Chefredaktørens blog

Europæisk medieetik?

Lisbeth Knudsen: Det er nemt at forfalde til at spænde hanen på den nationale seksløber eller bare gå i ganske almindelig panik og sortsyn over en temmelig vidtløftig såkaldt ekspert-rapport om pressefrihed og mediepluralisme i EU, som netop er afleveret til EU-Kommissionens vicepræsident, Neelie Kroes.

Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør
Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør

Det ligger også lige for ved læsningen af ekspert-rapporten at forfalde til at blive helt britisk et kort øjeblik i disse tider, hvor den britiske premierminister, David Cameron, tillader sig at stille spørgsmålet, om EU er vokset for vildt med overstatslige tiltag i forhold til landenes selvbestemmelse og det, der oprindeligt var ideen med den europæiske vision. Rapporten er et forfærdeligt sammensurium af festtaler om pressefrihed og mediepluralisme, håbefulde drømme om at kunne styre en bedre EU-dækning i medierne, frie fantasier om fælles europæiske værdier i medierne, absurde indgreb i national lovgivning på områder, hvor EU overhovedet ikke har noget at gøre med overstatslige regler og konkurrenceretlige initiativer, som overhovedet ikke tager højde for, at de største digitale spillere ikke er hverken nationale eller europæiske men internationale og amerikanske. Når jeg anbefaler ikke at gå i panik, som flere i mediebranchen allerede har gjort, så er det fordi jeg selv i en fjern fortid har haft fornøjelsen af at sidde i sådan en ekspertgruppe i EU med den fine titel af »High Level Expert Group«, som skulle analysere de sociale og økonomiske konsekvenser af informationssamfundet. Mange måneders arbejde under en dygtig professors ledelse endte i en tyk rapport med over 50 anbefalinger, som stadig står på min reol, men det lykkedes mig aldrig at identificere de helt konkrete opfølgninger på forslagene.

Nu foreligger der så et badekar af forslag til en fri og pluralistisk medie-sektor i EU. Mediepressen herhjemme er gået i selvsving og har selvfølgelig fokuseret på, at ekspertgruppen har fået den vanvittige idé, at der nu skal gennemføres overstatslige regler om Pressenævn, mulighed for uddeling af bøder til redaktører og journalister og mulighed for at fratage journalister retten til at praktisere som journalist på linje regler for med advokater og læger! Ja, gruppen foreslår ligeledes, at de nationale Pressenævn skal følge et sæt af EU-standarder, som skal overvåges af Kommissionen for at sikre, »at de er i overensstemmelse med europæiske værdier«. Medieansvarslovgivning er et nationalt anliggende. Der er langt fra Berlusconis medieimperium i Italien til Kristeligt Dagblad i Danmark. Presseetikken bør bygge på selvjustits og etiske varedeklarationer fra de enkelte medier, ikke på hverken en statslig eller overstatslig presseetik bestemt i Bruxelles. Danmark har allerede et Pressenævn, som respekteres af alle professionelle medier. Overskrider medierne lovgivningen, så har vi domstolene til at afgøre den sag, og sådan bør det fortsat være. Det er fint, at EU interesserer sig for, hvordan medierne understøtter udviklingen af demokratiet i medlemslandene, men rapporten giver desværre ikke nogen anvisning på, hvordan de europæiske medier skal klare sig i den internatonale konkurrence med uregulerede medier som f.eks. Google og Facebook, og hvilke nye forretningsmodeller der skal understøtte en stærk og fri kommerciel medieindustri i Europa.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.