges børn, der går på privatskole. Jeg har selv undervist på en privatskole, der agerede skraldespand for alle de socialt belastede børn, der var blevet opgivet i folkeskolen - enten af forældrene eller lærerne.
Desuden er der mange velhavende, der tilvælger folkeskolen, fordi de synes det er en vigtig institution i det danske samfund. Gudskelov er virkeligheden anderledes, end du anskuer den, for det ville da være synd for børnene, hvis virkeligheden var sådan.
Hvordan forestiller du dig i øvrigt rent praktisk, det skal foregå i dit forslag: Skal vi have 10 forskellige skoler i et lokalsamfund, der udbyder 10 forskellige slags skoler? Det lyder nemlig meget realistisk. Alternativet er vel, at børnene skal ud på timelange transporter for at komme på den rigtige skole til lige præcis dem - langt væk fra deres lokalmiljø. For jeg går ud fra, at du ikke kun indtænker Hovedstaden i dit forslag.
Og apropos rygmarvsargumentation, så bliver jeg helt nervøs for det overarbejde rygmarven kommer på i dit indlæg, som er en slags CEPOS formand i frihedsrus møder SAXO Banks direktør på coke. Skal vi ikke smide de gamle ideologer væk, og så se på det en gang til med helt friske øjne?
PS. Når nu du er så vis i modsætning til mig som intet ved: Hvordan måler man, at de private skoler er bedre, når det er så forskellige tilbud, og når de adspurgte som regel ikke har prøvet begge del?