Når man filtrerer JB's indlæg for en række påstande om EUropas dårligdomme i almindelighed og søndagens græske og franske valg i særdeleshed, står følgende tilbage:

JB anbringer resultaterne af de to valg i samme bås, hvor populisme og snæversyn har vundet indpas frem for (liberalistisk) udsyn.

Franskmændene har med et snævert flertal peget på en socialistisk præsident for de næste fem år, en præsident som sandsynligvis vil føre en økonomisk politik og en EU-politik, som på nogle punkter vil afvige fra forgængerens, jovist!

Grækerne har nedstemt de store partier og spredt deres stemmer ud over en vifte af partier, der spænder fra stalinisme på venstre fløj til ultranationalisme og fascisme på højre fløj. - Så I optagelserne af journalisterne, der lod sig beordre til at stå ret, da daggrypartiets leder gjorde sin entré?

Jeg synes nok, at der er forskel på resultaterne af de to valg!

Hollandes vision om et stærkere og mere demokratisk EU, betyder i realiteten et mere føderalt EU. Han taler om »en EU-føderation af nationalstater«. En sådan konstruktion forsøger at oprette en balance mellem nationalstaternes suverænitet og overførelse af flere kompetencer til EU. De nationale parlamenter skal knyttes tættere til EU-beslutningsprocessen og EU-Parlamentet skal have mere magt.
Men som i alle EU-lande er der er grænser for overførelse af suverænitet. Hvis Hollande kan forene modsætningerne, så vil han måske – når tiden er inde - blive set som en statsmand.