Perspektiv

Fair beskæftigelse

Asger Aamund: Kun de bedst egnede overlever. Det gælder arbejderen, håndværkeren, funktionæren og lederen. Det er således en vits, at regeringen forsøger at bestikke virksomhederne med 25.000 kroner for en ansættelse, man ellers ikke ville have foretaget.

Den som har ventet længst, står for tur til at blive betjent hos bageren. Det system duer bare ikke umiddelbart på arbejdsmarkedet, og regeringens ’Akutpakke’ er varm luft, skriver Asger Aamund.
Den som har ventet længst, står for tur til at blive betjent hos bageren. Det system duer bare ikke umiddelbart på arbejdsmarkedet, og regeringens ’Akutpakke’ er varm luft, skriver Asger Aamund.

»Timing is everything«, som de siger i Amerika, og det kan der jo være noget om. I hvert fald var det både flot timet og udført, da Helle og den daværende Villy lancerede ’Fair Løsning’ og ’Fair Forandring-’ pakkerne, som udgjorde et fristende slagtilbud fra det røde supermarked. Budskabet var krystalklart rettet mod det flertal af vælgere, der står uden for arbejdsmarkedet: det mindretal, der er i arbejde skal løbe 12 minutter mere om dagen, så er der flere penge til jer, der ikke er i beskæftigelse.

Det budskab gik rent hjem hos svingvælgerne og Helle Thorning kunne som planlagt indtage Statsministeriet. Appetitten vokser som bekendt, mens man spiser, så regeringen kunne ikke nære sig for at følge sin succes op med endnu en ’Fair-pakke’, som naturligt burde hedde ’Fair Beskæftigelse’. Der gik dog ikke mange timer efter folketingsvalget før Helle Thorning skrottede ’Fair Løsning’, der nu styrtede i glemselens hav som en udbrændt løfteraket. Naive og godtroende vælgere følte sig bondefanget og råbte op om drabet på millionærskat, bankskat og de 12 minutter. Naturligvis var der ikke nogen, der tog sig af disse latterlige protester. Magtskiftet var en realitet og som Anker Jørgensen ville have udtrykt det: ’Der foreligger en ny situation’. Eller sagt på en anden måde: der er længe til næste folketingsvalg, og borgernes hukommelse er kort.»Når jeg hører ordet ’kultur’ griber jeg efter min pistol,« skulle Hermann Göring have sagt. Det samme gør vælgerne når de hører ordet ’fair’. Derfor kunne regeringens nye jobpakke ikke så godt hedde ’Fair Beskæftigelse’, men blev under pomp og pragt markedsført som ’Akutpakken’. Førende regeringspolitikere udtalte til medierne, at arbejdsgiverne havde givet håndslag’ på at fremskaffe 7.500 arbejdspladser af det totale mål på 12.500. Margrethe Vestager udtalte, ’at jeg har aldrig oplevet en sådan ansvarlighed fra en arbejdsgiverside’. Denne ros dækker dog over en udsøgt fornærmelse af landets erhvervsledere, der stemples som uansvarlige udbyttere, som kun gennem radikal justits kan bringes til at vise en smule samfundssind.

Akutpakken er hurtigt ved at tabe pusten, som det ofte sker når indholdet kun er varm luft. Der bliver ikke tale om nye arbejdspladser, men om at ændre på sammensætningen af køen foran arbejdsmarkedet.

I dag ansættes de ledige som oftest på baggrund af deres kompetencer således, at de bedst kvalificerede er de mest efterspurgte. Det vil regeringen nu have ændret til et andet princip, der er kendt som FIFO (first in – first out), som svarer til køen hos bageren søndag morgen, hvor de laveste numre betjenes først, fordi de har ventet længst. Man kan forvente, at de røde kommuner og staten smækker hælene sammen og slækker på kvalitetskrav i genbesættelsen af ledige stillinger, men det er utænkeligt, at det vil ske i erhvervslivet. Arbejdsgivernes organisationer hverken vil eller kan forpligte medlemmerne til at ansætte eller fyre folk. Den magt ligger udelukkende ude i virksomhederne, hvor den også hører til. Men til gengæld for et løfte om ro på dagpengereformen, har organisationerne lovet regeringen at synliggøre og øremærke de ledige, der står til at forlade dagpengesystemet, således at virksomhederne er opmærksomme på ansøgernes særlige situation. Ude i virksomhederne kæmper vi hårdt for at fremme konkurrenceevne og produktivitet, der begge er under pres. Derfor har vi nedlagt mere end 150.000 arbejdspladser siden 2008, og ifølge World Economic Forum er ’den danske konkurrenceevne i frit fald’.

Med god ledelse kan man alt. Med halvgod ledelse får man ikke halvgode resultater. Man får dårlige resultater. Denne erfaring gælder også vore medarbejdere.

Hvis de ansatte kun er deres egen løn værd eller mindre, kommer firmaet hurtigt i vanskeligheder. Dette er vi fuldkommen klar over i erhvervslivet, og derfor er der kun råd til elitære ansættelsesprincipper. Kun de bedst egnede overlever. Det gælder arbejderen, håndværkeren, funktionæren og lederen. Det er således en vits, at regeringen forsøger at bestikke virksomhederne med 25.000 kroner for en ansættelse, man ellers ikke ville have foretaget. Men de 25.000 kroner skal nok også mere ses som regeringens forsikringspræmie, der kan bruges i medieslagsmålet, når det bliver klart, at akutpakken ender som en fiasko. Man kan næsten høre beskæftigelsesministeren: ’her har vi oven i købet forgyldt erhvervslivet for hver enkelt ansættelse, men de har ikke engang kunnet tage sig sammen til at besætte nogle tusinde snoldede arbejdspladser. Hvor er solidariteten? Hvor er arbejdsgivernes samfundssind?’

Under det kommunistiske styre i Polen var jeg der ofte på forretningsrejse. Jeg undrede mig over, at så mange mænd drev rundt på gaderne i et samfund, der pralede af at have fuld beskæftigelse. Jeg spurgte en polsk kollega om grunden. Han svarede: ’I et socialistisk samfund har alle ret til arbejde, men da der ikke er arbejde til alle, må vi dele det, der er. Om formiddagen er eftermiddagsholdet på gaden. Om eftermiddagen er det formiddagsholdet. Sådan er det polske system. Regeringen lader, som om den betaler os. Og vi lader, som om vi arbejder.

Nu er det polske system omsider nået til Danmark. ’Akutpakken er en hel og dækkende løsning’ siger Corydon. Det mener han sikkert oprigtigt, fordi vi nu lever i et samfund, hvor realpolitik består i at rive magten til sig og beholde den gennem produktion af illusioner, spin og lokkemad. Regeringen lader, som om den leverer reformer. Og vi lader, som om vi tror på det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.