Eva Selsing: Hvad sker der med de Radikales menneskesyn?
1. januar 2012, 22:30
Den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom, er på banen med et nyt forslag om at begrænse tobaksrygning. Butikkerne skal tvinges til at skjule cigaretterne for vist nok at mindske fristelsen til at købe en pakke. Dette er blot det seneste element i en lang række af stadigt mere vidtgående tiltag i kampen mod borgernes rygetrang.
Men hvilke værdier - hvilket menneskesyn - ligger til grund for formynderiet?
Det handler ikke om oplysning, for der findes velsagtens ingen myndige borgere i landet, der ikke er klar over tobaksrygningens uheldige bivirkninger. Det kan fundamentalt set heller ikke handle om frygten for løbske sundhedsudgifter - rygernes relativt kortere liv er ikke en stor, statslig udgift. Skulle sundhedsudgifter være afgørende for formynderiet, ender vi i en vulgær omkostningsanalyse af menneskelivets værdi efter de 60 år. Og der er vi trods alt ikke endnu.
Nej, det handler om, at det tilsyneladende er blevet legitimt for et flertal at blande sig i de mest intime forhold i den enkelte borgers liv. Det handler om menneskesyn. Den tankegang, sundhedseliten arbejder ud fra, er baseret på en opfattelse af mennesket som grundlæggende uselvstændigt. Som et væsen, der ikke kan betros ansvaret for sin egen tilværelse. Og dette - denne offergørelse - krænker individets værdighed. Den værdighed, som består i, at vi hver især, som mennesker, har retten til og ansvaret for vores eget liv. Vi bliver dermed frataget noget, der er fundamentalt i vores tilværelse som mennesker; nemlig herredømmet over vores eget liv, over vores egne beslutninger.
Værdighedstabet ses også i den sundhedsbaserede tingsliggørelse af den befolkning, som ifølge den kernesunde elite træffer valg, de ikke skal have lov til. Det er godt illustreret med det abstrakte begreb om »folkesundhed«, der ofte anvendes af teknokraterne i debatten, og som har nogle ubehagelige konnotationer. Her opfattes det enkelte menneskes sundhedsmæssige valg som noget, der hænger uløseligt sammen med kollektivet. Ja, som noget, der står i en slags skyldsrelation til resten af samfundet. Jeg er dermed en sundhedsvare, der skal optimeres for at gøre helheden bedre, stærkere og mere holdbar. Mine valg bliver til »vores« valg. Hvilket er en smart retorisk manøvre for den sundhedselite, der har brug for, at vi har brug for den. Hvis »folkesundheden« er samfundets ansvar, er eksistensen af godhjertede og bedrevidende sundhedseksperter og politikere med regeliver nødvendig.
Resultatet er, på sigt, den totale umyndiggørelse og infantilisering af det enkelte menneske. Når man ikke længere opfatter borgerne som væsener, der er i stand til at tage vare på eget liv, så er resultatet en befolkning, der ikke tager ansvar selv. Det handler om menneskesyn.
Og det er, på paradoksal vis, netop denne opfattelse af den enkelte borger som en velfærdsgenstand, der ikke kan betros ansvaret for sit eget liv, som skaber sundhedsproblemer som overvægt, alkoholisme og rygning. Disse lasters udbredelse er et direkte resultat af, at ansvaret er rykket fra individet over på staten. På den måde subsidierer sundhedsjetsettet netop de klienter, der legitimerer dets eksistens. Det gavner hverken frihed, værdighed eller sundhed. Det handler om menneskesyn.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten