Kommentaren

Føjelige mus i samfundets trædemølle

Hans-Christian Bruus: Helle Thorning-Schmidt udtalte en tværpolitisk sandhed i sin nytårstale: flere skal have en lang uddannelse, og de skal hurtigere tage deres eksamen. Men det er kontraproduktivt i forhold til kravene fra fremtidens arbejdsmarked.

»Hvis vi ønsker at ruste morgendagens arbejdstagere, iværksættere og ledere bedst muligt, må vi altså opfordre dem til at styrke deres personlige kompetencer før alt andet. Rejs ud. Lugt. Føl. Sved. Lid afsavn. Mærk ængsteligheden og usikkerheden, og kom styrket hjem med en stærkere selvindsigt, karakter og viljestyrke.«
»Hvis vi ønsker at ruste morgendagens arbejdstagere, iværksættere og ledere bedst muligt, må vi altså opfordre dem til at styrke deres personlige kompetencer før alt andet. Rejs ud. Lugt. Føl. Sved. Lid afsavn. Mærk ængsteligheden og usikkerheden, og kom styrket hjem med en stærkere selvindsigt, karakter og viljestyrke.«

For ikke længe siden rasede debatten om unges møde med uddannelsessystemet, arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft, og endelig politikernes mange tiltag for at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

Danmark defineres i brede kredse som et videnssamfund, og med stadigt større krav til de kompetencer, som private og offentlige arbejdspladser efterspørger, er logikken, at flere unge skal optages på uddannelsesinstitutionerne, og at uddannelsestiden skal være så kort som muligt.

Herefter har de unge så på papiret nogle boglige eller faglige kompetencer som sætter dem i stand til at søge arbejde.

Denne opfattelse af unge mennesker, som nogle føjelige mus i samfundets trædemølle, er uheldig af flere årsager.

For det første er Danmarks transformation fra produktionssamfund til videnssamfund, enormt udfordrende for den generation som er født umiddelbart efter Berlinmurens fald. Lad os kalde den 1990-generationen.

For at arbejdsmarkedet forbliver fleksibelt og rummeligt, kræver det, at der er varierende jobmuligheder til varierende talenter og behov hos forskellige typer af mennesker, altså de unge.

Ikke alle unge egner sig til at være akademikere. At man fra politisk hold italesætter et pres på de unge om at komme skyndsomst gennem uddannelsesapparatet, tvinger dem til at fokusere udelukkende på deres papirmæssige kompetencer, og i langt mindre grad deres sociale, kulturelle og følelsesmæssige kompetencer.

For selvfølgelig vil erhvervslivet ikke have robotter. Erhvervslivet - hvad enten det er offentligt eller privat - vil have mennesker. Det betyder kolleger, som er socialt intelligente, følelsesmæssigt modne, og som er loyale og ærlige.

Og med et stigende antal unge, som optages på akademiske uddannelser, vil kampen om arbejdspladserne altså i stigende grad udfordre det enkelte unge menneske, der skal sælge sig selv til jobsamtalen, når spørgsmålet »Hvem er du så?« kommer.

Personlig udvikling skabes ikke i landets auditorier og læsesale, men skabes ved, at de unge oplever kontraster, følelser og krav på egen krop. De opleves, når de unge backpacker i Australien, eller lærer at bestride et hårdt og ærligt arbejde på en strandbar i Sydens sol.

Vi risikerer altså, at de nyuddannede unge rammer arbejdsmarkedet uden de personlige kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, hvilket understreger det rent kontraproduktive aspekt af den politiske hensigt om at piske de unge hurtigere gennem uddannelsesmiljøet.

For det andet aftvinger videnssamfundet, at nutidens unge har en anderledes tankegang og selvindsigt, end datidens unge i 1950erne og frem.

Da videnssamfundet som udgangspunkt fordrer en ungdomsgeneration med årelange uddannelser, er nutidens unge tvunget til at reflektere strategisk og langsigtet, i forhold til, hvilke evner og ønsker de har for deres fremtid.

For unge som kommer fra ressourcesvage familier med en ringe grad af opbakning og sparring, er de unge nærmest overladt til sig selv, når valget om uddannelsesretning og job skal træffes. Hvor man før i tiden relativt let kunne finde ufaglært arbejde eller læreplads, skal man som ung i dag træffe et valg på et tidspunkt i sit liv, hvor man reelt set ikke er følelsesmæssigt moden til at overskue, hvilke behov man har, når man nærmer sig 25-årsalderen eller senere. At de unge skal tænke strategisk betyder altså, at de skal tænke over hvilke midler og metoder de vil bruge, for at nå det uddannelsesmæssige og sociale mål som de forventes at opstille for sig selv.

Hvis vi ønsker at ruste morgendagens arbejdstagere, iværksættere og ledere bedst muligt, må vi altså opfordre dem til at styrke deres personlige kompetencer før alt andet. Rejs ud. Lugt. Føl. Sved. Lid afsavn. Mærk ængsteligheden og usikkerheden, og kom styrket hjem med en stærkere selvindsigt, karakter og viljestyrke.

Lader vi de unge rejse ind i sjælen, når de rejser ud i verden over et sabbatår eller to, styrker vi også deres muligheder for at klare sig godt på arbejdsmarkedet, i lokalmiljøet og i samfundet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.