Kommentar

Fem forslag til en mediepolitik

Danske Medier har et bud på, hvordan der kan skabes bedre sameksistens mellem DR og de private medier: Privatisering af P3 og krav om login og password til dr.dk.

Danske Medier, som repræsenterer de privatejede medier, vil skærpe kravene til DRs public service-forpligtelser. Foto: Lars Helsinghof Bæk
Danske Medier, som repræsenterer de privatejede medier, vil skærpe kravene til DRs public service-forpligtelser. Foto: Lars Helsinghof Bæk

Denne sommer er debatten om DRs rolle i mediebilledet for alvor kommet på dagsordenen. Kulturminister Bertel Haarder (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), Dansk Folkepartis Peter Skaarup, de Konservatives Rasmus Jarlov og Mette Bock fra Liberal Alliance er blandt dem, der med markante udmeldinger har talt for et eftersyn af DRs programudbud, en nydefinition af, hvad public service er, og af DRs rolle på nettet, hensynet til private mediers udviklingsmuligheder og finansieringen af den store public service-virksomhed.

Også det siddende public service-udvalg har aktualiseret emnet, mens analyser – også fra DR – har peget på, at folks automatiske accept af licensen i dens nuværende form ikke længere kan tages for givet.

Debatten om balancen mellem private og statsejede medier er glædelig og nødvendig, hvis der på lang sigt skal være plads til en broget og mangfoldig medievirksomhed i Danmark.

Danske Medier, de private mediers brancheforening, har derfor et nyt udspil til, hvordan licensen og DRs udbud kan bringes mere i overensstemmelse med de krav, der rejses fra politisk hold og ud fra brugerundersøgelser. Der skal skabes en balance, så de private medier og statens medier kan leve side om side.

PÅ DET PRIVATE MARKED er en af de største udfordringer i øjeblikket, at brugerne skal forstå, at nyheds- og medieproduktion koster mange penge. Derfor er de nødt til at betale, ikke kun for traditionelle medier, men også for dem på nettet og på mobilen og andre platforme.

Men det er svært at skabe forståelse for, at der skal betales for digitale medier og tjenester, hvis dr.dk opfattes som et gratis tilbud. Derfor må det gøres synligt, at statens medier også koster forbrugeren penge. Det må ske ved at tydeliggøre sammenhængen mellem den licens, man betaler, og det, man får for den. Licensbetalerne skal erkende, at licensen ikke bare er en slags skat som så mange andre, men at den faktisk hovedsagelig er en betaling for at drive DR og de regionale TV 2-stationer og aftage deres produktion. Først hvis det er erkendt, opstår der en fair valgsituation mellem private og offentlige medier.

Danske Mediers første forslag er derfor, at dr.dk og de regionale TV 2-stationers web- og mobilsites kun skal kunne tilgås med login, f.eks. licensnummer og password. Dermed sidestilles de med private mediers betalingssites. Det omtalte login giver netadgang til nyhederne og alle programmer fra radio og TV (inkl. arkivet), dog ikke P3 og DR3, som vi kommer tilbage til.

Det andet forslag er, at DRs program- og netvirksomhed skal reguleres i pagt med et klassisk public service-begreb. Hvert program skal give befolkningen kulturel merværdi, og staten skal ikke bruge penge på unødig konkurrenceforvridende virksomhed over for private, hverken på nettet eller i radio og TV. Programflader og formater i tv og radio skal ikke kunne forveksles med private kanaler.

Dette fører til foreningens tredje forslag, nemlig at P3 og DR3 nyordnes. Begge er udprægede konkurrenter til privat radio og TV og ikke til at skelne herfra i musik- og programvalg. P3 bør derfor udliciteres eller privatiseres, mens DR3, hvis kanalen fortsætter, betales af husstandene gennem deres abonnement på YouSee, Boxer el.lign. på samme måde som de private kanaler. Tilsvarende må dr.dk’s nyheder indskrænkes til en ren nyhedstjeneste uden lange artikler og artikelkomplekser, som der er rig mulighed for at finde i private medier.

Fjerde forslag er, at licensbetalingen i konsekvens af de første forslag kan og bør nedsættes betydeligt. I Danmark er der som i andre EU-lande indført en værdi- og markedstest. Nye tjenester fra DR skal prøves for, om de giver befolkningen merværdi, og om de er konkurrenceforvridende. Men den nuværende testordning bruges ikke, for det er DR selv, der skal anmode Radio- og TV-nævnet om testen.

Det femte forslag er derfor, at værdi- og markedstesten skal være obligatorisk, så alle større og mindre nyskabelser i DR og TV2-regionerne skal prøves af Radio- og TV-nævnet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.

DANSKE MEDIER ØNSKER med disse forslag at bidrage til en ny definition af statens mediers rolle og finansiering. Nyordningen vil fremme den forbedrede sameksistens mellem statens medievirksomhed og de private medier, som er nødvendig for en positiv udvikling af det danske medietilbud.

Danske Medier vil opfordre til, at de politiske partier bag medieaftalen drøfter disse tiltag nu og ikke venter til 2018, når medieaftalen udløber. Tre år er lang tid, og hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte uændret, kan der nå at ske uoprettelige forvridninger af det danske mediemarked.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.