Chefredaktørens Blog

Falske toner i avisdebat

Lisbeth Knudsen: Det er som en efterhånden fastslået, falsk kendsgerning blandt en del meningsdannere her landet med udgangen af 2012, at aviserne er i krise, at de mister indflydelse og magt, og at journalistikken generelt har det skidt af samme grund.

Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør
Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør

Det er faktisk noget nonsens. Etablerede og kendte avis-varemærker som Berlingske har aldrig haft et større publikum end i dag. Vi er gennem papiraviser, websites, mobil­sites, apps, web-TV, radio og nyhedsbreve udgivet af moderne mediehuse som Berlingske Media i kontakt med et langt større publikum end de gamle oplagstal gav basis for at opregne avisernes indflydelse til at være tidligere.

Vi befinder os faktisk i en meget gylden periode i forhold til, hvad der journalistisk bliver produceret, men vi befinder os desværre ikke i en gylden periode i forhold til, hvad der bliver betalt for herlighederne i konkurrencen med en overflod af statsejede medier og gratismedier. Alt i mediebranchen lige nu er under forandring, og det største og måske eneste problem er at finde den rigtige forretningsmodel, som forener en markant, publicistisk tilstedeværelse i det nye mediebillede med et bæredygtigt økonomisk og kommercielt grundlag. Vi har alt for længe ladet andre stemmer forme den offentlige opfattelse af, at aviserne er døende. Det er de ikke. De er midt i en forandringsproces.

Journalistikken er i en forandringsproces. Internettet har ikke ændret vores mission eller skadet vores indhold, vores service over for befolkningen eller vores demokratiske opgave. Det har udvidet den. Betragteligt. Nogen skal jo skelne skidt fra kanel og søge sandheden. Og et sundt demokrati forudsætter nu som før levedygtige, uafhængige, kritiske medier.

MED FALSKE PÅSTANDE om, at de danske aviser skulle være på vej mod en journalistisk og etisk deroute i denne kamp for at finde bæredygtige forretningsmodeller, styrker politikerne det statsejede TV og radio med ekstra millioner kroner, fjerner det offentliges pligt til at annoncere i uafhængige, private medier, og skubber dermed yderligere til den ulige konkurrence og den skrøbelige bæredygtighed for et mangfoldigt, privatejet mediemarked. Samtidig hylder politikerne helt ukritisk en stærk global, kommerciel spiller som Facebook både som personligt, politisk redskab til direkte kontakt med borgerne og som redskab til det offentliges kommunikation med borgerne.

En spiller helt uden for dansk medielovgivning og uden for diskussion om god markedsføringsskik og god kommerciel etik. De politikere, som argumenterer for, at mediepolitikken bør besluttes under ét, har ret. Det duer ikke, at adskille en medieløsning for de statsejede medier og de private medier og tro, at man kan finde en god løsning, der sikrer os et stærkt, dansksproget udbud af medier i fremtiden.

En moderne, sammenhængende mediepolitik burde for en ny kulturminister være lige så vigtig som at få pudset Grundtvig og folkehøjskolen af. I 2013 må vi i de privatejede medier på barrikaderne for at fortælle, at før en historie ofte bliver til et tweet, en Facebook-opdatering, en blog-kommentar, nyheder vi deler med hinanden som kolleger eller ser på TV, så er det vores historier, der bidrager til demokratiet. Det bliver aviser som Berlingske, der gør en forskel - også i 2013. Godt nytår til læsere og annoncører!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.