Kulturkarrusellen

Fantasternes parti

Eva Agnete Selsing: En klog mand sagde for noget tid siden, at der var brug for Enhedslisten, fordi de urealistiske mennesker også skulle have noget at stemme på. Men måske liste Ø ikke er det eneste parti på tinge, der appellerer til en verden, der ikke eksisterer?

Eva Agnete Selsing, Filosof
Eva Agnete Selsing, Filosof

De Radikale har længe bidraget med den ene gakkede udmelding efter den anden, og satte for nylig trumf på med et forslag, der slår alle tidligere tosserier: Nu skal vi have pant på tøj! Fordi vi danskere, med en fæl neologisme, tilsyneladende er »tøjsyndere« (læs: vi »forbruger« meget tekstil). I en tid med reguleringsforskyldt finanskrise, voksende dannelsestab og en befolkning, der i stigende grad lader sig forsørge af andre, ja, så er det godt med et fokus på »tøjsynderi«.

Det lyder morsomt, men De Radikales verdensfjernhed er også farlig. Især partiets tilgang til værdidebatten er præget af decideret ond tro. For ingen mennesker ved deres fulde fem kan bestride, at vi har store problemer med parallelsamfund, med vold og social kontrol i og fra indvandrermiljøerne. Vi har problemer med en af det åbne samfunds bærende konstruktioner, nemlig ytringsfriheden – hvilket vi senest så demonstreret, da de sjove og modige piger i DR-satireprogrammet »Det slører stadig« modtog dødstrusler fra salafister. Og vi har store problemer med religiøs intolerance, hvor jøder ikke kan bære deres trossymboler i deres eget land. Senest så vi debatten i kølvandet på en nørrebrosk skoleleders udmelding om, at jødiske børn ikke kan gå på hendes skole, fordi de mobbes og trues af palæstinensiske ditto.

Men De Radikale stiller sig konsekvent på den helt, helt forkerte side af debatten. Zenia Stampe meldte eksempelvis ud, at forsvarerne af de jødiske børn bare brugte anledningen til at hetze muslimer. Et helt utroligt kynisk udsagn. Og Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, fortsatte sin samarbejdspolitik med de mest formørkede kræfter i samfundet ved nonchalant at negligere problemerne og indkalde til mere af den håb- og virkningsløse »dialog«.

Og hvem er det så, der lægger stemmer til de radikale fantasterier? Det er feelgood-segmentet. De, der ikke kan lide den verden, vi lever i, og ikke lader sig påvirke af noget så kedeligt som kendsgerninger. Det er mennesker, der er ligeglade med de piger og drenge, kvinder og mænd, homoseksuelle og jøder, der i stigende grad mærker konsekvensen af akademikerutopien par excellence, multikulturalismen. Og drister man sig til at henvise til realiteterne, får man en skylle af anklager om manglende tolerance i hovedet.

Det lader heldigvis til, at den radikale strategi med at udskamme folk, der påpeger problemerne, mister popularitet i disse dage. For selvom partiets hoforgan, Politiken, for nylig fro erklærede værdidebatten død, lever den i bedste velgående uden for det radikale parallelunivers. Heller ikke forsøget på at overtage sproget er lykkedes, selvom både medier, eksperter og politikere har gjort deres for at hjælpe radikalisterne hermed.

For folk ved godt, hvad der ligger bag kravet om at kalde »ghettoer« for noget andet. De ved godt, hvad der ligger bag udskiftningen af ’integration’ med ’inklusion’ (læs: af religiøs ekstremisme). Og de ved godt, at fantasternes kælne flom om »tolerance« dækker over det modsatte. De Radikale er i sandhed et , ja, radikalt parti.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.