Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Et skræmmende eksempel på nysprog

Carsten Fogh Nielsen: At læse Sørine Gotfredsens kronik 30. juli var at være vidne til et moralsk og mentalt sammenbrud af kolossale dimensioner.

74 Kommentarer

Ikke alene leverer hun noget, der i skræmmende grad minder om et forsvar for Breivik. Hun formår samtidig at rode sig ud i så mange fejlslutninger og uklarheder, at jeg blev helt bange for hendes mentale velbefindende.

Den bedste måde at forstå hendes kronik, er måske at betragte den som et praktisk eksempel på det, som George Orwell i sin mareridtsagtige fremtidsroman 1984 kaldte for »nysprog«. I nysprog bestemmes sætningers sandhedsværdi af, hvad der på et givet tidspunkt passer staten, og ord kan manipuleres til at betyde det modsatte af, hvad de normalt betyder. I 1984 illustrerer Orwell dette med en række slogans, der umiddelbart lyder absurde, men som personerne i bogen uden videre accepterer: »Krig er fred«. »Frihed er slaveri«. »2+2 = 5«.

Sørine Gotfredsen formår i sin kronik på imponerende vis at gøre noget tilsvarende. For nu bare at tage et enkelt eksempel, så mener hun ikke, at Anders Breiviks had mod islam, den norske stat og det norske arbejderparti har noget med sprogbrugen i eller niveauet af debatten om islam og indvandring at gøre. »… et had som det, der har udfoldet sig i Norge, skabes næppe gennem sprogbrug. Det næres af en langt dybere følelsesmæssig kilde ...« Denne dybere følelsesmæssige kilde er, hævder Gotfredsen, utilfredshed med det multikulturelle samfund og »følelsen af på grund af indvandring at være truet på eksistensen«.

Hun kan derfor uden videre frikende folk som Lars Hedegaard, Karen Jespersen, Søren Krarup, Pia Kjærsgaard og Søren Pind fra på nogen som helst måde at have motiveret Breivik. Deres udtalelser om islam og indvandring er jo blot en del af den åbne og kontante danske debat. Ja, Sørine Gotfredsen mener ligefrem, at det er sandsynligt, »at Dansk Folkeparti og den frie danske debat har været med til at lukke luften ud af de værste tempelriddere herhjemme«.

Sært nok mener hun samtidig, at de, »der i årevis har forkyndt, at det gode menneske kan skabe det gode multikulturelle samfund. Folk som Marianne Jelved, Svend Auken, Margrethe Vestager, Carsten Jensen og Tøger Seidenfaden. Det er utvivlsomt dem, Anders Breivik primært animeres af ...«

Sørine Gotfredsen mener altså, at samfundsdebatten ikke har motiveret Breiviks had, samtidig med at hun mener, at samfundsdebatten har motiveret Breiviks had. Hun mener, at samfundsdebattører, der omtaler islam positivt, har ansporet Breiviks had til muslimer, samtidig med at hun mener, at samfundsdebattører, der udtaler sig negativt eller hadsk om islam, har mindsket Breiviks had til muslimer.

Og hun mener, at folk, der tror, at kristendom og islam kan sameksistere fredeligt, har øget sandsynligheden for voldelige sammenstød, samtidig med at hun mener, at folk, der benægter, at islam og kristendom kan sameksistere fredeligt, har reduceret sandsynligheden for et voldeligt angreb.

Krig er fred. Frihed er slaveri. Had er kærlighed. Nysprog lever, og vi bor i 1984.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Paranoid

To retspsykiatere har erklæret Anders Behring Breivik for utilregnelig, idet han lider af paranoid skizofreni. Jeg tror vi skal tænke os godt om inden vi tilpasser og begrænser vores sprogbrug og niveauet af debatten om f.eks. islam og indvandring.
Efter min mening var Sørine Gotfredsens kronik 30. juli ikke et moralsk og mentalt sammenbrud af kolossale dimensioner, men derimod et indlæg med lidt skarphed. Og jeg er ikke tilhænger af at syge mennesker som ulykkelig vis lider af f.eks "paranoid skizofreni", skal danne standarden for rummeligheden i debatter.

eksternt vrøvl

Beklemmende den eksterne lektor ikke kan læse indenad. Man må for den pågældende institutions skyld håbe, han forbliver ekstern, helst in extremis

Sørines fornemmelser for mord

Hahahaha! Flot at du kan skrive noget så sjovt om noget så alvorligt. Dog synes jeg HELLER IKKE vi skal give de demokratiske og fredelige muslim-hadere skylden for Breivik. Sørine forsvarer ikke Breiviks ugerning, men deler hans mentale forstyrrelse.

Multikultur = nysprog

"Multikulturalisme" er et nysprog ord, ligesom den politisk korrekte brug af "tolerance", hvor at være tolerant ikke betyder at man skal tåle sine medborgeres mere eller mindre utålelige meninger, men snarere at man ikke må mene noget negativt om bestemte politiske visioner, det være sig koranens politiske vision, eller venstrefløjens store projekt med at føre verdenshistoriens to arvefjender sammen, på verdens mest befolkede område, og derefter fjerne det liberale systems forrang over det uliberale - dette er det multikulturalistiske projekt. Dets korrekte betegnelse burde være det multipolitiske projekt. Eller det Post-Demokratiske Samfund.

Flere eksempler

Gode eksempler på nysprog. Man kunne også nævne begrebet "tosproget", der generelt bruges om en stor gruppe, uanset om en del af dem kun taler ét sprog eller taler to sprog ufuldstændigt.
Et andet eksempel er "kulturberigelse".

