For hendes mand :-]

Vi har nu nået et lavpunkt i denne debat. "Udlandsdanskeren" mener det er fuld legitimt at sværte den, man er uenig med, til med superlativer som "hjernevasket".

Det er ganske sørgerligt. Jeg debatterer gerne, men ikke på det niveau. Lad gå med visse rimelig personlige udfald imod dem, man er uenig med. Det viser for mig passion og lidenskab. Så det accepterer jeg fuldt ud. Men når man går så vidt som her, så vidner det om, at man ikke kan debattere på et sagligt niveau.

At man også lige skal associeres med Nordkorea viser meget godt, hvad vi er ude i her.

Det er fuldkommen latterligt.

Hvorfor flytter du ikke bare til Nord Korea, der kan du nyde dit otium og leve dine våde socialist drømme fuldt ud. Rejs, du vil ikke fortryde...

Lad mig først sige jeg fuldt ud tilslutter mig Bjarne T's refleksion, der videner om ægte integritet, hvilket visse andre synes at mangle, men nok om det.

At jeg talter om provenumæssige grunde skyldes jo simpelthen, at staten skal have sine indtægter.

At man indkræver lidt mere (ganske få procent) af indkomst over bestemte beløbsgrænser er en del af det provenu. Begrundelsen for topskatten er imidlertidig både funderet i provenu og i retfærdighed, hvormed menes, at de bredeste skuldre bidrager med lidt mere procentuelt. Hvilket er både rimelig, socialt retfærdigt og helt nødvendigt.

Den evige og tankeløse gentagelse af hvad andre har skrevet om topskatten som f.eks. hvad skattekommisionen og de økonomiske vismænd , vidner i bedste fald om, at den, der konstant ikke formår andet end at gentage disse, nødvendigvis må mangle evnen til at tænke det igennem selv på en intregriterbar facon, der i sig har indlejret en indsigt i social retfærdighed, provenu, ja i det hele taget statens situation og rolle.

Topskatten er kommet for at blive og at "andre" lægger nogle bestemte forudsætninger ind i deres kalkuler, der angiveligt skulle vise, at arbejdsudbuddet mindskes med bevarelsen af topskatten, vidner blot om, at der er indlejret helt særlige forudsætninger; forudsætninger, jeg er lodret uenig med, da et samfund næppe kan skabe mere arbejdsudbud blot forid de rigeste får mere til forbrug og idet hele taget - efter min mening -historisk har udvist en underfundig dygtighed i kunsten at omgå skattereglerne.

Såfremt Bjarne T ellers læste de tidligere indlæg, så er det dokumenteret af både Det Økonomiske Råd, Skattekommissoen, og Velfærdskommissionen at topskatten reducerer arbejdsudbuddet.

Derimod er der ikke en eneste saglig grund til skatten, herunder SSF's millionærskat. Såfremt det var provenumæssige grunde, kunne man uden de store problemer konvertere topskatten til en lidt højere bundskat.

Måske Christian L skulle fremkomme med dokumentation for postulatet om at fjernelse af topskat påvirker arbejdsudbuddet positivt.

I Grækenland lempede man skatterne, de rigeste undlod fuldstændigt at betale skat - alligevel er arbejdsløsheden i Grækenland tårnhøj.

I USA er top-skatten meget lav alligevel er arbejdsløsheden tårnhøj.

Det er økonomisk anerkendt at topskatten er skadelig og påvirker arbejdsudbuddet negativt.

Dette findes der utallige rapporter og analyse om.

Tilhængerne af denne skattestraf har absolut ikke andre argumenter end deres egen smålighed og mangel på selvstændighed.

De er dermed selv en del af Danmarks problemer og ikke en del af løsningen

Der er flere skribenter her på bloggen, der 'truer' med at forlade landet pga skatten.

Ærligt talt, det er efter min mening ikke en trussel. Folk med den indstilling har ikke forstået, at vi lever og skal leve i et velfærdssamfund, der finansieres via skatter.

Alle har glæde af det, gratis skolegang, læge- og hospitalshjælp, universiteter og højere læreanstalter, plejehjem når den tid kommer osv osv.

Hvis man ikke vil betale sit kontingent til dette samfund, har man ikke forstået tankegangen bag et solidt velfærdssamfund.

Så hvis man 'truer' med at forlade landet, ser jeg ingen problemer i, at de rejser meget hurtigt.

(Måske kommer de hjem igen, når de får brug for sundhedsvæsenet ?)

At christian L nu svinger sig op til i sin logik at hævde, at borgerne skal bære nogle andre (svage borgere) på skuldrene som var det et unødvendig forhold, viser meget godt, at Christian L slet ikke tager det forhold i betragning, at samfundet består af mange forskellige mennesker med vidt forskellige muligheder, ressuorcer, helbred, alder og indtægtsforhold.

