Det er det rene selvbedrag at tro, at hele den arbejdsføre del af befolkningen kan beskæftiges med højt kvalificeret arbejde. Det er det af den enkle årsag, at ikke alles begavelse er til det. Derfor skal man ikke i hælde penge i nytteløs uddannelse, opkvalificering eller terapeutiske beskæftigelsesprojekter. Man skal også have i tankerne, at hver gang en dansk virksomhed ansætter en højt kvalificeret medarbejder, så får man for den samme investering i mange andre lande, fem eller flere, lige så dygtige medarbejdere. Dette pga. lavere omkostninger i andre lande.

Hvad enten man kan lide det eller ej, så skal vi have Danmark tilbage til den orden der rådede indtil, for måske tyve år siden. Vi skal skabe grundlag for at der kan drives virksomhed med mere enkel produktion - det er det eneste der kan skabe beskæftigelse til "masserne". Og, vi ved jo godt hvad der skal til - lavere omkostninger. Så lad os komme i gang nu.

I Smilets By oversætter bibliotekarer i Bogtårnet svenske kriminalromaner, men bogreoler i børneværelser landetom har brug for boglister med godnathistiorier for børn i hver sin årgang.

Man har også her den misk-mask og primitivisering, som gennemsyrer den syge såkaldte debat.

Uddannelse eller mangel på samme er en lang kæde af yderst forskellige behov. Her tyder INTET på, vi igen skulle få flere ufaglærte arbejdspladser.

Kontrasten til dette er ikke, at vi så laver for mange akademikere.

Kontrasten er - OM - vi laver nok af dem, der er behov for. Kontrasten er - OM - vi kan gætte rigtigt, når vi uddanneler folk eller ej til diverde niveaer.

Kontrasten er jo selvfølgelig også, at erhverver man sig en titel uanset hvilken - er man så gangbar eller mere end det.

Kontrasten er jo så også, at inkluderer man ikke folk i samfundet - tager vare på dem - ja, så melder de sig forståeligt nok ud. I den grove ende er det med tilgang til ekstreme grupperinger. Det kunne være kriminalitet. Det kunne være overdreven hang til religion, der aldrig passer til resten eller politiske ydergrupper.

Og ja - ENIG - en stor gruppe unge ved tidligt, hvad de vil bruge resten af livet til. De har det ret nemt, hvis de ellers har det tilhørende talent; emn så er der altså lige resten, og strammer man om dem, så synes jeg nok, det er temmeligt groft uanset det koster lidt.

Og her tvinger man alt for mange kasser ned over folk. Valgret, køre bil, sexuelt moden og de andre. Her mener jeg ikke, man i den grad skal svinge stokken. Man skal være large og i længere tid netop vise, der er en tunnel med lys.

Bruger man tvang i fx uddannelse, så skal man også tilbyde jobs bagefter.

Tager man den akademiske ende går behovet jo begge veje. En masse firmaer fatter ikke akademikere i den grad kan løfte deres virksomheder op på næste hylde. Omvendt suynes der at være en del noget kræsne akademikere, som synes, de er for fine til at arbejde/sammen med folk af såkaldt lavere kategori og wsommetider til lavere løn end enkelte af dem.

Her i området har man da lært det på erhvervene, idet mange firmaer rutinemæssigt arbejder i klynger og tilsammen kan udføre endog store projekter.

der er jo også mange typer akademikere. En akademiker er slet ikke det samme som at være på toppen som leder, selvom man kan overskue sværere opgaver end så mange andre. Overskue er fx ike det samme som at udvise den rette handlekraft. Ofte er det basis at have en sådan hjælper som nr 2.

Som jeg vist en gang udtalte om en borgmester: Han ville kunne være blevet mindst Statsminister - med en advokat og en økonom i røven.