Indspark

Fiktionsteorien

Hans Hauge: I dansk skatteret findes noget, der hedder »fiktionsteorien«. Jeg hørte ordet igen i en udsendelse om Mogens Glistrup. I juraen er fiktion bestemt ikke noget velset; man kan blive dømt for at lave fiktioner. Også i klimadebatten gør man alt for at udrydde fiktioner. »Fiktion« er klimadebattens pendant til indvandrerdebattens »racisme«.

Hans Hauge, Lektor, dr.phil.
Hans Hauge, Lektor, dr.phil.

Præsident Barack Obama sagde i indledningen til sin tale 18. december 2009 ved COP15-topmødet i København: »This is not fiction, this is science« - »Dette er ikke fiktion, det er videnskab« – om den globale opvarmning. Han ved godt, at der findes dem, for hvem det hele er fiktion. Han opretter samtidig en fundamental forskel mellem fiktion og videnskab, men ved at nævne ordet »fiction« sår han alligevel tvivl.

Hvis vi vender os mod kunstarterne forholder det sig anderledes. Underligt nok forbinder vi sjældent musik med fiktion, selvom vi ved, at der ikke findes symfonier i virkeligheden. Musik virker af en eller anden grund autentisk og ægte. Malerier er heller ikke fiktive. Det er muligt, at man på visse tidspunkter før i tiden kunne forveksle et maleri med virkeligheden, men det sker ikke mere. Og vi ved efterhånden godt, at teater er illusion eller fiktion; det er ophørt med at lade, som om det er virkelighed. Teatret er altid allerede fremmedgjort. Tilbage er film, tv, fotografier og litteratur. Der er en løbende diskussion om »Borgen«, hvor ordet »fiktion« ofte optræder. Hvor Glistrup blev dømt, fordi han lavede fiktioner, og hvor klimaskeptikere bliver mobbet, når de siger, at fremtidsudsagn er fiktion eller science fiction, så kan Adam Price og de andre forfattere forsvare sig med, at »Borgen« er fiktion. Underligt nok kan de ikke anklages, hvis og kun hvis »Borgen« er ren fiktion. De kan sagtens argumentere for sagen. De politikere, der er med, er blot skuespillere, der spiller politikere. De findes ikke i virkeligheden. De har jo ret. Hvorfor så al den diskussion? Fordi der er andre, der ikke mener, at »Borgen« er fiktion. Omskrevet: »Dette er ikke fiktion, det er politik.«

Ubehaget ved »Borgen« har med det fiktive at gøre. For hvis fiktionen kan være politik, så kan politik vel også være fiktion. Hvis »Borgen« er en metafor for dansk politik, da sker der det, at dansk politik bliver en metafor for »Borgen«. Metaforer vender altid begge veje. De to »ting« kommer til at ligne hinanden. Vi er faktisk nervøse for, at politik skal blive teater, fiktion og illusion; det skal helst være som musik, skønt musik ikke siger noget og ikke kan betyde noget. Derfor kan musik ikke lyve.

Mange kritiserede i sin tid Ronald Reagan, fordi han var en skuespiller, der spillede politiker. Man fandt ham teatralsk, men man tog grueligt fejl. Reagan var først fagforeningspolitiker. Han var derfor en politiker, der spillede skuespiller.

Når Sidse Babett Knudsen så troværdigt og ægte kan spille Margrethe Vestager kommer Vestager til at miste troværdighed og ægthed i virkeligheden. Birgitte Nyborg lægger sig som en sminke uden på Vestager, så hendes maske bliver synlig. Hvem er original og hvem er kopi? Spiller Thorning-Schmidt ikke mere teateragtigt end Birgitte? Og mon Birgittes engelske elsker betaler skat i Danmark?

Det hele virker dekadent; vi ser, at virkeligheden imiterer kunsten, og at det ikke er kunsten, der imiterer virkeligheden. Det er den omvendte verden. Det er lige efter Oscar Wilde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.