Klummen

Fanatisme og misundelse

Peter Kurrild-Klitgaard: Sally sad ved vores spisebord og fortalte om sin fortid. Hun er filippinsk, aupair i Europa og uden særlig uddannelse. Før arbejdede hun 18 timer i døgnet på en elektronikfabrik i Taiwan - hvor hun kun måtte gå på toilettet hver sjette time, hvilket gav hende kronisk blærebetændelse.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.

Vores egen aupair, Sallys veninde Marianne, er uddannet skolelærer, men selv for en sådan var livet som aupair i Europa at foretrække. Flere af hendes søskende havde arbejdet i Saudi-Arabien, hvilket var både hårdt og brutalt, helt bogstaveligt. Savner de deres land og familier? Naturligvis. Men oplevelsen af at være i Europa, lære sprog og - ikke mindst - få en væsentlig højere levestandard, slår klart alternativerne. Vi har mødt én aupair, der efter et år i landet kunne købe et hus til sin moder, og en anden der investerede i kvæg hjemme i Indonesien, hvortil hun vendte hjem som landsbyens bedste parti.

Og så til noget helt andet, sådan da: Den italienske økonom og filosof Vilfredo Pareto (1848-1923) formulerede - blandt meget andet - et centralt begreb, man siden har kaldt »Pareto optimalitet«: en tilstand, hvor ingen kan stilles bedre, uden at mindst én anden stilles ringere. En sådan tilstand er ikke nødvendigvis den bedst tænkelige i universet, men den har dog nogle umiddelbare moralske kvaliteter, når man tænker frivilligt samtykke ind i situationen.

Pareto bruges på den måde ofte til at beskrive situationer, hvor to (eller flere) personer interagerer frivilligt, og hvor deres handlinger ikke har nogen direkte, negative konsekvenser for andre. Tænk f.eks. på en bager, der gerne vil sælge et brød, som en kunde gerne vil købe. Begge er tilfredse med prisen i forhold til kvaliteten (selvom de naturligvis nok hver især kunne ønske sig et endnu mere fordelagtigt bytteforhold), og det at de bytter pengene for brødet har absolut ingen direkte negativ konsekvens for nogen anden - ikke engang for den næste kunde, der ikke får lejlighed til at købe brødet, for vedkommende er præcis lige så godt stillet, som han var, før brødet blev solgt.

Og lad os så vende tilbage til aupairerne i Danmark - som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), heftigt bistået af blandt andre Anne Baastrup (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) nu har indledt et veritabelt korstog imod. De vil have endevendt og om muligt gerne afskaffet aupair-ordningen.

Man kan ikke vide, hvad der reelt motiverer angrebet på aupair-ordningen. Det er svært helt at tro på, at det skulle være for at gøre aupair-pigerne en tjeneste, hvilket i bedste fald er naivt. Det er omvendt svært at sige sig helt fri for den association, at fagbevægelsen igennem en årrække har kørt en målrettet kamp for at få stoppet ordningen, i et naivt håb om, at de serviceydelser, som mange aupairer yder de familier, de bor hos, så vil blive omsat i nye arbejdspladser for fagforeningernes medlemmer. Men tror man dét, har man vist ikke regnet på, hvor mange penge der skal tjenes, for at en familie skal tjene for at betale en overenskomstløn til 30 timers husarbejde om ugen.

Det er også svært ikke at synes, at både »jantelov« og en fanatisk klassekamps-ideologi ligger i retorikken. Men uanset motiverne er konsekvenserne klare: Aupair-ordningen skader ingen, men det at afskaffe den vil være at straffe tusinder af danske familier - og sende et tilsvarende antal piger tilbage til den fattigdom, de er flygtet fra. Det stiller ingen bedre men er i sandhed en besynderlig form for »solidaritet«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.