Det er disse forskelligheder, statens fordelingsmotor skal binde sammen til en sammenhængskraft. Det er muligt, at Christian L ønsker alle de svageste, førtidspensionisterne, folkepensionisterne, de arbejdsløse, der modtager understøttelse fordi de ikke kan finde arbejde, de syge, der skal behandles i vores sundhedssystem m.m.fl. hen hvor peberet gror i sin tankeløshed og manglende omtanke for, at vi faktisk er et samfund, der også skal fungere på social vis, men det er netop disse grupper, der først og fremmest skal tænkes på, når vi debattere disse ting. De allerrigeste har det nemt. Om de får en skattelettelse på 50.000 kr. betyder ikke det store for dem. De kan sagtens bære det.
Derimod kan folkepensionister, førtidspensionister, syge, svage på ingen måde tåle at, at uligheden øges. Det er først og fremmest denne gruppe, der skal tænkes på, når vi indretter politikken, da disse grupper af svage kan være blevet svage af mange årsager. F.eks er førtidspensionister syge medborgere, der ikke kan gøre noget ved deres situation, fordi de er syge.

Al den virklighedsfjerne og teoretiske handelshøjskoleretorik gående på at skatten er et onde, har slet ikke forstået samfundet. Man er blevet hjernevasket af økonomiske teorier, der slet ikke tager højde for komplesiteten i samfundet og samfundets historik.

Vi skal værne om topskatten. Den er til gavn for staten, der dermed for et øget provenu, der igen kan sikre, at staten kan understøtte syge medborgere, pensionister, arbejdsløse og andre svage grupper således, at disse ikke ender i endnu ringere sitaution end den er nu.

De allerrigeste må til at vise lidt storsind i stedetfor at klynke og klynke. De klynker jo blot over 50-70.000 kr i en indtægt, der er 20 eller 30 gange større. Til sammenligningen modtager en folkepensionist efter skat, dersom der ikke er andre indtægter, ikke meget mere end de selvsamme 50-70.000 kr. efter skat.

Man må altså lære sig at kigge på helheden og forstå, at det er mennesker, vi taler om. Mennesker, der skal have noget at leve af.

Bemærk venligst, at jeg på ingen måde har noget imod, at folk er rige, hvis de kan blive det. Jeg forlanger blot, at de, fordi, de kan, skal bidrage mere og her er topskatten et glimrende instrument.

At Christian L ikke forstår noget som helst i andres argumentation eller lader som om er skrevet før og gentages hermed.

Der er jo netop tale om et argument - endda et økonomisk argument - at beholde topskatten, da den netop er motoren i samfundets fordelingspolitik. Den sikrer netop, at de brede skuldre bidrager mest. Fordi de kan. Og fordi de smalle ikke kan. Det er et argument, der er også har økonomisk betydning, hvis man ellers tænker sig lidt om istedetfor at fyre floskler af og lade som om man ikke vil forstå det.

Topskatten skader på ingen måde. Det er en vildfarelse. Den skaffer provenu i statskassen fra de, der faktisk med al rimelig skal og kan bære den byrde. Den indtægt sikrer, at de, der tjener meget også bidrager mere via deres skattebillet. Det er såre simpelt.

At d vismændene mener noget andet, er mig ligegyldig al den stund det må betragtes som et politisk standpunkt at de tillader sig at mene det. Man kunne lige så vel mene noget andet og det gør jeg.

Det handler om, at topskatten er retfærdig. Jeg så den gerne differentieret yderligere, men her kan millionærskatten måske supplere det fornuftigt.

Man kal på ingen måde have ondt af de allerrigeste eller de næsten-rige. De skal nok klare sig og det har de altid gjort. De har mere end nok og skattelettelser til denne gruppe er dybt asocial og underminerer sammenhængskraften; en kraft, det danske samfund hviler på, hvorefter den rigeste gruppering også hviler herpå.

At man ikke vil forstå, at mit udsagn om at de bredeste skuldre skal bære mest, fordi de kan også indeholder økonomiske betragtninger er sørgerligt for den, der hævder noget sådant.

Naturligvis skal topskatten bevares og gerne udbygges. Den er motoren i et relativt solidarisk samfund, hvor de rigeste i mange år har profitteret af diverse andre berigelsesmekanismer i selvsamme stat, der benytter denne førnævte motor. Der har f.eks. været givtige ordninger for pensionsopsapringer, de rigeste har kunnet benytte sig af. Så denne ensidige fokusering på topskatten viser blot hen til, at penge er blevet det eneste personlige mål. Og det er ganske enkelt for sølle.

Solidaritet og sammenhængskraft og oprigtig omtanke for de svageste er langt mere ædle indstillinger.