Kristian Mouritzen tillader sig som så mange andre, der er grebet af den almindelige EU-psykopati, at anlægge en række værdipolitiske betragtninger helt uden relation til faktuelle forhold. Og nu er det trods alt de faktuelle forhold, der er afgørende EU-borgernes hverdag og ikke politiske drømmerier. Det kunne måske være, at man - udviklingen gennem årene taget i betragtning - blev nødsaget til at erkende, at EU's mantralignende "bevæge-lighedsbegreber" på adskillige områder er ude af trit med det virkelige liv og fremtræder i bedste "Keiserens nye Klæder" stil. Jeg vil afstå fra at kommentere illegal indvandring og bagmandsøkonomien forbundet hermed, idet det har været belyst i et omfang, så man skal være mere end småt begavet, hvis det ikke er trængt ind. Tilsvarende har den fri bevægelighed for personer været en kærkommen gave til kriminelle organisationer med greb om tingene. Det kræver store offentlige ressourcer - dvs. skatteborger-penge - for at kunne følge med i udviklingen. Skatteborger-penge, der enten ikke var behov for at opkræve eller kunne være anvendt til bedre formål, for så vidt man i EU havde format til et større omtankeniveau og ikke forbød sig selv at tage ved lære af erfaringerne. Det er ellers det, fornuftige borgere gør rundt omkring i de europæiske lande. Europas borgere skal naturligvis ikke finde sig i, at der sidder uegnede folkevalgte og embedsmænd rundt omkring, der træffer beslutninger til ugunst for samfundsstrukturelle forhold. For den almindelige borger er problemernes løsning ikke så vanskelig, hvilket det åbenbart er for den kreds af personer, der er bedst til at producere akademisk halvfabri-kata. Det er jo heller ikke forbudt for Kristian Mouritzen at blive lidt klogere på tingene.

Vi har travlt med at kritisere grænselandene med deres ringe grænser, men hvad gør vi selv? EU er et fællesskab, nationer bag én mur, burde det ikke være en fælles opgave at vedligeholde de mure? Hvorfor er grænserne ikke opretholdt af fælles sikkerheds patruljer? Det ville styrke grænserne og sammenholdet. For ikke at nævne den tillids erklæring det ville være fra de lande der tillader fremmede styrker stå side om side med sine egne.

Når man uhindret kan rejse ind, ud og gennem 27 lande, siger det sig selv, at der kan samles alt muligt op på vejen. Der er jo også kriminel aktivitet, indenfor de ydre grænser!

Det er aldeles tåbeligt ikke at have en gedigen grænsekontrol - noget af det vi ikke ønsker ind i landet, får man da fat i. Vi lukker og låser jo også hoveddøren hjemme.

Når man betænker hvor meget tid man spenderer ved udrejse via lufthavne, af sikkerhedsmæssige grunde, er det besynderligt at der ikke kan tåles den mindste forhindring ved landegrænserne.