Indspark

Europæisk fattigdom og ideologi

Lars Östman: Siden attentatforsøget på Muhammed-tegningernes ophavsmand, Kurt Westergaard, har Danmark skullet vænne sig til, at man pludselig ikke uden omkostninger kan sige, hvad man vil. Og da slet ikke om muslimer og islam. Med mordforsøget på Lars Hedegaard er Danmark og danskerne atter blevet opmærksomme på, at friheden kan koste friheden.

Lars Östman, filosof
Lars Östman, filosof

Da jeg opholdt mig i Paris i efteråret 2006 blev den franske hovedstad, sammen med andre større, franske byer, erklæret i undtagelsestilstand. Man benyttede sig af en paragraf i den franske forfatning, der ikke havde været i brug siden krigen med Algeriet i 1961. I et par uger var Paris et kaos af brændende biler, containere og kampe mellem politi og demonstranter. Hvad der var begyndt som en uenighed om unges kontrakter på det franske arbejdsmarked havde pludselig forvandlet sig til en revolutionær opstand mellem rig og fattig, mellem minoriteter, mellem »os« og »dem« og så godt som afsløret Frankrig som et land så langt fra frihed, lighed og broderskab som overhovedet muligt.

Forgæves forsøgte europæiske journalister og lærde at overbevise seere, læsere og lyttere i både ind- og udland om, at denne franske virkelighed på det nærmeste profeterede en større og europæisk skæbne. En skæbne, der varsler et kæmpe, europæisk proletariat, som har rødder udenfor Europa, og hvis virvar af problemer ingen endnu har fundet en rimelig løsning på.

Hvordan var det dog kommet hertil? Hvem var disse vrede, ja, til og med helt unge mennesker, der gik amok i kærlighedens by; som kom vandrende ind til Paris fra deres banliues, som man kan se i sikker afstand fra toget på vej til Charles de Gaulle-lufthavnen? Ligeså vanskelig løsningen på disse problemer er, ligeså enkelt er svaret: De er fattige.

Der har længe hersket en slags pan-skandinavisk forestilling om, at en radikal anden måde at anskue virkeligheden på, at anskue rigtigt og forkert, godt og ondt, drejer sig om indsigt, uddannelse og overførselsesindkomst. Helt anderledes stiller problemet sig derfor i disse dage, hvor Lars Hedegaard er forsøgt myrdet. For det varsler om noget ganske andet end social-økonomiske problemer som dem i Paris. Det er naturligvis rigtigt, at der som regel hører en lav, lav social profil til mordere, forbrydere og kriminelle, hvilket vore fængsler vidner om. Men ved forbrydelser, der som denne alt andet lige synes politisk og ideologisk motiveret, tilføjes dette faktum en yderligere dimension, der gør udfordringen gigantisk, fordi den varsler om noget meget sværere: Hvad stiller vi op med de mennesker, der bor i Europa og i Danmark, og som ønsker et radikalt andet samfund?

Alle de rigtige holdningers landmålere på hver sin side af tolerancens smalle tærskel var blot timer efter mordforsøget på Lars Hedegaard ude og fordømme handlingen. Javist. Endelig en sort-hvid-situation, der for engang skyld énstemmigt afgjorde kampen mellem det sorte og det hvide hold. Så kan vi i endnu noget tid glemme den grundlæggende udfordring og skubbe løsningen foran os.

Den gennemgående sætning på de sociale medier efter mordforsøget var da også: »Åhh neejj.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.