Reform-amok på en bedre måde
Det danske sprog har fået et nyt politisk begreb: Reform-amok. Der er gået konkurrence i stor skala mellem rød og blå blok om at markedsføre sig på at...
Af Ida Willig Lektor, ph.d., Roskilde Universitet
4. december 2012, 22:30
5 Kommentarer
Kommentarer
Der var ingen kritisk journalistik
En konsekvent fidel hyldning af banker og kreditforeninger. Et uselvstændigt afskrift af notorisk utilregnelige propaganda afdelinger i bankerne.
Det fortsætter med bloggere med en socialpædagogisk bortforklaring af svig og snakken udenom.
Nok lidt overdrevet
- at finanskrisen ramte landet som et lyn fra en klar HIMLEN - for vi overlevede trods alt. Indtil videre i hvert fald. :-D
Som et lyn fra en klar himmel???
Udsagnet om lyn fra en klar himmle fortæller vist mere tydeligt end noget andet hvilket enormt bedrag der er tale om.
Finanskrisen kom aldeles ikke som lyn fra en klar himmel. Hele optakten blev derimod hånet væk af griske og/eller uduelige journalister. Og det gør den iøvrigt stadigvæk.
Al magt til piberygerne?
Der er forståeligt, at pressen og politikerne demonstrerer en formynderisk attitude i mange aktuelle politiske problemstillinger.
Den gennemsnitlige vælger er ikke kvalificeret til at vurdere kendsgerningerne objektivt.
Mange journalister og politikere er heller ikke i stand til at skelne mellem kendsgerninger og spin, når det gælder komplicerede emner såsom finanskrise, globalisering, EU og multikultur.
Dertil kræves et ganske højt niveau i flere forskellige krævende fag samtidigt.
Det vrimler med højttalende meningsdannere, der med mere eller mindre berettigelse tildeles status som eksperter af folk, der hverken ved ud eller ind.
Måske er den klogeste taktik for både journalister og politikere at holde mund og forsøge at bevare deres priviligerede status blot ved at se klog ud – piberygere har her en fordel.
Medierne fortæller ikke om den anden krise.
Den megen omtale af griske og uansvarlige bank- og finansfolk og dommen over dem som værende årsag til alverdens ulykker, skygger helt for det faktum at vi også har en samfundsmæssig krise.
Et gigantisk låne- og skattefinansieret velfærds- og omfordelingsforbrug har medført, at den offentlige økonomi presser luften ud af den private økonomis lunger. Med tab af produktion og beskatningsgrundlag til følge.
Hvem har skylden for det? I det mindste ikke bank- og finansfolk men derimod et løbskt demokrati der tillader de folkevalgte at køre samfundsøkonomien i sænk med ulidelige plager for borgerne til følge.
Hvorfor fortæller medierne ikke om danskernes andel af den offentlige gæld der nu nærmer sig 80.000 per hoved og som næste år koster os 23 mia. i renter? Hvorfor konfronterer man ikke politikerne med deres uansvarlige opførsel?