Så vidt jeg kan skønne, må mange facebook-brugere anvende oceaner af tid på at læse og opdatere deres side. Og det meste synes at være ligegyldigheder. "Ole og Benjamin er i Bilka", "Har lige været til gymnastik", "Sisse er blevet forkølet igen" osv.
Gad vide hvor mange arbejdstimer der dagligt bruges, bare i Danmark, på facebook. Det er garanteret ikke småting. Læg dertil den tid der går med at rundsende diverse former for vittigheder og med at læse dem, foruden almindelig surfing på internettet efter nyheder, tilbud etc.
Jeg droppede lynhurtigt facebook igen efter at have oplevet, hvilken gang tidsspilde det er. Den ene oplysning, mere ligegyldig end den anden tonsede ind på siden fra nær og fjern.
Det er ikke fordi jeg er uden interesse for min medmenesker, men jeg har altså ikke brug for at vide, hvornår en bekendt har bagt kage, eller at man har set en god film i fjernsynet.
Ligeledes spekulerer jeg på, hvilke oplysninger, jeg kunne lægge på facebook; vel at mærke oplysninger, som var relevante for mine omgivelser. Jeg anser det ikke for relevant for andre end husstanden, at jeg har stegt frikadeller, eller har købt nye sko billigt på udsalg. Og hvad de mere private dele af mit privatliv angår, så er det noget, jeg holder for mig selv eller de personer, det rent faktisk angår.
Det kan godt være, at jeg er meget gammeldags, men på den anden side: Hvor mange installerer store butiksruder i deres hus og lader deres privatliv foregå for åbent tæppe.
Jeg giver så absolut dronningen ret i, at man skal passe på, at man ikke roder sig så dybt ind i det virtuelle univers, at man bliver isoleret fra det virkelige liv og andre mennesker.

Ja, han hacker den også - og kan i visse tilfælde bruge din identitet til sin skadelige markedsføring.

Efter at have læst utallige facebookupdates a la "seeeeee mig jeg har lige lavet en pølle og det synes jeg lige i skulle vide" eller hende der SKULLE uploade ti sider om besøget hos lægen med lille pusser der havde fået en blå negl, var det ekstremt behageligt at slette min facebookprofil.

Der er jo tale om et dansk massehysteri angående de dybt narcissiststiske updateringer der dominerer. Der må være materiale nok til adskillige psykologanalyser af dette massehysteri.

Til facebooknarcissisterne: get a life....please.

Efter at have læst utallige facebookupdates a la "seeeeee mig jeg har lige lavet en pølle og det synes jeg lige i skulle vide" eller hende der SKULLE uploade ti sider om besøget hos lægen med lille pusser der havde fået en blå negl, var det ekstremt behageligt at slette min facebookprofil.

Der er jo tale om et dansk massehysteri angående de dybt narcissiststiske updateringer der dominerer. Der må være materiale nok til adskillige psykologanalyser af dette massehysteri.

Til facebooknarcissisterne: get a life....please.

Ridderkors til bankdirektørerne for Danske Bank og Nordea for at køre Dansk økonomi i sænk.
Det står nu i de Danske historiebøger til evig tid. Hvor dum har man egentlig lov at være for skatteydernes penge?

Før Facebook kunne bommerter også forfølge os hele livet. De sociale medier på internettet supplerer blot andre sociale relationer, hvor bommerter omtales. Der er næppe mange helt private personer, der aldrig vil dele noget af sig selv med andre, og de, der måtte være, kan vanskeligt undgå, andre ser el. hører dem. De, der ikke har en profil på Facebook, kan omtales på Facebook. Selv pressen kan nemt få og bringe oplysninger om almindelige menneskers privatliv.

Det nye er, at selviscenesættelse er blevet et skældsord, mens det er blevet mere accepteret at påpege andre menneskers bommerter og særheder nok for at skabe ensartet middelmådighed.

Du tager fejl, Pernille Tranberg. Gaden glemmer ikke. Hvis du tror det, er du naiv. Om internettet herunder Facebook glemmer, er ligegyldigt, fordi internettet selv er passivt. Det er mennesker (gaden), der husker at have set noget fx. på Facebook, finder det frem og bruger det. Det er sjældent, noget slettes fra menneskers hukommelse. Det sker vist kun ved demens og alvorlige hjerneskader. Hvis gaden glemmer, gør familie og venner sjældent. Minder om fortidens dumheder har en tendens til at dukke op i festligt lag el. konflikter.

"Den 100 procent private person, der aldrig kunne finde på at dele noget af sig selv med andre og aldrig kunne overveje en Facebook-profil…"

Det kan da godt være at du har svært ved at fatte at nogen af os ikke gider at fortæller ligegyldigheder om os selv til hele verden - dagligt - og på en platform hvor ejerne til enhver tid kan bruge dine oplysninger som det passer dem.

Men sådan er nogen af os indrettet - vi har venner nok til at fylde vores liv og vi gider ikke alt jeres falske og ligegyldige pis i smørrer på væggen