Kommentar

Føj for en forloren gang damete

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør
Cand theol ph.d Kathrine Lilleør

Den hykleriske fejring af Kvindernes Internationale Kampdag i tirsdags lignede til forveksling de foregående års. Ressourcestærke kvinder anstrenger sig for at huske hinanden på, hvad kvindekampen anno 2016 går ud på. Og kommer i tanke om det: Mænd tjener 15 procent mere i timen end kvinder, mænd er overrepræsenteret i bestyrelser, og de tager ikke barsel.

Ikke helt nok til en lang kampdag. Andre verdensdele må lægge kvinder til. LO-formanden Lizette Risgaard og socialdemokraten Mette Gjerskov skulle således i deres kampdagsindlæg helt til Tanzania. I Tanzania skal pigerne nemlig have ordentlig skolegang som alternativ til for tidlige ægteskaber, ditto barnefødsler og »livslang afhængighed af deres mænd«. Derfor spidser de to damer stiletterne for at gøre de bonede gulve usikre under den forestående globale konference Women Deliver. Nu skal der rykkes. Søstersolidaritet på tværs af grænser. Bare ikke kommunegrænser.

Spørg borgmestrene i Hvidovre, Høje Taastrup og Ishøj, og de vil bekræfte, at der hersker tanzanianske tilstande blandt kommunernes kvinder. Plus/minus opvaskemaskine. Kvinder, der ikke har fået ordentlig skolegang, tidligt bliver gift, får mange børn og derfor udvikler »livslang afhængighed af deres mænd«.

Men eftersom danske indvandrerkvinders forhold er så ukomfortabelt tæt på, taler vi åbenbart ikke om det på en kampdag. Således holdt man forleden på Vega kvindefest på kampdagen og lod højst de ikke-etnisk danske kvinders undertrykkelsesproblem være et ligestillingsemne på linje med, nåja, så mange andre.

Føj, for en forløjet gang dameté. Selvfede tanter, der som fortidens hattedamer samledes med strittende lillefingre, testel og kager på sølvfade under dække af at ville hjælpe fattige medsøstre, som de lod tage opvasken. Sandheden er, at der kun findes ét virkeligt ligestillingsemne i dagens Danmark: Undertrykkelsen af kvinder af anden etnisk herkomst end dansk.

Det faktum, at vores krisecentre er fyldt med kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, burde bringe samtlige selvbestaltede feminister i rygende undtagelsestilstand år efter år og med garanti altid 8. marts. Lyslevende går de rundt iblandt os. Kvinder, der uddanner sig og arbejder samtidig med, at de udsættes for omfattende social kontrol af fædre og brødre. Bliver bedømt på deres alt for danske omgangsform, udseende og talemåder, hvorfor de bliver marginaliseret af deres egne.

Danske indvandrerkvinder står dagligt i en kvindekamp, der til forveksling ligner de tanzanianske kvinders kamp. Eneste forskel er, at vi ikke bor dør om dør med de tanzanianske kvinder. At definere dansk kvindekamp 2016 som ligeløn, bestyrelsesposter og barsel svarer til at stå ved Storkespringvandet og vende ryggen til en voldtægt, fordi man sammen med sin veninde hellere vil ærgre sig over forårsmodens kjolelængde.

Det siges, at der er reserveret plads i Helvede til kvinder, der ikke hjælper kvinder. Det er upræcist. Hvert år på denne side af døden er der fuldt optaget på løgnens plads, 8. marts. Det vil der være, så længe man ikke vedgår, at indvandrerkvinders kamp suverænt er det 21. århundredes kvindekamp. Indtil den er vundet, er den alle danske kvinders kamp. Naturligvis.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.