Borgerlige ord

EU-roderi

Jesper Beinov: Weekendens EU-roderi i Venstre giver måske indtryk af, at der er behov for en ny traktat.

Jesper Beinov, red. Kultur, Debat & Navne
Jesper Beinov, red. Kultur, Debat & Navne

Der er nok større økonomisk integration på vej, men det vil blive holdt indenfor rammerne af den nuværende traktat. Sporene fra den kuldsejlede Forfatningstraktat skræmmer simpelthen. EU står i en eksistenskrise i disse måneder, der truer Unionens sammenhængskraft. Når stats- og regeringscheferne samles torsdag, er opgaven betydelig. I denne tid skal store ting afklares, bl.a. EUs langsigtede budget, en bankunion og en langsigtet løsning på euroområdets problemer.

Det handler i denne uge om ydere og nydere. Budgetkrisen mellem landene i EU er intens. Det er mere end teatertorden. Så meget slås budgetstrammere og -slappere, at det mest kritiske land, Storbritannien, måske er på vej ud, fordi de lægger sig for meget ud med resten. Prisen for frihandel og fri konkurrence har historisk været generøse, omfordelende støtteordninger. Set med strammerøjne betaler de fornuftige for dem, der sløser med pengene. Disse slagsmål har mindsket den europæiske samhørighed i de seneste år. Men står EU-landene ikke sammen, falder de hver for sig. Der er behov for robuste resultater, der får EU ud af krisen. Eurozonens økonomi er ramt af recession. Sidste uges store demonstrationer er ikke kun udtryk for gammeldags fagforeningssocialisme, men en kritik af regeringer og EUs hårde krisestyring, som burde have været iværksat gradvis for år tilbage, så det ikke virker som et kølleslag.

Min vurdering er, at stærkere union er nødvendig, så EUs banker bliver mere robuste, hvis nye krisesituationer dukker op. Ligesom der langsigtet er brug for, at eurozonens økonomier forpligtes langt mere i finanspolitisk forstand, og det kræver nye demokratiske mekanismer. Formand for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, præsenterer i december en køreplan, hvor forslagene nok ligger indenfor rammerne af traktaten. Hvis der kom en ny traktat til folkeafstemning i det nuværende klima, som ville udvide EUs kompetencer, ville den falde med et brag. Kommissionsformand Barroso har godt nok markeret, at han kunne tænke sig en ny traktat i 2014, men EU har ikke råd til at bruge flere år på at kigge indad. Da Holland og Frankrig midt i sidste årti stemte nej til Forfatningstraktaten, tvang det EU til at bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på navlepilleri. Til gengæld kan der meget vel ske noget på den anden side af krisen om nogle år fra nu. Derfor bør vi også have en EU-debat, der bevæger sig udenfor den danske osteklokke. Her vil vi møde alle hånde kreative forslag, bl.a. tanker om mere EU som foreslået af Erik Boel og Jens Rohde. Således er EU-Parlamentet fyldt med føderalister, og uanset at landene fortsat bestemmer det meste, vil der komme forslag, som ikke har nogen gang på jorden.

Traktaten er udtryk for et kompromis mellem landene, og dermed hvor langt man vil gå i hovedstæderne. De europæiske institutioner gør det nemmere for landene at agere. Traditionelt mistror lande hinanden omkring mødebordet, men EU er én lang møderække, så EU-institutionerne faciliterer en vis europæisk samhørighed. Men selv ved små ændringer af spillereglerne har landene hånden på styrestangen. De 27 er så uenige, at traktatændringer ligger langt ude i tiden. Hvis EU skal vinde kraft, kræver det derfor konkrete økonomiske resultater og ikke traktat-roderier.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.