Rigid regulering ikke den rigtige recept
EU-regler. Danske revisorer håber forud for EUs Ministerråds drøftelser af fremtidens regulering af revisionsbranchen, at danske politikere husker vækstparolerne fra deres skåltaler, og at EU-Kommissionens forslag om rigid regulering er den gale vej at gå, hvis man vil sikre revisors uafhængighed og høje kvalitet.
Kommentarer
måske ikke
Vi er gennem papiraviser, websites, mobilsites, apps, web-TV, radio og nyhedsbreve udgivet af moderne mediehuse som Berlingske Media i kontakt med et langt større publikum end de gamle oplagstal gav basis for at opregne avisernes indflydelse til at være tidligere.
Da der kun var papiraviser, blev hver avis læst af 5-10 personer.
Hele familien og så byttede man også med naboen.
Hver avisudgave blev læst af formentlig 10 personer.
De 10 gange - eller 20 gange - om dagen den samme person logger ind på avisen, er Tordenskjolds soldater.
Altså det modsatte af tidligere tiders antal.
Længe leve den fri presse
Med ønsket om sunde, kritiske og levekraftige trykte medier for demokratiets skyld også i fremtidnes Danmark, og med ønsket om at politikkerne vil lytte og kan fås i tale inden det er forsent. Godt nytår!
Send flere penge
På alle danske aviser og ikke mindst på Berlingske er antallet af journalister faldet markant. Det giver naturligvis dårlig journalistik, hvilket man kan forvisse sig om ved en summarisk læsning af en hvilken som helst avis. Når ikke engang chefredaktøren kan se problemet, er det alvorligt.
Lisbeth Knudsen erkender dog at ingen har fundet en forretningsmodel, der er økonomisk holdbar. På nysprog bliver det til, at medierne er i en forandringsproces, og det følges op af fortærskede erklæringer om avisernes demokratiske opgave og sandhedstrang. Ikke kun politikerne brander sig i medierne, selv medierne forsøger nu at brande sig som en succeser. Man kommer uvilkårligt på den tanke, at Berlingske har udviklet sig til at være en reklamesøjle for Berlingske og helt har glemt sin oprindelige opgave.
Lisbeth Knudsens forslag til ny forretningsmodel er, at staten skal sende flere penge. Udover den almindelige mediestøtte, som Berlingske har vænnet sig til at betragte som en velerhvervet rettighed, ønsker avisen naturligvis at få del i de dejlige milliader, som Danmarks Radio bruger på at oversvømme landet med X-faktor, kongerøgelse og madprogrammer. Og for at gøre forretningsmodellen ekstra visionær, skal det offentlige have pligt til at annoncere i medierne, selv om behovet er forsvundet fordi medierne ikke længere har monopol på adgangen til borgerne.
Mediernes problem er sådan set bare, at deres monopol på en bestemt type formidling er forsvundet. Det er endnu ikke gået op for dem, og måske går det ikke op for dem før det er for sent.