Kommentar

Fagre nye livmoder

Svangerskab. Vi dyrker sex uden at få børn og får børn uden at dyrke sex. Dansk lovgivning giver kvinden ret til svangerskabsafbrydelse, men ingen ret til at afslutte fostrets liv. En kunstig livmoder gør det muligt at opretholde den fri abort – og samtidig holde liv i uønskede børn.

En kunstig livmoder gør det muligt at lade et foster overleve, selv om moderen har aborteret. Arkivfoto: Scanpix
En kunstig livmoder gør det muligt at lade et foster overleve, selv om moderen har aborteret. Arkivfoto: Scanpix
I dag har vi adskilt vores seksualitet i lyst og reproduktion. Vi dyrker sex uden at få børn og får børn uden at dyrke sex. Det næste store skridt i denne udvikling bliver at lade hele svangerskabet finde sted i et kunstigt miljø helt løsrevet fra kvinden. Allerede i dag ser vi, hvordan stadigt flere kvinder benytter sig af en rugemor (surrogatmoderskab), hvor fostret vokser i en fremmed livmoder. Men fremtidig vil det også blive teknisk muligt at lade fosteret vokse i en kunstig livmoder. En praksis der ofte benævnes Ectogenesis.

Men hvad er en kunstig livmoder? I dag kender vi allerede til nogle sider af denne praksis, hvor befrugtede æg »lever« i et kunstigt miljø i op til to uger i forbindelse med fertilitetsbehandling, og børn overlever ved tidlig fødsel i kuvøse helt ned til uge 21. Mere eller mindre direkte er vi bioteknisk i gang med at lukke hullet mellem uge 2 og 22, hvilket er den periode, hvor der i dag kræves en livmoder.

Vi har allerede set flere dyreforsøg (mus, geder, hajer), hvor større dele af svangerskabet foregår løsrevet fra den levende krop. »Partiel ectogenesis«, hvor hovedparten af svangerskabet finder sted i et kunstigt miljø (f.eks. uge 14-35), vil være inden for rækkevidde vurderet udfra vores nuværende viden og eksisterende teknologi. Allerede i dag har vi erfaringer med en række bioteknologier, hvor vi via dyreforsøg har set lovende resultater med iltoptag gennem væske, men også udvikling af den kunstige placenta (moderkage).

Læs også: Professor: Giv kvinder ret til at gemme æg

Men hvorfor overhovedet udvikle og benytte en kunstig livmoder? Umiddelbart kan man betragte teknologien som den endelige ligestilling mellem kønnene eller den ultimative kvindefrigørelse. Men sagen er snarere den, at flere kvinder ikke selv kan bære barnet og derfor vil kunne hjælpes med tilbud om en kunstig livmoder. Med en kunstig livmoder opstår samtidig mulighed for medicinske og kirurgiske indgreb, som ikke er mulige i dag, fordi man har en mere direkte adgang til fostret.

Helt umiddelbart synes den kunstige livmoder også at kunne fjerne de mange etiske kvaler med provokeret abort. Aborttilhængere og abortmodstandere vil henholdsvis fokusere på kvinden og barnet. Men begge parter kan tilgodeses gennem den kunstige livmoder. Kvinden opnår svangerskabsafbrydelse, og barnet overlever. Men helt så simpelt er det ikke nødvendigvis.

Eksempelvis kan man spørge, hvad forskellen er mellem svangerskabsafbrydelse og det at afbryde eller deaktivere en kunstig livmoder? Helt oplagt kan den afgørende forskel være, at det første er et indgreb i kvindens krop, hvilket ikke er tilfældet med den kunstige livmoder. På den måde bliver flere argumenter for provokeret abort enten imødekommet eller svært udfordret. Når der således tales om kvindens rettighed til fri abort, kan denne rettighed imødekommes ved at transplantere fostret fra kvinde til »maskine«. Der bør således skelnes mellem svangerskabsafbrydelse og det forhold, at fostret dør. I dag forholder det sig sådan, at det ene ofte medfører det andet. Men sådan vil det ikke være i en mulig fremtid, hvor fostret vil kunne overleve, selv om svangerskabet afbrydes.

Her må vi samtidig huske, hvordan den danske lovgivning giver kvinden ret til svangerskabsafbrydelse, men ingen ret til at afslutte fostrets liv. Mange vil givetvis tænke, at det drejer sig om at skaffe sig af med barnet. Men juridisk gives der kun en ret til at afbryde svangerskabet. Vi kan eksempelvis forestille os, hvordan kvinden ønsker at afbryde svangerskabet i uge 14, hvor der med partiel ectogenesis bliver mulighed for at placere fostret i en kunstig livmoder. Kvindens ønske imødekommes, men fostret overlever.

Læs også: Ny forskning: Derfor er fertilitetsbehandling en god forretning

Denne løsning ville tilgodese abortmodstanderne, hvis centrale argumenter altid har været centreret om barnets ret til liv. Vi må med andre ord forholde os til, hvorvidt kvinden også har ret til at aflive fostret efter svangerskabet. Hvis vi tillader dette, vil det svare til, at vi tillader aktiv dødshjælp af fostret/barnet, hvilket sker på kvindens eller parrets anmodning. Denne ret er ikke givet i dag.

Skal man forholde sig kritisk til den kunstige livmoder, kan der fokuseres på barnets ret til at vokse i en kvindes livmoder. Men det kan være vanskeligt klart at definere, hvad der er særlig værdifuldt ved det forhold, at barnet vokser i maven på den genetiske mor. Problemet kan ikke være selve det forhold, at livmoderen er kunstig. Der er således flere mennesker, som i dag lever med et kunstigt hjerte. Hvis vi forestiller os, at kvinden er bærer af en indopereret »kunstig« livmoder, bør man vel acceptere den, som man accepterer enhver anden form for organtransplantation. Men dermed bliver det også desto mere vanskeligt at opretholde en klar afvisning af en livmoder, som er løsrevet fra kroppen.

Ser vi på hensynet til fostret, vil man selvsagt kunne bekymre sig om teknologiens mulighed for fuldt og helt at være i stand til at erstatte kvindens livmoder. En lignende problematik kender man fra surrogatmoderskab, hvor flere psykologiske forhold er væsentlige, ikke mindst den meget vigtige tilknytning der finder sted under graviditeten mellem mor og barn.

Hvilke konsekvenser har det for barnet på kort og på lang sigt osv. Her bør vores uvidenhed komme barnet til gode. Men har vi allerede accepteret eller tolereret assisteret reproduktion i et kunstigt miljø, organtransplantation, kommercielle rugemoderskaber og behandling af ekstremt for tidligt fødte, er det desto mere vanskeligt at finde principielle argumenter imod et forbud mod den kunstige livmoder.

Læs også: Hver anden unge kvinde bruger fortrydelsespiller

Foruden hensynet til kvinden og hensynet til barnet står et sidste hensyn tilbage, som muligvis kan ende med at blive det mest problematiske, hvis vi skal vurdere den kunstige livmoder.

Her tænkes på de mange samfundshensyn. Hvordan forholder vi os til de tusindvis af børn, som nu vil komme til verden? Børn, som i mange tilfælde er uønsket, men som vi har forpligtet os til at tage vare på, alene fordi vi kan. Den kunstige livmoder vil kunne redde livet, men hvilke opvækstvilkår vil samfundet fremtidigt kunne give disse børn? Tilbage står derfor det åbne spørgsmål, om retten til den provokerede abort også reelt er et samfundsmæssigt styringsredskab.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.