Et andet eksempel er "kulturberigelse".

Ja, der er gud bedre det nogen der anvender det negativt.

Hvad har du læst?

Nysprog eller ej. Jeg synes at du skulle læse hendes kronik en gang til, og så prøve at lade dine følelser ligge. Der er intet forsvar for ekstremisme i hendes indlæg. Det er måske snarere en konstatering af, at den menneskelige natur ikke er nået så langt i udviklingen mod et "nirvana" hvor alle kan sameksistere fordomsfrit og socialistisk, som nogle mennesker tror, og at det kan være farligt at negligere dette.

Forbier om Orwellsk Nysprog!

"et had som det, der har udfoldet sig i Norge, skabes næppe gennem sprogbrug. Det næres af en langt dybere følelsesmæssig kilde."

Og deri har Sørine Godtfredsen da helt ret. De stærkeste antipatier (had, om du vil) skabes da på baggrund af personlige oplevelser. Overfaldes man af unge muslimer, bestjæles man af en sigøjnerbande, knivstikkes man af en fuld Finne eller slås ens familie ihjhel af etniske Serbere..... ja så skaber disse episoder da basis for de absolut stærkeste følelser, følelser der nemt kan gå over i forestillinger om fysisk gengældelse. Og har Breivik ikke netop beskrevet adskillige episoder, hvor han overfaldes i det Osloske natteliv af netop unge invandrergrupper? Tja, hr. lektor... nogle gange er den åbenlyse og umiddelbare forklaring rigtig, også selvom det betyder man ikke kan skose nogle politiske holdninger man er uenig i. Surt!

"Sært nok mener hun samtidig, at de, »der i årevis har forkyndt, at det gode menneske kan skabe det gode multikulturelle samfund."

Og lektoren har kreeret en halv sætning uden indhold.

"Sørine Gotfredsen mener altså, at samfundsdebatten ikke har motiveret Breiviks had, samtidig med at hun mener, at samfundsdebatten har motiveret Breiviks had. Hun mener, at samfundsdebattører, der omtaler islam positivt, har ansporet Breiviks had til muslimer, samtidig med at hun mener, at samfundsdebattører, der udtaler sig negativt eller hadsk om islam, har mindsket Breiviks had til muslimer."

Det er ikke hvad Sørine Godtfredsen skrive så vidt jeg kan se. Hadet til Islam er der jo allerede, det kan ikke blive størrer...... men når mange debatører indsnævrer debatten, gennem at debattere hvad der er "stuerent" at debattere - eks.vis problematiske forhold vedrørende Islam og prakitiserende muslimers - ja, så får individer med stærke perosnlige antipatier som Breivik jo reelt blokeret deres overtryksventil. Det der er fokus for antipatien udmarginaliseres og en diskussion af problemfeltet umuliggøres, da forsøg på at debattere et problemfelt der er marginaliseret bort fra debatten altid mødes med tilsvining a la "du er racist", ikke-stueren, din indre svinehund, ekstremist osv. Tilsvining med ét formål.... at sabotere reel debat.

Ved lektoren hvad funktionen af en overtryksventil (oftest) er? At forhindre en eksplosion!

Hadet kan vi ikke tale hverken til eller fra - det opstår på baggrund af langt mere direkte emotionelle årsager (personlige oplevelser).... men talen udgør den nødvendige lynafleder. Personer der aktivt saboterer talen og udmarginaliserer talen kan være en medvirkende årdag til at lynaflederen og overtryksventilen ikke fungerer.

Overfaldet..?

"har Breivik ikke netop beskrevet adskillige episoder, hvor han overfaldes i det Osloske natteliv af netop unge invandrergrupper? Tja, hr. lektor... nogle gange er den åbenlyse og umiddelbare forklaring rigtig"

Jeg synes det er lidt tankevækkende at så få debattører stiller spørgsmålstegn ved om Breivik virkelig blev overfaldet 7 gange, når stort set alt andet i hans "manifest" efterhånden er blevet pillet fra hinanden som opspind og fantasi.

Re: Forbier om Orwellsk Nysprog!

"Hadet til Islam er der jo allerede, det kan ikke blive større". Det kan netop godt blive større, når der kommer postulater om at indvandrere/muslimer er nasserøve, hjemmerøvere, voldsforbrydere og det der er værre. Ord skaber virkelighed, og hvis den offentlige debat fortsat præges af sådanne udsagn, vil flere og flere til sidst tro på det og skride til handling.
Det store problem er, at der ikke er faktuelt belæg for disse påstande. Er muslimer mere kriminelle end kristne? Er de "danske" ghetto-beboere de rene dydsmønstre? Jeg møder ofte folk, der er yderst kritiske overfor islam, men aldrig har snakket med en muslim eller oplevet nogle af de skrækscenarier DF og venner prædiker om. Jeg har ikke selv oplevet større problemer med vold, hærværk, osv. fra indvandrere end fra "danskere" (snarere tværtimod), og færdes dagligt på nørrebro og i nordvest.
Hadet kan altså godt opstå som følge af en retorik, der skaber et fjende- og trusselsbillede. Tag bare frygten for hjemmerøverier udført af hærgende østbander. Risikoen er ikke blevet større de seneste år, og Schengen har intet at gøre med det (de fleste hjemmerøverier foretages af danskere). Alligevel er frygten/hadet øget. Baseret på egne oplevelser? Næppe.