Indspark

Et tysk Europa?

Peter Nedergaard Professor i statskundskab, KU
Peter Nedergaard Professor i statskundskab, KU

Forfatteren, Nobelpristageren og tyskeren Thomas Mann sagde i en berømt tale i 1953, at Europa måtte vælge mellem at få et »europæisk Tyskland« eller et »tysk Europa«. Det lå i kortene, at han foretrak et europæisk Tyskland. Det samme gjorde de fleste andre og herunder da ikke mindst skiftende tyske regeringer. I en bestemt forstand er tysk også blevet gennemeuropæiseret og har fået et af de mest stabile og rodfæstede demokratier bakket op af uafhængige institutioner med en høj grad af folkelig legitimitet. Skal der udnævnes et land, hvor en genopførelse af fortidens rædsler i Europa er mindst sandsynlig, er det i Tyskland.

Alligevel øjnes der i disse år et Tyskland, som indtager en stadigt stærkere position på den europæiske scene. Det er ikke noget tilfælde, når medierne spørger efter den tyske forbundskansler, Angela Merkels mening og løsning, når der opstår et større europæisk problem. Lederrollen er ikke noget, som Tyskland nødvendigvis er voldsomt begejstret for. Men Tysklands ledere anerkender, at landet som den største EU-økonomi, med den største befolkning og med en økonomi, som i en årrække har præsteret bedre økonomiske resultater end de fleste andre EU-lande, har et særligt ansvar. Tyskland er på den baggrund blevet kaldt en »tøvende leder«.

Jeg interviewede sidste forår en lang række tyske embedsmænd i Berlin om bl.a. Tysklands nye lederrolle i Europa. De var langtfra ubetinget begejstret for den. De nævnte bl.a., at man nu på grund af Tysklands nye rolle fik langt mere modstand, når man kom med forslag i EU. Nu blev disse forslag i langt højere grad end før set som forslag fra »bossen« med henblik på at dominere, selv om de var tænkt som saglige forslag med henblik på at løse konkrete problemer. I de tyske ministerier måtte man også i langt højere grad end tidligere have konkret og faktuel viden om, hvad der foregik i de enkelte medlemslande i EU.

Når Tyskland alligevel (om end tøvende) har påtaget sig en lederrolle på en helt anden måde end før, skyldes det, at alternativet hertil ville være europæisk disintegration. EU ville ikke blive opløst fra den ene dag til den anden, men EU’s evne til at løse Europas store problemer ville langsomt, men sikkert ophøre, hvis ikke Tyskland bibragte EU i det mindste et minimum af lederskab. Det blev i hvert fald erkendelsen, som kom ud af finanskrisen fra 2008 og frem, blandt de fleste europæiske beslutningstagere. Det var samtidig ikke de tyske beslutningstagere, som kraftigst krævede tysk lederskab. Det var de andre.

En konsekvens af det (tøvende) tyske lederskab var imidlertid, at det tyske mind-set fik en særlig position. Den succesfulde tyske økonomiske filosofi i form af ordoliberalismen (= økonomisk stabilitet, ligevægt på de offentlige budgetter, lavinflation) har altid spillet en betydelig rolle for mange EU-politikker. Med det nye tyske lederskab, hvor det var Tyskland, som i vidt omfang støbte kuglerne til løsningen af finanskrisen i de enkelte eurolande såvel som i EU som helhed, rykkede den tyske økonomiske filosofi imidlertid ind i regeringskontorerne i EU’s medlemslande. Langt de fleste lande indså fornuften heri, og de lande, som konsekvent har gennemført anbefalingerne, er kommet godt ud af krisen. Der findes imidlertid også lande, der opfatter det tyske lederskab som et forsøg på dominans. Intet er mere forkert. Men det ændrer ikke ved, at det er opfattelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.