Indspark

Fællesskabets farer

Hans Hauge: Ordet ’fællesskab’ bruges igen og igen af regeringen og dens støtter. Ordet afslører regeringens ideologiske basis: kommunitarisme. Den sætter fællesskabet over den enkelte og staten over samfundet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt brugte uden blusel ordet i nytårstalen. Det er lidt uhyggeligt. Det 20. århundredes to store ideologiske fejltagelser - nationalsocialismen og kommunismen - satte fællesskabet over den enkelte. Men vi har ingen historisk hukommelse, så de fleste har glemt forbindelsen til disse fællesskabsideologier.

Hans Hauge, Lektor, dr.phil.
Hans Hauge, Lektor, dr.phil.

Thorning-Schmidt lagde ud: »Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt. Vores fællesskab.« Hvad betyder ordet her? Først advarer hun os, idet fællesskabet må være på vej til at forsvinde, derfor skal vi holde fast i det. Hvad er i gang med at erstatte fællesskabet? Dernæst påstår hun, at ’fællesskabet’ har gjort os, dvs. danskerne, til noget særligt. Vi må antage, at fællesskabet har med historien at gøre, og at det må være opstået, før indvandringen tog til i tiden efter 1973. Fællesskab kan vel her kun betyde det nationale fællesskab. Hvis det er det, som menes, sagde hun: Vi skal holde fast ved det nationale eller nationalstaten. Mener hun mon det? Det er ikke god tone på hendes fløj. Men måske.

Lidt senere dukkede ordet op igen: »Men husk på: Når verden forandrer sig, er vores fællesskab stærkest. Det har vi før vist. Nogle af os kan huske de bilfri søndage.«

Igen er der noget, som vi er ved at glemme. Vores historie. Det vi skal holde fast ved. Derfor kommer opfordringen til at huske. Vores fællesskab karakteriseres nu yderligere. Uden for fællesskabet er verden. Og hvad gør verden? Den forandrer sig. Hvordan reagerer Danmark (dvs. fællesskabet) så? Det bliver stærkere. Jo flere kriser jo bedre?

Hendes eksempel er oliekrisen. Ikke tilfældigt. Det var begyndelsen til enden for den universelle velfærdsstat. Det var kort efter, at Danmark var blevet medlem af EF og derfor var begyndt den langsomme afvikling af nationalstaten til fordel for europæisk integration. Det var det år, vi fik indvandrerstop. Husk på: de år rykkede danskerne sammen og det nationale sammenhold - ‘fællesskabet’ - blev styrket. Gjorde det det? Næh, der skete det modsatte. Det nationale fællesskab begyndte at gå i opløsning. De politiske liv ændredes radikalt med Fremskridtspartiet, CD, Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet osv. Thorning husker ikke andet, end at der var bilfri søndage. Det er med andre ord ikke sådan, at når verden forandrer sig - dvs. når der er krise - styrkes det danske fællesskab. Tværtimod.

Hun fantaserer om, at historien vil gentage sig. Den krise, der er nu, kan overvindes med mere ’fællesskab’. Det er, som man siger, ren retorik. Alt tyder på, at krisen vil bidrage til, at det nationale fællesskab sprænges endnu mere. Usikkerheden kommer til udtryk i det ord, der er fraværende foran fællesskab, nemlig ’det nationale’.

Men hvad nu, hvis det er et helt andet fællesskab, som hun tænker på?

Der skal være plads til alle, lover hun eller lyver hun, for der er naturligvis ikke plads til alle. Ethvert fællesskab bliver til ved at udelukke de andre. Hvad skal man ellers være fælles om, hvis ikke en fælles fjende? Men hvem er fjenden? Det får vi ikke at vide. Sådan skaber man usikkerhed og utryghed i et folk. Måske er du fjenden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.