Groft Sagt

Fint nok

Claes Kastholm Hansen: I en medieskabt diskussion om, at »borgerlige opinionsdannere« dominerer den offentlige boksering, mens »de venstreorienterede« har opgivet ævred og hænger ude i tovene, blander journalisten Annegrethe Rasmussen sig med et længere caffè latte-indlæg.

Claes Kastholm Hansen
Claes Kastholm Hansen

Et caffè latte-indlæg er i Groft sagts ordbog et indlæg, der er overfladebehandlet med intellektuel fernis og kun kan stå i Politiken eller til nød Information. I dette indlæg skriver hun, at de venstreorienteredes klynken er grundløs, for målingerne viser altid, at et bekvemt flertal af akademiske meningsdannere er enten radikale eller socialdemokrater, hvorefter hun konkluderer: »Skiftende regeringer kan reformere, stramme op og effektivisere, jovist. Men banen, som vi alle spiller på – den er rød og grøn. Det er fint nok«. En konklusion, hvis synsvinkel er så provinsiel, at det gør ondt i øjnene. Den ser helt bort fra den voldsomme internationale liberalisering, der determinerer al væsentlig politik, men hvorfor er det i øvrigt »fint nok«, at »rød«, dvs. statsfiksering, og »grøn«, dvs. en ekstremt omkostningsfordyrende religion, der absolut ingen indflydelse har på klimaet, er banen, vi alle (dvs. en skare inden for det gamle Københavns volde) spiller på? Det er det vel kun, hvis det er vigtigere for én at hente identitet som medlem af denne skare end at øve indflydelse på den faktisk eksisterende virkelighed.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.