Hvis disse "kloge" skribenter fik magt som de åbenbart har agt, og de fik importeret disse 42.5 mio flygtninge f.eks. her til DK, ville der ikke gå lang tid før vi alle måtte flygte, men hvortil? Der ville straks udbryde en helt vild og ukontrollabel borgerkrig og landet ville blive lagte øde på alle måder i løbet af ganske få måneder.
Tag dog for pokker og vågn op til virkeligheden I vellønnede "godhedsfolk".
Jeres slags sammen med gode, naive læger og rædselsfulde missionærere, er årsag til disse flygtningetilstande. Havde I holdt nallerne ved Jer selv i stedet for at blande Jer i disse landes interne forhold, ville systemerne ikke have været brudt så totalt og uopretteligt sammen, som tilfældet er alle vegne, hvor I huserer.
Krige, sult og sygdomme er naturens orden for at arten kan overleve. Kig Jer dog om i naturen og I vil se, at sådan er det bare. Hvis en art får for meget medvind forsøger den at overtrumfe andre arter, men det vil så føre til for megen succes og denne art vil så komme til at mangle naturlige fødeemner og vil derfor igen decimeres. I har reddet for mange stakkels små sultne børn, der så er vokset op og fået endnu flere stakkels, små sultne børn, som I så vil redde for at de kan vokse og få endnu flere stakkels små sultne børn. Det naturlige ville være, at de svageste, ved naturens viselige udvælgelse, ville gå til grunde, lige som de svageste dyrebørn går til grunde i naturen. Det er tungt at overvære, men sådan er naturen så grum.
At transportere dem alle hertil, vil blot være at fremskynde den på et eller andet tidspunkt, uundgåelige udslettelse af menneskeheden.
I er fuldstændig og totalt galt afmarcherede og burde spærres inde, for ikke at skade den samlede menneskehed endnu mere.
Vær evig forvisset om, at jeg ikke vil betænke Jer med en eneste bøjet 50-øre, hvoraf I så skulle have Jeres fede andel.

Kamm og Prytz Phiri skriver, at "svaret fra Europa er disproportioneret frygt for masseindvandring". Er der nogen argumentation for ordet "disproportioneret"? Hvordan ville en velproportioneret frygt se ud? Halvdelen af den arabiske verdens ungdom ønsker at slå sig ned i Vesten. I flere tilfælde har bl.a. libyske flygtninge ved ankomsten til Europa overfor myndigheder og medier påstået, at de har "ret" til at få asyl! Kamm og Prytz Phiri bedes tage stilling til dette krav om "ret". Plus også gerne forklare, hvorledes Vesten har et ansvar for tragiske begivenheder i ikke-vestlige lande, der som bekendt har frigjort sig fra vestlig imperialistisme for et halvt århundrede siden. Kan der være ansvar uden magt?
Kamm og Prytz Phiri mener, at "Nogle politikere og medier udnytter følelsen af frygt og usikkerhed til at gøre udlændinge til syndebukke..." Betyder det, at den frygt og usikkerhed, der findes i de fleste europæiske storbyer er uden forbindelse med faktiske, fysiske omstændigheder - eksempelvis gaderne i Bruxelles, Antwerpen, Malmø, Marseille, Toulouse, Luton og for den sags skyld København, hvor der hver dag foretages et røverisk overfald?

Havde nødhjælps organisationerne, med mange landes bistand, ikke ydet så megen hjælp, så havde der været meget færre mennesker i verden, som sultede og klimaet havde set bedre ud. Dette ansvar kan de selv tage.
Hvor ukorrekt det end lyder, så hjælper krige, malaria, hiv og andre sygdomme planeten med at holde befolkningseksplosion lidt nede. Ikke meget men noget. Det er nu engang sådan at desto flere mennesker på planeten, des flere biler, mobiltelefoner, desto større energiforbrug øver klimaforureningen. Om kan vi lide det eller ej. Jeg ville sætte pris på, at vi med familieplanlægning, kondomer, piller kunne intervenere mod det uundgåelige klimakolaps. Desværre er menneskets formering kraftig og ude af kontrol. Den eneste måde at tvinge u-lande diktatorer og lande til familieplanlægning er desværre nok nytænkning af vor korrekte ulands- og sygdomsbistand. Det er udmærket at hjælpe og være god, men fremskynder det menneskehedens endeligt, så er vi ikke egnede videreførelsen af vor art på planeten.
Nytænkning er desværre ikke noget som nødhjælps organisationerne udøver meget af og det er ren forflytning af ansvaret at placere det hos andre end sig selv.

I tager fejl, Pia Prytz Phiri og Andreas Kamm.

Ingen europæer har det fjerneste ansvar overfor mennesker udenfor vor egen verdensdel udover det ansvar, den enkelte selv ønsker at påtage sig.

Vi har intet ansvar for de klimatiske eller naturkatastroferne i andre verdensdele.

Vi har intet ansvar for at de overproducerer børn i en grad, som deres områder ikke kan brødføde.

Vi har intet ansvar for deres territoriale eller etniske konflikter.

Og for mit eget vedkommende er hjælpsomheden slidt op.

netop INTET ansvar for de multibørneproducerende analfabeter i Afrika og andre primitive regioner!!!
Det er på høje tid, at Afrika som kontinent bliver voksent og negrene lærer ikke at føde flere børn end de kan sørge for selv!!!

At disse primitive sorte føder 10-15 børn pr.kvinde kan aldrig og vil aldrig blive vores problem!

Får man så mange børn, er det netop fordi man påregner en kraftig decimering INDEN voksenalderen!
Derfor skal vi civiliserede mennesker lære at se dette i øjnene og undlade at bidrage til denne verdens eksplosive fertilitetsstigning!

Kan negrene ikke finde ud af børnebegrænsning, må naturen lære dem forne tiders lærdom!

ASTOP SÅ ALT DET BETLERI og lad de primitive finde deres eget leve- og bæredygtige befolkningsniveau!!!

AFGJORT NEJ til UDANSK Flygtningehjælp og FN´s forsøg på at give os dårlig samvittighed!!!

IKKE en bøjet 50-øre!!!

I et demokrati har folk to væsensforskellige roller.

Til daglig skal man som menig undersåt overholde lovene og generelt opføre sig ordentligt og hensynsfuldt overfor andre, så hverdagen kan foregå så civiliseret som muligt.
Tendenser til diskrimination må eventuelt beherskes af borgerens selvkontrol, så hendes adfærd er klart på lovens grund.

Men en gang hvert fjerde år er man som vælger i demokratiet også hersker, der er med til at bestemme, hvordan lovene bør være.
Herskeren skal sikre kollektivets interesser.
Det må ofte ske på bekostning af andre kollektiver og individer i og udenfor kollektivet.
For nationer er ligesom firmaer i konstant konkurrence og overlevelseskamp med andre lignende kollektiver.
Det er herskerens lod at træffe de hårde og hensynsløse beslutninger, når hendes herskerfunktion kræver det.

I politiske diskussioner og debatter befinder deltagerne sig ofte i herskerrollen, og de drøfter i herskerens rolle.
Hvordan bør lovene være, så kollektivets interesser varetages bedst muligt?
Debatten kan følgelig være ført i en hård og hensynsløs tone, som svarer til herskerrollen.

Herskermanererne skal lægges bort, når man ikke er i gang med en politisk meningsudveksling.
Så bør man tilstræbe at være en elskværdig undersåt, der overflødiggør så mange hårde beslutninger som muligt.

De to roller skal holdes skarpt adskilte.
Du er en elendig undersåt, hvis du behandler andre hensynsløst i strid med loven.
Og du er en elendig hersker, hvis du viger tilbage for hårde beslutninger, der tjener fællesskabets interesser.

Og du er til fare for demokratiet, hvis du vil lokke andre til at blande rollerne sammen.