Indspark

Første Verdenskrig

Henrik Dahl: »Vi bliver aldrig færdige med Anden Verdenskrig« hedder overskriften til en artikel i Berlingske fredag. I den tager Bent Blüdnikow udgangspunkt i de mange bøger om krigen, der udkommer i disse år. Ikke – vel at bemærke – med recirkulation af kendt stof, men med emner og vinkler, der er forholdsvis nye i dansk sammenhæng.

Henrik Dahl, Sociolog og forfatter
Henrik Dahl, Sociolog og forfatter

Uden at ville devaluere Anden Verdenskrig og mindet om de mennesker, den kostede livet, vil jeg gøre opmærksom på, at nøglen til at forstå det 20. århundrede ikke er den konflikt, men Første Verdenskrig.

Dér bryder en verdensorden, der med visse – skulle det vise sig, fatale – undtagelser havde hersket siden afslutningen på Napoleonskrigene næsten 100 år tidligere, sammen. Jeg tænker naturligvis på samlingen af Italien og navnlig Tyskland.

Det 19. århundrede havde – efter 1815 – været bemærkelsesværdigt fredeligt. Og som altid, når freden får lov at herske, havde det medført en uset økonomisk, videnskabelig og kulturel vækst. I de sidste årtier op til Første Verdenskrig var verden globaliseret. Det var let at rejse med jernbanerne og de mange skibsruter, der fandtes. Og ved hjælp af telegrafen også en enkel sag at lave de nødvendige arrangementer på bestemmelsesstedet.

Og som om menneskeheden ikke havde drevet det vidt nok, pegede store skred i erkendelsen som relativitetsteorien og psykoanalysen frem mod tider, der var endog mere gyldne.

Det sluttede brat i årene fra 1914 til 1918. Millioner af mennesker mistede livet, og store imperier som det habsburgske, det osmanniske og det romanovske gik til grunde. Når jeg nævner disse tre, er det fordi der åbenbart var den sammenhæng, at sammenstyrtede imperier afløstes af totalitære ideologier. I Rusland kommunismen. I Østrig-Ungarn nazismen. Og i Mellemøsten islamismen.

Disse udfordringer måtte de liberale demokratier bruge resten af det 20. århundrede på at forholde sig til – og hvad angår islamismen: også begyndelsen af det 21.

Men heller ikke de liberale demokratier slap upåvirket ud af Første Verdenskrig. Den blomstrende åbenhed, både fysisk og åndeligt, der havde behersket la belle époque, var forbi og blev afløst af en lukkethed, som først ungdomsoprøret og den anden globalisering fik brudt op igen.

Når vi tænker mindre på Første Verdenskrig, skyldes det måske, at det lykkedes Danmark at holde sig ude.

Men det er så ikke helt rigtigt. I den del af Danmark, hvor jeg voksede op, nemlig Sønderjylland, mistede et sted mellem fire og fem tusinde etniske danskere livet. Navnene på 4.140 af disse unge mennesker kan man læse på væggen af Mindeparken ved Marselisborg i Aarhus. Chokerende unge, næsten alle sammen, som mine børn hurtigt bemærkede, da vi for nogle år siden beså monumentet.

Den 11. november er det 94 år siden, at Første verdenskrig sluttede. Det vil jeg gerne opfordre læserne af dette Indspark til at mindes, når det på søndag er våbenhviledag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.