Lars Hedegaard: Racismeparagraffen. Retten afsiger i dag sin dom over Lars Hedegaard, der her svarer kritikere som Naser Khader, der på berlingske.dk beskyldte Lars Hedegaard for ikke at vide, hvad han talte om, når han udtalte sig om kvindemishandling i den muslimske kultur.
30. januar 2011, 22:30
I et blogindlæg på Berlingske tager Naser Khader til orde for, at den standende retssag mod mig i anledning af mine betragtninger over kvindemishandling inden for den muslimske kultur ikke bør føre til domfældelse. Jeg er nemlig så ringe begavet, at det ikke er værd at dømme mig. Desuden aner jeg ikke, hvad jeg taler om. Nogle af Khaders venner mener tvært imod: Min IQ er ikke så ringe endda, hvorfor jeg absolut skulle være modtagelig for straf. Flere af den seneste tids kommentatorer mener desuden, at jeg er racist og derfor burde have været buret inde for mange år siden.
Hvad racismebeskyldningen angår, er der imidlertid ikke enighed blandt dem, der kender mig. I anledning af min retssag udtaler den pakistansk-fødte islamforsker Ibn Warraq, at han har kendt mig i mere end ti år, og i den periode har jeg »ikke på noget tidspunkt røbet ringeste tegn på racisme - i skrift, tale eller adfærd. Hvordan kunne han (altså LH) også det? Blandt hans nære venner er pakistanere, iranere, bengalere, indere, jordanere og jøder.« For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at Ibn Warraq voksede op som muslim og er en del brunere i huden end Naser. Men i dagens danske debatklima kan det være ét fedt, om man nogen sinde har udvist fjendtlighed over mennesker på grund af deres udseende eller afstamning, for 'racist' betyder efterhånden ikke andet, end at man er et menneske, som de retfærdige ikke bryder sig om.
Hvad der specielt undrer mig ved Naser Khaders fatwa er, at han ikke synes at have bemærket, at islam har et problem, når det gælder behandlingen af kvinder - og specielt seksuelle overgreb på småpiger. Han er ellers født ikke så langt fra den syrisk-amerikanske psykiater Wafa Sultan, der var rettroende muslim og gik med tørklæde, indtil hun var ca. 30.
I 1970erne arbejdede hun som læge på en gynækologisk klinik i den syriske by Aleppo, og det er artige sager, hun kan berette i sin bog A God Who Hates fra 2009:
»Mit arbejde indskrænkede sig i de fleste tilfælde til at diagnosticere graviditeter og bekræfte unge pigers status som jomfruer. De fleste af pigerne var ugifte og kom med deres mødre eller bedstemødre, der ønskede at få sikkerhed for, at deres datter eller barnebarn var jomfru, og nogle kom også for at finde ud af, om de var gravide. Det var lægens opgave at foretage en abort på de piger, der var gravide, og at lappe på dem, der havde mistet deres mødom [...] Når lægen, efter at have undersøgt den unge pige, forklarede, at hun ikke bare havde mistet sin mødom, men også var gravid, plejede de to kvinder at græde og tigge lægen om hjælp til at løse deres problem. Efter en række spørgsmål, tilstod den unge kvinde i de fleste tilfælde, at hun i årevis, siden sin barndom, var blevet seksuelt misbrugt af sin far, sin bror, en onkel eller en anden mandlig slægtning. Ofte var pigen netop begyndt at menstruere og var blevet gravid ikke længe efter sin første menstruation.«
Det er vist godt, at Wafa Sultan bor i Californien, hvor hun ikke er umiddelbart tilgængelig for statsadvokaten for København og Bornholm. Specielt i lyset af en mail, som hun sidste uge sendte til Trykkefrihedsselskabet: »Som praktiserende læge i Syrien har jeg set og behandlet talrige misbrugte kvinder, der var blevet mishandlet og voldtaget med stiltiende samtykke af shariaen og familie-'æren'. De ofre, jeg behandlede, var de samme ofre for æresvold, som dem hr. Hedegaard har henvist til, hvilket han nu skal straffes for. ... Er muslimske kvinder, der lider umådeligt under shariaen - også i Vesten - ikke værdige til regeringens beskyttelse? ... Jeg opfordrer enhver, der er ansvarlig for retssagen mod Lars Hedegaard, til at genoverveje de forfærdelige konsekvenser af disse komplet meningsløse anklager mod ham.«
Blandt de mange andre, der bør overveje at holde sig fra Danmark for ikke at blive trukket i byretten, er den upåklageligt venstreorienterede og prisbelønnede engelske journalist Robert Fisk, som 7. september 2010 i det ligeledes venstreorienterede britiske dagblad The Independent omtaler talløse eksempler på vold mod kvinder, herunder familievoldtægter i den muslimske verden: »Det er svært at forblive uberørt af det omfattende og detaljerede katalog over disse forbrydelser. Hvordan bør man reagere over for en mand - dette er sket både i Jordan og Egypten - som voldtager sin egen datter og derefter, når hun er blevet gravid, dræber hende for at redde familiens 'ære'? ... Tag for eksempel den 17-årige pige, der blev kvalt af sin ældre bror i 2005 for at være blevet gjort gravid - af sin egen far. Han var til stede, mens hun blev myrdet. Tidligere havde hun meldt sin far til politiet. De hverken arresterede eller afhørte ham. ... Endog i det liberale Libanon forekommer 'æresdrab', hvoraf et af de mest notoriske er mordet på den 31-årige kvinde Mona Kaham, hvis far trængte ind i hendes soveværelse og skar halsen over på hende efter at have hørt, at hendes fætter havde gjort hende gravid.«
Enkeltstående tilfælde, som man skal straffes for at bringe til offentlighedens kendskab? Næppe, for så havde den engelske pendant til Politiken næppe ofret spalteplads på dem.
Den egyptiske kvindeforsker Nawal al-Saadawi kan berette følgende: »De fleste små piger har oplevet hændelser af denne art (seksuelle overgreb). De kan være nøjagtigt ens eller meget forskellige afhængigt af omstændighederne. Manden kan være en bror, fætter, farbror, morbror, bedstefar eller endog faderen selv.« Det er sexologen Kirsten Damgaard, der bringer udsagnet frem i en omfattende dokumentation, som er lagt ud på Trykkefrihedsselskabets internetmagasin Sappho.dk. Hvor længe vil Kirsten Damgaard mon være på fri fod?
Naser Khader kan til gengæld føle sig helt sikker, for han har intet bemærket. Hvis nogen i øvrigt har lyst til at gøre sig bekendt med retssagens baggrund og de talrige internationale støtteerklæringer, Trykkefrihedsselskabet har modtaget, står det hele på Sappho.dk.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten